Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:
- Mad er essentielt for alle mennesker – der er ikke nok mad til alle
Mad er essentielt for alle mennesker. Alligevel er der en milliard af verdens befolkning der sulter (Miljøstyrelsen, 2011). Udover at sikre, at vi får tilstrækkelig med næring, betyder mad meget, når vi definerer os selv som personer, familie og land med forskellige madkulturer og madtraditioner.
- Spild af mad er spild af ressourcer og belaster klimaet
Når mad, der kunne have været spist, går til spilde, betyder det både, at nogle af verdens begrænsede ressourcer (f.eks. drikkevand) anvendes forgæves, og at der udledes drivhusgasser til ingen verdens nytte.
Derudover er det – indlysende nok – dårlig økonomi at smide mad ud, som kunne have været solgt.
Hvordan defineres madspild?
Madsvind og madspild tilsammen har stor betydning for, hvor meget mad der er tilgængelig i verden.
I de fattigste lande sker madspildet hovedsageligt i forbindelse med produktion og transport. Dette er bl.a. forårsaget af begrænsede muligheder for optimal oplagring og nedkøling under transport. Den mad, der når frem til husholdningerne, bliver derimod spist (Miljøstyrelsen, 2011)
I de rigere lande, viser udenlandske undersøgelser, at der i alle led af produktionen, fremstilling og distribution, tilberedning og servering af mad sker et spild af mad, som kunne være spist (Miljøstyrelsen, 2010).
I Danmark anses Miljøstyrelsens definitioner (MST, 2014) stadig, som de mest anvendte:
Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i to; madspild og øvrigt madaffald.
- Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud (Understøttes af Barilla center, 2012; FAO, 2011)
- Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er beregnet til at spise. F.eks. æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse (Miljøstyrelsen, 2014)
Madspild i Danmark
I Danmark refereres ofte til, at der spildes over 700.000 ton mad i Danmark. Dette tal er baseret på tal opgjort i år 2012, og tallet fordeler sig som illustreret i figur 1.
Figur 1: Madspild pr. 1000 ton i de enkelte led i fødevareforsyningskæden (Danmark, opgjort 2012, dog husholdningerne i 2018)
I 2018 publicerede Miljøstyrelsen en ny rapport (baseret på tal fra 2017). I denne rapport blev konkluderet, at danskerne har reduceret deres madspild med 14.000 tons. Det vil sige, at der blev kortlagt 260.000 tons madspild i 2011 og 247.000 tons i 2017.
Der er spild i alle led i kæden, men det største madspild er hos forbrugerne. Der har de seneste godt 10 år været et stort fokus på at mindske madspild. Vi har ikke publicerede data, der viser, hvor stor en effekt, indsatserne har haft. Vi antager dog, at der er sket en væsentlig reduktion som følge af indsatsen.
Dagligvarehandlens arbejde med madspild
Gennem de seneste år har dagligvarehandlen haft øget fokus på madspild, dels for at mindske spildet i handlen, men også helt ude hos forbrugeren. Et par eksempler er:
- REMA 100 har (som den første kæde i Danmark) siden 2008 droppet mængderabat i kædens butikker. Det sker for at reducere madspildet hjemme hos forbrugeren.
- I mange kæder finder du i dag hylder og reoler med varer, der sælges til en lavere pris kort før holdbarhedstidens udløb.
Skraldere
”Skraldning” eller ”at skralde” betyder, at affald gennemsøges med det formål at finde brugbare varer. Det vil være en individuel vurdering fra person til person, hvornår en vare er brugbar.
Der er derfor altid en risiko for, at ”skralderen” ikke kender årsagen til, at en fødevare er blevet til affald. Affaldet kan udgøre en sundhedsrisiko.
Kasserede madvarer, der er smidt ud i affaldscontainere, er ikke længere fødevarer efter reglerne. Årsagerne kan være mange forskellige. Nogle årsager kan man se med det blotte øje (f.eks. mug), men det kan også være noget, man hverken kan se, lugte eller smage.
