Forbrugermærker
Mærke-junglen bliver den ofte kaldt. Den dækker over de mange forskellige mærker, der sættes på produkterne for hurtigt at signalere et budskab til forbrugerne. Mærkerne siger f.eks. noget om miljøbelastningen, kvaliteten, sundheden eller etiske hensyn. Mærkerne kan ses som et koncentrat af vigtig og nyttig viden, men det hjælper jo kun, hvis forbrugerne ved, hvad de betyder og har tillid til mærket.
Frivillige og obligatoriske mærker
Langt de fleste af mærkerne er frivillige mærker, som producenterne kan vælge, om de vil bruge eller ej. Samtidig findes der inden for visse varegrupper obligatoriske mærker, f.eks. pantmærket på engangsemballager til drikkevarer og identifikations-mærket på animalske fødevarer, hvis betydning også kan være nyttig at kende til for forbrugerne.
Affald til genanvendelse
Miljøstyrelsen har lanceret et fælles system for farver og ikoner, der tilbydes til brug på affaldsspande og containere. Det vil gøre det nemmere at sortere affald til genanvendelse, uanset om man er forbruger eller virksomhed. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Forbrugermærker i danske supermarkeder
DSK har herunder udarbejdet en oversigt over de mest udbredte mærker, deres betydning, og hvordan de kontrolleres. Fælles for dem er, at de kan findes på dagligvarer i danske supermarkeder.
Lønmodtagere eller selvstændige
Ligesom i de øvrige private erhverv er ca. 90 pct. af de beskæftigede i detailhandelen lønmodtagere. Antallet af selvstændige har været faldende over årene, hvilket kan hænge sammen med både det faldende antal butikker og den stigende centralisering i detailhandlen med flere og flere kapitalkæder.
Dyrevelfærdsmærket
I foråret 2017 blev det statslige dyrevelfærdsmærke lanceret. Dyrevelfærdsmærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd. Mærket blev i første omgang introduceret for grisekød, men det er siden blevet udvidet, så det i dag – ud over grisekød – også omfatter produkter fra ko og kalv, kylling samt mejeriprodukter. Det er et statsligt mærke udviklet i samspil med interessenter med statsligt logo og stats- eller statsanerkendt kontrol.
Dyrevelfærdsmærket skal gøre forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd. Det gør mærket ved at tydeliggøre niveauet af dyrevelfærd i de tilknyttede produkter på en nem og overskuelig måde. Analyser af forbrugernes kendskab og kundskab vedrørende dyrevelfærdsmærket har da også vist, at mærket meget hurtigt har opnået stort kendskab og tillid blandt de danske forbrugere.
Mærket har tre niveauer. Alle tre niveauer skal leve op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Læs mere her hos Fødevarestyrelsen.
Blomsten og Svanen
To miljømærker er officielt anerkendt i Danmark: Blomsten og Svanen.
Når et produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er det en garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori, at der er taget hensyn til forbrugerens sundhed samt god kvalitet. Det betyder, at miljømærkede produkter skal være lige så effektive som – eller bedre end – varer uden mærkerne, og at man samtidig er garanteret et produkt, der ikke indeholder klassificerede sundhedsskadelige kemikalier.
Producenten betaler et gebyr for retten til at bruge mærkerne.
Kravene til miljømærkede produkter går længere end lovgivningen og strammes op hvert 3.-5. år.
For at det overhovedet er muligt at få et miljømærke, skal der være udviklet kriterier for produktgruppen. Miljømærkerne stiller bl.a. krav til kvaliteten af produktet og ressourceforbruget i produktionsprocessen, men også krav til emballagen og indholdet af miljøbelastende og sundhedsskadelige stoffer i produktet.
Miljømærkning Danmark administrerer Blomsten og Svanen i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans.
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Svanen er stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997.
EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen, og Danmark har været med fra starten. Læs mere.
