Politik og holdninger

Sikker butik

6. februar 2017
        
    

DET MENER DSK OM SIKKER BUTIK

Såvel justitsminister Søren Pape Poulsen som repræsentanter fra Folketingets tre største partier tilkendegav på konferencen ”Sikker Butik”, at de ser meget alvorligt på røveri og det stadigt mere organiserede tyveri i detailhandlen.

På konferencen på Christiansborg torsdag den 2. februar 2017 opfordrede DSK regering og folketing til, at butikkerne må sige nej til kontanter i de mørke timer. Og at butikkerne må dele billeder fra overvågningskameraerne med kolleger i branchen, så opklaringsprocenten stiger.

Adm. direktør John Wagner, DSK, henviste til, at kriminologer er enige om, at ”det vigtigste i kampen mod røverier og tyverier er at begrænse tilgangen til varerne, først og fremmest kontanter, altså kroner og ører, og derpå risikoen for at blive taget på fersk gerning”.

DSKs 10 ønsker for en mere sikker butik

1. Butikkerne bør kunne afvise kontanter af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Som udgangspunkt bør butikkerne selv kunne afgøre, om de ønsker at modtage kontanter eller ej. Det har fungeret fint i Sverige i mange år og kan også fungere i et stadig mere digitaliseret Danmark – som minimum aften og nat, hvor svage borgere uden betalingskort næppe er på gaden. Mere end hvert andet røveri imod en dagligvarebutik sker i tidsrummet kl. 19:00 – kl. 22:00 (i årets mørke måneder).

Det vil kræve en ændring i lov om betalingstjenester, hvor Danmark i dag – som eneste europæiske land – lovgiver om detailhandelens pligt til at modtage kontanter.

2. Den borgernære kriminalitet er blevet nedprioriteret efter Krudttønden og etableringen af grænsekontrollen. Vi skal tilbage til de tidligere standarder, så ventetiden i krisesituationen kan blive opfattet som acceptabel.

3. DSK foreslår, at de kommende politi-kadetter også kan tage sig af den borgernære kriminalitet som f.eks. butikstyverier. På den ene side er politiet i dag spændt for med mange bemandingskrævende opgaver. På den anden side er ventetiden ofte lang, når man i en butik har brug for politiet ved f.eks. truende adfærd eller ukendt identitet på gerningsmand/gerningsmænd.

4. Det er ikke usædvanligt, at der i dele af det uorganiserede kioskmiljø kan findes varer, der sælges under større butikkers indkøbspris. Der bør derfor iværksættes en særlig indsats over for de dele af kiosk-miljøet og de sider på de sociale medier, hvor varer udbydes til salg. Kontrol i kiosk-miljøet kan f.eks. ske via SKATs kontroller for snyd med punktafgiftspligtige varer og via DNA-mærkning af varer i butikker, der i særlig grad er udsat for tyveri.

5. Det største problem inden for tyverier er organiseret tyverier; ofte udført af udlændinge. Effekten af stikprøvevis grænsekontrol ved udrejse af Danmark bør testes i en flerårig periode. Mange butikker melder om organiserede tyverier, hvor store mængder af få varer fjernes fra butikkerne. Det sker tydeligvis med videresalg for øje. For at forebygge udførsel af stjålne varer bør der etableres grænsekontrol ved udrejse som forsøg i en afgrænset periode.

6. Bedre muligheder for at dele billeder mellem butikker ud fra nogle objektive kriterier fastsat af myndigheder. Offentliggørelse af billeder må i dag kun ske via politiet, der – på trods af effekten – kun sjældent benytter sig af muligheden. Ved at lempe de nuværende restriktioner kan man både lette myndighedernes efterforskning og øge fokus på de brodne kar i detailhandelen.

7. Forbedret digitalisering af blanket til anmeldelse af butikstyveri. Butikstyverier anmeldes som udgangspunkt elektronisk af butikken direkte til politiet. Det er effektivt for begge parter. Butikken bør dog kunne gemme stamdata (f.eks. butikkens navn og adresse mv.) fra gang til gang, så tid til anmeldelse kan forkortes væsentligt.

8. Butikstyveri afgøres typisk med en bøde på det dobbelte af det stjålnes værdi. Bøden kan dog ikke være under 500 kr., når gerningsmanden er over 18 år. DSK foreslår, at en bøde som udgangspunkt fastsættes til tre gange den stjålne værdi, og at minimumsbøden bør følge kontrolafgifter i den kollektive transport, der i dag udgør kr. 750,- for personer over 16 år.

9. Forbedret visitation ved opkald til 112 kan nedbringe ventetiden. Selv i alvorlige situationer kan politiet være længe undervejs; muligvis på grund af vurderinger foretaget af personale med ekspertise i sundhedsfaglige vurderinger.

10. I dag kan en person blive dømt for først selve forholdet og siden pålagt at betale et skyldigt beløb i Fogedretten, uden at den erhvervsdrivende får sit tilgodehavende. Fogedretten bør kunne træffe beslutning om lønindeholdelse, så private sidestilles med det offentlige, hvor skyldig gæld kan trækkes fra lønnen. Bedre mulighed for afsoning med fodlænke som alternativ til fængsel for at imødegå en negativ kriminalitetsudvikling bør også vurderes.

Læs mere her

> Tema om Sikker Butik