Politik og holdninger

Forbrugermærker

14. marts 2021
        
    

DSK mener, at det er en god ide at få begrænset antallet af mærkeordninger.

Brug af miljømærker, symboler og etiske mærkeordninger kan tjene som vigtig information om et produkt eller en virksomhed, men det forudsætter, at forbrugerne ved, hvad de betyder og har tillid til mærket. Derfor er det vigtigt, at der ikke er så mange mærker, at forbrugerne reelt opgiver at bruge den information, som veldefinerede mærker kan tilbyde.

Fra politisk side blev der i 2012 lagt op til, at der skulle ryddes op i forbrugermærkerne, så det ville blive nemmere for forbrugerne at huske, hvad de står for. DSK mener, det er en god ide at få kontrolleret, om alle mærker lever op til forbrugerombudsmandens retningslinjer og evt. få begrænset antallet af mærkeordninger. Siden er der dog komme flere mærker.

I bogen “Mærk din forretning” af Jakob Zeuthen og Lars Ludvigsen gennemgås 51 mærker, og der argumenteres for, at mærker flytter politik og forbrug. Se vores præsentation af bogen her.

Officielle miljømærkeordninger
Ved officielle mærkeordninger forstås ordninger, som er godkendt eller administreres af offentlige myndigheder eller administreres på offentlige myndigheders vegne, og hvor der er fastsat klare kriterier for brugen af mærket. Det er f.eks. Blomsten (EU’s officielle miljømærke) og Svanen (Nordisk Ministerråds mærke).

De officielle miljømærkeordninger har i dag en stor gennemslagskraft, og de kan evt. i fremtiden rumme flere kriterier, f.eks. de etiske og sociale aspekter. Det vil generelt være hensigtsmæssigt, både for producenter og forbrugere, at der sker størst mulig harmonisering imellem Svanen og Blomsten.

Ernæringsmærker: Foretrækker Nøglehulsmærket
DSK har i den lange debat om næringsdeklarationer og mærkningsordninger hele tiden påpeget, at vi foretrækker det grønne, nordiske nøglehulsmærke, der kan vejlede forbrugeren til at vælge en sundere variant af et produkt.

Nøglehulsmærkningen giver forbrugerne et redskab til hurtigt at vurdere, om en fødevare har en god sammensætning med hensyn til fedt, sukker, kostfibre og salt. Det er et frivilligt mærke for producenterne at bruge, men for at få det skal produkterne overholde en række kriterier med hensyn til indholdet.

GDA-mærkning kan vildlede
DSK er helt enige med bl.a. Landbrug og Fødevarer, Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerrådet i, at GDA-mærkning (Guideline Daily Amount) ikke er en hensigtsmæssig måde at hjælpe forbrugerne til at træffe det sunde valg. Problemet med GDA-mærkningen er, at den er så upræcis, at den i mange tilfælde vil kunne vildlede forbrugerne mere, end den kan vejlede forbrugerne med hensyn til en fødevares ernæringsmæssige egenskaber.

Dyrevelfærdsmærket

Dyrevelfærdsmærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd. Mærket blev i første omgang introduceret for grisekød, men det er siden blevet udvidet, så det i dag – ud over grisekød – også omfatter produkter fra ko og kalv, kylling samt mejeriprodukter. Det er et statsligt mærke udviklet i samspil med interessenter med statsligt logo og stats- eller statsanerkendt kontrol. DSK støtter mærket og har været med til at udvikle mærkets kriterier med hjerter.

Dyrevelfærdsmærket skal gøre forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd. Det gør mærket ved at tydeliggøre niveauet af dyrevelfærd i de tilknyttede produkter på en nem og overskuelig måde. Analyser af forbrugernes kendskab og kundskab vedrørende dyrevelfærdsmærket har da også vist, at mærket meget hurtigt har opnået stort kendskab og tillid blandt de danske forbrugere.