Det danske Ø-mærke
Det røde Ø-mærke betyder, at produktet er underlagt kontrol af danske myndigheder. Mærket kan sættes på dansk producerede fødevarer, hvis EU- og de danske regler for økologi er overholdt. Udenlandske fødevarer, der lever op til EU’s regler, kan, hvis de er pakket og kontrolleret i Danmark, også mærkes med det røde Ø-mærke.
De danske regler er på enkelte punkter lidt skrappere end EU’s regler.
Det er muligt at få fisk fra akvakultur med det røde Ø-mærke. Det er også muligt at købe enkelte økologiske nonfood produkter med Ø-mærket, f.eks. juletræer.
Ø-mærkningen er en frivillig ordning. Fødevarekontrollen sikrer, at reglerne overholdes.
EU’s økologimærke
Det fælles mærke for økologiske produkter i EU viser, at EU-reglerne om økologiske fødevarer er overholdt.
Alle indpakkede økologiske fødevarer fra EU skal være mærket med EU’s økologilogo – den grønne fjer. Det danske, røde Ø-mærke må fortsat gerne bruges, hvis reglerne herfor er overholdt, men altså ved siden af EU’s økologilogo.
Mærket må gerne sættes på økologiske varer, som ikke er indpakkede; f.eks. frugt og grønt, og EU-logoet kan frivilligt anvendes på økologiske fødevarer, der importeres fra 3. lande.
Mærket garanterer, at EU’s regler for økologisk produktion er overholdt. De nationale myndigheder skal løbende kontrollere, at produkterne er ægte, og kravene overholdes. Kontrollen skal ske mindst én gang årligt. I Danmark varetages kontrollen af økologiske fødevarer af Fødevarestyrelsen.
Nøglehuls-mærket
Nøglehuls-mærket er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der gør det nemmere at finde de sundere fødevarer inden for definerede fødevarekategorier på hylderne i supermarkedet.
Fødevarer med Nøglehullet lever op til de krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre, der for den pågældende kategori.
Kun fødevarer, der kan indgå i en sund kost, kan få Nøglehullet. Fødevaregrupper, som indeholder meget fedt, salt eller sukker, er ikke med i mærkeordningen. Fødevarer, som indeholder sødestoffer, kan ikke mærkes med Nøglehullet.
Fødevarer, der er beregnet til børn op til 3 år, må ikke mærkes med Nøglehulsmærket.
Nøglehulsmærket er et frivilligt dansk, norsk og svensk ernæringsmærke, og brugen af det i Danmark kontrolleres af Fødevarestyrelsen.
Fuldkorns-logoet
Formålet med brugen af fuldkorns-logoet er at udbrede kendskabet til logoet og sloganet ”Vælg fuldkorn først”.
Logoet findes på produkter med meget fuldkorn inden for bestemte fødevaregrupper. Desuden anvendes det i markedsføringen af fuldkorn ved f.eks. at indgå i markedsføringsmaterialer fra detailhandel og producenter.
Fuldkorn er en del af de 8 kostråd og dermed en del af den kost, der bedst forebygger livsstilssygdomme.
I 2006 gik erhvervslivet, myndigheder og sundhedsorganisationer sammen om en målrettet indsats, der skulle få danskerne til at spise mere fuldkorn. Samarbejdet blev formaliseret i Fuldkornspartnerskabet.
Partnerskabets vision er at fremme folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Et af nøgleordene i partnerskabets arbejde er produktudvikling. Fuldkorn skal være nemt tilgængeligt, og der skal være et bredt udvalg af sunde fuldkornsprodukter af høj kvalitet.
Den statslige kontrol med logoet foretages af Fødevarestyrelsen.
GDA
GDA står for Guideline Daily Amount og viser, hvor stor en procentdel af salt, sukker, fedt, mættet fedt og energi, der er i produktet i forhold til det vejledende daglige indtag. GDA er udviklet af den europæiske fødevareindustri sammen med ernæringseksperter.
Forskellen på GDA og den traditionelle næringsdeklaration er, at GDA opgives per portion og ikke pr. 100 gram. Portionsstørrelsen fastsættes af producenten. Samtidig viser den, hvor stor en procentdel den angivne portion er i forhold til det daglige behov hos en kvinde med moderat energibehov (2000 kcal) dagligt.
