POLITIK OG HOLDNINGER
Planloven
Planlovens detailhandelsbestemmelser blev senest revideret i sommeren 2017, hvor adgangen til at udlægge nye aflastningsområder blev liberaliseret. Ved vedtagelsen i 2017 blev det samtidig besluttet, at der skulle ske en evaluering af reglerne i foråret 2020, ligesom der skulle afgives en redegørelse om detailhandelsplanlægning. På grund af corona blev arbejdet forsinket, men i marts 2021 blev Erhvervsstyrelsens redegørelse for udviklingen i detailhandelsplanlægningen offentliggjort. Det fremgik heraf, at der i perioden fra sommeren 2017 til primo 2021 var udarbejdet planforslag og landsplandirektiv for mere end 600.000 nye butikskvadratmeter i aflastningsområderne. På denne baggrund foreslog den daværende ressortminister et midlertidigt 5-årigt stop for nye aflastningsområder. Dette blev imidlertid ikke fremsat som lovforslag, og i sommeren 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Danske Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om opfølgning på evaluering af planloven m.v.
Denne aftale indeholdt intet stop for nye aflastningsområder, men anerkendte dog vigtigheden af at bevare levende bymidter. Der blev derfor indgået aftale om, at kommunerne i kommuneplanen skal foretage en strategisk planlægning med angivelse af målsætninger for levende bymidter – og herunder placering af offentlige, bylivsskabende funktioner i bymidterne.
DSK havde gerne set, at der blev indført et stop for udlægning af nye og udvidelse af eksisterende aflastningsområder, så man kunne forhindre den ”udsivning” af aktiviteter fra bymidterne, som vi ser i rigtigt mange kommuner. Men da der ikke har været politisk flertal herfor, opfordrer vi i stedet kommunerne til øget fokus på bevarelse af bymidterne.
Planlovens detailhandels-bestemmelser drejer sig ikke kun om butikslivets fremtid. Det drejer sig også i høj grad om de ældre, hvoraf mange bor i de mindre bysamfund uden for de største byer. Foto: Flemming Effersøe
Del:
Læs mere her
Artikler, rapporter og eksterne dokumenter om emnet
