Politik og holdninger

Sundhed

19. august 2017
        
    

DET MENER DSK OM SUNDHED

Fedmeproblemet er en af vores tids største udfordringer, og det er uundgåeligt, at alle i fødevarebranchen forventes at tage ansvar og aktivt være med til at læse problemet.

I 2007 begyndte en proces, hvor næsten hele dagligvarehandelen med den såkaldte 13-punkts plan (ajourført 2012) fra Dansk Erhverv, DSK, Coop, Dansk Supermarked (nu Salling Group), Aldi og Lidl trækker på samme hammel.

DSK har på alle købmænds vegne bl.a.:

  • Tilsluttet sig et frivilligt kodeks for markedsføring af usunde fødevarer i medier målrettet mod børn og indtrådt i Håndhævelsesudvalget for markedsføring af læskedrikke.
  •  Bidraget med 300.000 kr. til Dansk Varefakta Nævns undervisningsprojekt om varedeklarationer samt sagt ja til at deltage i den såkaldte fuldkornskampagne.
  • Indledt et offensivt “lobby-arbejde” for nedsættelse af momsen på frisk frugt og grønt.

Momsdifferentiering
Ifølge ernæringseksperterne er det vigtigt, at ikke mindst børnefamilierne indtager mere frugt og grønt, hvis vi i Danmark skal undgå en fedmeepidemi som i USA.

Tre ud af fire danskere er enige i, at Danmark bør gøre som flere af sine nærmeste naboer og indføre differentieret moms. Det viser en undersøgelse, som er gennemført af Norstat for De Samvirkende Købmænd, DSK, i juni 2016. Kun fire pct. af de adspurgte er helt eller delvist uenig i, at der bør indføres differentieret moms.

I Sverige kan forbrugerne købe fødevarer med en moms på 12 pct. – under det halve af momsen i Danmark. Tyskerne er endnu bedre stillet, når de handler i en dagligvarebutik. Her er momsen på fødevarer kun syv pct.

En meningsmåling foretaget af Zapera for DSK i december 2007 dokumenterer, at rigtigt mange danskere, nemlig 70 % af forbrugerne, vil købe mere frisk frugt og grønt, hvis prisen ikke er belastet af den høje danske fødevaremoms. DSK spurgte om præcis det samme i 2005 i en Vilstrup-undersøgelse, og der var det 50 % af danskerne, der ville det.

På den baggrund har DSK foreslået, at momsen på frisk frugt og grønt enten afskaffes eller markant nedsættes i foreløbig en tre-årig forsøgsperiode med henblik på at drage såvel sundhedsmæssige som økonomiske erfaringer af en sådan moms-differentiering.

Det kan ikke udelukkes, at en momsdifferentiering til fordel for frisk frugt og grønt kan medføre visse meromkostninger til den statslige administration af momsen. Men staten bør kunne bære disse evt. omkostninger, der formentlig mere end opvejes af de på langt sigt positive samfundsøkonomiske effekter.

Alle andre EU-lande kan sagtens administrere differentierede momssatser.

En momsnedsættelse på frugt og grønt indeholder endelig et socialt element, da den kommer alle i samfundet til gode. Især børnefamilier, hvor en stor del af rådighedsbeløbet går til de daglige fornødenheder, og lavindkomstgruppen, som er stærk overrepræsenteret blandt overvægtige.

Grænsehandel
Cirka hver anden husstand grænsehandler, og når der grænsehandles, fyldes bilen, fordi der skal spares mest muligt. Men tyske grænsehandelsvarer i store mængder er ikke sundt. Med harmoniserede afgifter ville forbrugerne kunne handle mindre mængder til dagligt brug i deres lokale butik.

Det sunde supermarked
Regeringen bør overveje, om det vil være formålstjenligt at nedsætte et “sundhedspolitikkens Nørby-udvalg” til at formulere anbefalinger til fremtidens sunde dagligvarehandel.

Nørby-udvalgets rapport indeholdt ikke en egentlig facitliste over, hvad der er god selskabsledelse, men en række anbefalinger, som aktionærer, bestyrelser og direktioner kan “benchmarke” deres virksomhed op imod.

Tænk, hvis et sådant udvalg kom med helt konkrete anbefalinger til, hvordan man som producent bør forholde sig til fedt-, sukker- og salt-procenter, hvad man bør undlade i sin markedsføring, hvad man bør gøre i butikken osv.

Nationalt tobaksforlig
De Samvirkende Købmænd medvirker gerne til at opnå en røgfri generation i 2030 og opfordrer på den baggrund 12 initiativer, som kan begrænse salget og i stærkest mulig udstrækning forhindre salg af tobak til unge i danske butikker, uden at det skaber ulige konkurrencevilkår, mærkbart stigende grænsehandel og kriminalitet.

Alkoholpolitisk Appel
DSK har i 2012 tilsluttet sig den Alkoholpolitiske Appel, som en lang række interesseorganisationer står bag. DSK støtter appellen, bl.a. fordi det er en appel med et helt andet perspektiv end de sædvanlige krav om flere forbud og højere afgifter.

I den Alkoholpolitiske Appel opfordres regering og Folketing til at påtage sig et politisk lederskab for at dæmpe de negative sider af danskernes alkoholkultur, skære toppen af overforbruget og hjælpe flere ud af misbrug.

Læs mere på www.alkohologsamfund.dk.

Alkoholreklamenævnet
Her kan du læse om de sager, som Alkoholreklamenævnet behandlede i 2017.

Det er vigtigt at have for øje, at der ikke er redegjort for samtlige elementer, der lå til grund for Alkoholreklamenævnets afgørelser. Redegørelserne kan derfor ikke ses som en facitliste for, hvad man som erhvervsdrivende må og ikke må ved markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer.

Alko­holreklamenævnet vurderer det samlede indtryk af markedsføringstiltaget. Et tiltag kan derfor vurderes at være kritisabelt, selvom enkeltelementerne hver for sig er uproblematiske.

Markedsføring udvikler sig over tid og sted. Derfor er vurderingen af markedsføringstiltag heller ikke statisk, men en dynamisk størrelse. Nævnet ser det derfor som en væsentlig opgave at følge udviklingen tæt og drage de nødvendige konklusioner af, hvad det konstaterer.