Alle producerede føde- og drikkevarer kan mærkes. Kontrollen foregår via Fødevarestyrelsen.
Dansk I.P.
Dansk integreret produktion er en bæredygtig produktion af kvalitetsgrøntsager og kvalitetsfrugt. Mærket ophørte med virkning fra 1. januar 2017.
Forskellen på GDA og den traditionelle næringsdeklaration er, at GDA opgives per portion og ikke pr. 100 gram. Portionsstørrelsen fastsættes af producenten. Samtidig viser den, hvor stor en procentdel den angivne portion er i forhold til det daglige behov hos en kvinde med moderat energibehov (2000 kcal) dagligt.
Alle producerede føde- og drikkevarer kan mærkes. Kontrollen foregår via Fødevarestyrelsen.
MSC-mærket fisk
MSC står for Marine Stewardship Council. MSC er en uafhængig organisation, som arbejder for at bevare det naturlige havmiljø og sikre de vilde fiskebestande.
Fiskeproducenter kan få lov til at bruge mærket, når fangsten lever op til mærkets regler for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri.
MSC bygger på tre principper:
- Bæredygtige fiskebestande. Fiskeriet skal være på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden.
- Minimering af miljøpåvirkningen. Fiskeriet skal reguleres på en måde, så havets økosystemer bevares.
- Effektiv styring. Fiskeri skal opfylde alle lokale, nationale og internationale love og have et ledelsessystem, der kan reagere på skiftende omstændigheder og fastholde bæredygtighed.
ASC mærket fisk
Fra 2012 kunne opdrættede fisk få det såkaldte ASCmærke. Overordnet set er MSC en mærkning af vildtfanget fisk, mens ASC certificerer opdræt. I 2019 fik Danmark endnu et mærke – nemlig det såkaldte NaturSkånsom, som DSK har været med i udviklingen af. Mærket hviler på fem krav, der sikrer, at fisk mærket med mærket Naturskånsom kommer fra et kystnært, skånsomt og bæredygtigt fiskeri.
MSC bygger på tre principper:
- Bæredygtige fiskebestande. Fiskeriet skal være på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden.
- Minimering af miljøpåvirkningen. Fiskeriet skal reguleres på en måde, så havets økosystemer bevares.
- Effektiv styring. Fiskeri skal opfylde alle lokale, nationale og internationale love og have et ledelsessystem, der kan reagere på skiftende omstændigheder og fastholde bæredygtighed.
Astma-Allergimærket
Astma-Allergi Danmarks mæ rke findes på bl.a. personlig plejeprodukter, bleer, plejeprodukter til dyr, maling og vask- og rengøringsmidler. Mærket sætter fokus på kontaktallergi, eksem og irritation. Produkterne må f.eks. ikke indeholde unødige indholdsstoffer, f.eks. parfume, farvestoffer og produktsminke. Desuden er koncentrationen af alle indholdsstoffer vurderet i forhold til allergirisikoen. Astma-Allergi Danmark vurderer produkterne i sin helhed fra gang til gang, når en producent ansøger om at bruge mærket.
MSC bygger på tre principper:
- Bæredygtige fiskebestande. Fiskeriet skal være på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden.
- Minimering af miljøpåvirkningen. Fiskeriet skal reguleres på en måde, så havets økosystemer bevares.
- Effektiv styring. Fiskeri skal opfylde alle lokale, nationale og internationale love og have et ledelsessystem, der kan reagere på skiftende omstændigheder og fastholde bæredygtighed.
Allergimærket Den Blå Krans bliver nordisk
Det kendte allergimærke Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark, skifter nu udseende og bliver nordisk. Astma-Allergi Danmark, Astma och Allergi Förbundet i Sverige og Norsk Astma-Allergi Forbundet i Norge er gået sammen om et fælles nordisk astma-allergimærke, Asthma Allergy Nordic. Logoet er nyt, men det er samme mærkningsordning bag. Du kan allerede nu se det nye nordiske mærke på nogle produkter. I en periode vil du kunne se begge mærker i butikkerne.
