Politik og holdninger

Planloven

14. juni 2017
        
    

DET MENER DSK OM PLANLOVEN: Planloven skal sikre, at vi bevarer en finmasket butiksstruktur

DSK’s måske vigtigste politiske mærkesag har i snart mange år været planlovens regler om butikker.

Nye detailhandelsbestemmelser i planloven

Den 1. juni 2017 vedtog Folketinget en ændring af planloven – og herunder også en ændring af detailhandelsbestemmelserne. Ændringerne er baseret på det forlig, som den daværende regering indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti tilbage i sommeren 2016.

Når man sammenligner den vedtagne lov med det forslag, som Venstre oprindeligt lagde op til, så er der alt i alt grund til at være tilfredse med resultatet, selv om lovændringen har medført en liberalisering af en række af detailhandelsbestemmelserne. De nye regler beskrives kort nedenfor.

Kvadratmetergrænser:

Hypermarkeder

Der kan fortsat ikke etableres nye hypermarkeder, og det fremgår direkte af lovens bemærkninger, at det ikke er hensigten af muliggøre nye hypermarkedslignende koncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik. Der vil derfor heller ikke fremover kunne etableres nye Bilka-centre.

Store dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder

For dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre er størrelsesgrænsen nu forhøjet til 5.000 m2 + 200 m2 til personalefaciliteter.

I de såkaldte aflastningsområder, der typisk har til formål at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten, kan der nu etableres dagligvarebutikker på op til 3.900 m2 + 200 m2 til personalefaciliteter.

Mindre dagligvarebutikker i lokalcentre og enkeltstående butikker

Hvor den daværende Venstre-regering i sit oplæg lagde op til, at dagligvarebutikkerne her kunne være 2.000 m2, er den vedtagne lov stort set endt med en fastholdelse af de tidligere grænser. Der er dog tale om en såkaldt ”bruttoficering”, så butikkerne fremover må være op til 1.200 m2 brutto, uanset hvor stor en del af dette der indgår til personalefaciliteter.

Placeringskrav:

Der er sket en række liberaliseringer af placeringskravene, så kommunerne nu får frihed på en række områder. Men når der er forskellige grænser, alt afhængig af hvordan et område defineres, er der også muligheder for omgåelse.

Bymidter

Tidligere skulle kommunerne ud fra en såkaldt statistisk metode definere sine bymidter. Det betyder i praksis, at der skulle være en række såkaldte ”bymidtefunktioner”, før man kan kalde et område en bymidte. Bekendtgørelsen om den statistiske metode er blevet ophævet og erstattet af en Vejledning om byvækst, hvoraf det bl.a. fremgår, hvordan kommunerne fremover kan fastlægge kommunens bymidter. Det er dog vigtigt at fastslå, at selv om bekendtgørelsen er ophævet, så gælder princippet om ”indefra og ud” fortsat, ligesom der fortsat er krav om, at der skal være en række bymidtefunktioner, før man kan udlægge et område som bymidte.

Aflastningsområder

I henhold til den tidligere lov kunne der kun planlægges for nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet og Aarhus. Denne regel er blevet ophævet, og alle kommuner vil fremover kunne udlægge nye aflastningsområder og dermed også kunne planlægge for dagligvarebutikker på op til 3.900 m2 i disse.

Det fremgår af lovteksten, at der kun kan udlægges aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, men der er ingen størrelsesindikationer angivet. Kommunerne skal fremover ved udpegning af nye aflastningsområder redegøre for kundegrundlaget og påvirkningen af den eksisterende forsyning.

Erhvervsministeriet har udsendt et udkast til vejledning i høring, hvor ministeriet introducerer en model, der skal beregne de konkurrencemæssige effekter af etablering af et aflastningsområde. DSK og en række andre organisationer har stillet sig stærkt kritiske over for denne model, der for énøjet fokuserer på kun ét af de hensyn, som planlovens detailhandelsbestemmelser skal varetage. Den endelige vejledning er endnu ikke udstedt.

Planlov i Europa

Kritikere af planloven tegner ofte et billede af planloven som et specielt dansk fænomen, der hæmmer konkurrencen. Det er ikke korrekt, hvilket bl.a. fremgår af den analyse af detailhandlen i Europa, som EU-Kommissionen fremlagde i 2014. Se analysen her.

Netop de udenlandske erfaringer er også blandt de gode grunde til at bevare den danske butiksstruktur. Læs 12 gode grunde til at bevare butikkerne i byerne i linksamling nederst på siden.

Planlovens detailhandels-bestemmelser drejer sig ikke kun om butikslivets fremtid. Det drejer sig også i høj grad om de ældre, hvoraf mange bor i de mindre bysamfund uden for de største byer. Foto: Flemming Effersøe