MSC bygger på tre principper:
- Bæredygtige fiskebestande. Fiskeriet skal være på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden.
- Minimering af miljøpåvirkningen. Fiskeriet skal reguleres på en måde, så havets økosystemer bevares.
- Effektiv styring. Fiskeri skal opfylde alle lokale, nationale og internationale love og have et ledelsessystem, der kan reagere på skiftende omstændigheder og fastholde bæredygtighed.
Varefakta
Varefakta er en garanti for, at varen indeholder det, som den lover. Indholdet er med andre ord i overensstemmelse med mærkning. Logoet betyder, at varen er testet af et uvildigt laboratorium. Varen tages jævnligt ud til stikprøvekontrol, så den til stadighed holder kvaliteten fra den oprindelige test. Varefakta-ordningen er frivillig. Det er typisk butikken, importøren eller producenten, der vælger at betale for at få deres varer testet. Læs mere her.
MSC bygger på tre principper:
- Bæredygtige fiskebestande. Fiskeriet skal være på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden.
- Minimering af miljøpåvirkningen. Fiskeriet skal reguleres på en måde, så havets økosystemer bevares.
- Effektiv styring. Fiskeri skal opfylde alle lokale, nationale og internationale love og have et ledelsessystem, der kan reagere på skiftende omstændigheder og fastholde bæredygtighed.
Plasttyper
Pilene i en trekant med et nummer indeni angiver plasttypen. Evt. anføres forkortelsen for plasttypen også. Trekantsmærket er en frivillig ordning for plastemballager og er en hjælp, når plasten skal sorteres til genanvendelse.
Seks forskellige plasttyper har et nummer, og nummer syv står for øvrige plasttyper:
PET (01) – polyethylen terephthalat: Bruges bl.a. til sodavandsflasker.
PE (02) – polyethylen – High Density (HDPE): Et af de mest udbredte plastmaterialer. Bruges f.eks til produkter til personlig pleje og flasker.
PVC (03) – polyvinylchlorid (PVC): Indgår i mange produkter f.eks. legetøj og regntøj.
PE (04) – polyethylen – Low Density (LDPE): Et af de mest udbredte plastmaterialer. Bruges bl.a. til bæreposer, affaldssække og dybfrostemballager.
PP (05) – polypropylen: Bruges især til bildele, tovværk og gulvtæpper samt i mindre omfang som emballage til fødevarer.
PS (06) – polystyren: Bruges bl.a. til emballagebægre og engangskopper.
Øvrige plastmærker (07) – f.eks. ABSplast, der bruges til Lego, EVA (Ethylen-vinyl-acetate) og polycarbonat.
Glas og gaffel
Mærket fortæller, at produktet er egnet til fødevarer. Der er dog meget emballage til mad, der ikke er udstyret med glas- og gaffelsymbolet. Det skyldes, at der er andre måder at vise, at den må bruges til fødevarer. F.eks. ved at skrive ”til kontakt med fødevarer”.
Det er importøren eller producenten, der er ansvarlig for, at emballagen er egnet til kontakt med fødevarer og opfylder lovgivningen.
MSC bygger på tre principper:
- Bæredygtige fiskebestande. Fiskeriet skal være på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden.
- Minimering af miljøpåvirkningen. Fiskeriet skal reguleres på en måde, så havets økosystemer bevares.
- Effektiv styring. Fiskeri skal opfylde alle lokale, nationale og internationale love og have et ledelsessystem, der kan reagere på skiftende omstændigheder og fastholde bæredygtighed.
CE-mærket
Mærket fortæller, at produktet er egnet til fødevarer. Der er dog meget emballage til mad, der ikke er udstyret med glas- og gaffelsymbolet. Det skyldes, at der er andre måder at vise, at den må bruges til fødevarer. F.eks. ved at skrive ”til kontakt med fødevarer”.
Det er importøren eller producenten, der er ansvarlig for, at emballagen er egnet til kontakt med fødevarer og opfylder lovgivningen.
MSC bygger på tre principper:
- Bæredygtige fiskebestande. Fiskeriet skal være på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden.
- Minimering af miljøpåvirkningen. Fiskeriet skal reguleres på en måde, så havets økosystemer bevares.
- Effektiv styring. Fiskeri skal opfylde alle lokale, nationale og internationale love og have et ledelsessystem, der kan reagere på skiftende omstændigheder og fastholde bæredygtighed.
Identifikationsmærke
Det ovale mærke skal anvendes af engrosvirksomheder, der behandler animalske fødevarer. Det består af en landekode f.eks. bogstaverne DK for Danmark, virksomhedens nummer, og forkortelsen EF, som står for Europæiske Fællesskab. Hvert EU-land skal bruge sin egen landekode, og identifikationsmærket findes også som et rundt mærke, der anvendes af ikke-eksportautoriserede virksomheder.
Mærket sikrer, at man kan spore tilbage til den virksomhed, der har produceret eller pakket varen.
MSC bygger på tre principper:
- Bæredygtige fiskebestande. Fiskeriet skal være på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden.
- Minimering af miljøpåvirkningen. Fiskeriet skal reguleres på en måde, så havets økosystemer bevares.
- Effektiv styring. Fiskeri skal opfylde alle lokale, nationale og internationale love og have et ledelsessystem, der kan reagere på skiftende omstændigheder og fastholde bæredygtighed.
Danske pantmærker
Det danske pantmærke findes kun på engangsemballager med pantbelagte drikkevarer. Pantmærket er enten trykt direkte på emballagen, på etiketten eller mærket er klistret på emballagen. Det danske pantmærke er varemærkebeskyttet og må udelukkende anvendes på drikkevarer, der er tilmeldt Dansk Retursystem A/S.
Det danske pantmærke findes i forskellige varianter. Pantmærket består af en pantsats, omgivet af to cirkelformede pile med fem sorte prikker under. Pantmærket kan også være sat på med en pantetiket, som er klistret på dåsen eller flasken. De findes i mange varianter, afhængig af pantsats, og hvilket materiale flasken eller dåsen er lavet af. Pantetiketten skal ledsages af en GTINstregkode.
Genbrugsmærket
Genbrugsmærket er et dansk mærke, der viser, at produktet kan genbruges, eller at det helt eller delvist er lavet af genbrugsmateriale. Genbrugsmærket er ikke pantmærke, og man får derfor ikke pant for produkter med genbrugsmærket.
Det danske pantmærke findes i forskellige varianter. Pantmærket består af en pantsats, omgivet af to cirkelformede pile med fem sorte prikker under. Pantmærket kan også være sat på med en pantetiket, som er klistret på dåsen eller flasken. De findes i mange varianter, afhængig af pantsats, og hvilket materiale flasken eller dåsen er lavet af. Pantetiketten skal ledsages af en GTINstregkode.
Fairtrade
Fairtrade Mærket er en international mærkningsordning. Målet er at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og plantagearbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika gennem handel. Desuden skånes miljøet i produktionen.
Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til standarderne for Fairtrade.
Pengestrømmene i systemet går direkte fra de virksomheder, der køber Fairtrade-mærkede råvarer, til bønderne.
KRAV
KRAV er det svenske økologimærke, og mærket ses især på fødevarer; men omfatter hele fødevarekæden. EU’s regler for økologisk produktion er overholdt, men i nogle tilfælde er kravene skrappere. Nye regler for mærket fra 2019 til 2020.
Et uafhængigt selskab er garant for, at kravene bliver overholdt.
Mærket er en frivillig ordning, og producenten betaler for at bruge det.
Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til standarderne for Fairtrade.
Pengestrømmene i systemet går direkte fra de virksomheder, der køber Fairtrade-mærkede råvarer, til bønderne.
EKO
EKO er det Nederlandske økologimærke. Fødevarerne overholder EU’s økologiregler. Mærket er frivilligt, og producenten betaler for at bruge det.
Mærket udstedes af den private organisation SKAL. Organisationen certificerer også økologiske varer i flere andre lande – f.eks. Tyskland.
Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til standarderne for Fairtrade.
Pengestrømmene i systemet går direkte fra de virksomheder, der køber Fairtrade-mærkede råvarer, til bønderne.
Bio Siegel
Bio Siegel-mærket ses på fødevarer fra Tyskland. Det garanterer, at produktet lever op til EU’s regler for økologisk fødevareproduktion. 95 procent af indholdet i de mærkede produkter skal være af økologisk oprindelse. Mærket udstedes af de tyske landbrugsmyndigheder, der også fører kontrol med, om de mærkede produkter lever op til økologireglerne.
Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til standarderne for Fairtrade.
Pengestrømmene i systemet går direkte fra de virksomheder, der køber Fairtrade-mærkede råvarer, til bønderne.
EcoCert-mærket
EcoCert-mærket startede som et fransk økologimærke, men har bredt sig internationalt, så mærket nu kan ses på produkter fra hele verden. For at kunne bære mærket, skal mindst 95 procent af indholdet i produkterne være naturlige, ikke giftige og kunne nedbrydes i naturen. Mærket kan findes på fødevarer, kosmetik, tekstiler m.v. EcoCert er en privat organisation, der er certificeret til at kontrollere og udstede mærket.
Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til standarderne for Fairtrade.
Pengestrømmene i systemet går direkte fra de virksomheder, der køber Fairtrade-mærkede råvarer, til bønderne.
Bra Miljöval
Den svenske naturfredningsforening har i samarbejde med detailhandlen udviklet et privat mærke kaldet Bra Miljöval.
Reglerne for at få mærket udarbejdes på baggrund af produktets livscyklus. Det er Naturfredningsforeningen, som bestemmer de endelige kriterier. Naturfredningsforeningen kontrollerer varerne ved stikprøvekontrol, og en gang om året foretages en større revision af de firmaer, der bruger mærket.
Ordningen er frivillig, og producenten betaler gebyr for at bruge mærket.
Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til standarderne for Fairtrade.
Pengestrømmene i systemet går direkte fra de virksomheder, der køber Fairtrade-mærkede råvarer, til bønderne.
Sustainable-cleaning
Logoet betyder, at producenten har tilsluttet sig Charter for Sustainable Cleaning (Charteret for bæredygtig rengøring).
Charteret drejer sig om at producere rengøringsmidler på en bæredygtig måde med omtanke for miljøet og naturens ressourcer. Dette verificeres af en uafhængig instans, inden producenten må bruge mærkningen på sine produkter. Produkternes brugsanvisning skal også give forbrugerne anvisninger til sikker og miljøvenlig brug af produkterne.
FSC-mærket
Forkortelsen FSC står for Forest Stewardship Council. FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC-mærket viser, at træ- og papirprodukter stammer fra bæredygtigt drevne skove, hvor både mennesker og dyr er sikret ordentlige levevilkår.
I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.
Alle FSC-certificeringer foretages af uvildige certificeringsfirmaer. For at videresælge eller producere et FSCcertificeret produkt skal virksomheden have et sporbarhedscertifikat, der viser, at den kan spore træet fra køb til salg.
Rainforest Alliance
Alliancens formål er at bevare biodiversiteten og sikre bedre sociale vilkår for fattige bønder i ulande.
Landbrugsprodukter skal leve op til de kriterier, der er fastsat af Sustainable Agriculture Network, som er en international sammenslutning af organisationer, der arbejder med naturbeskyttelse.
I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.
Alle FSC-certificeringer foretages af uvildige certificeringsfirmaer. For at videresælge eller producere et FSCcertificeret produkt skal virksomheden have et sporbarhedscertifikat, der viser, at den kan spore træet fra køb til salg.
Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
Mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” findes på udvalgte produkter fra svin, fjerkræ og kvæg. Det garanterer, at der er tale om produkter produceret med høj dyrevelfærd.
For at kødet kan få dette mærke, stilles der høje krav til:
- Dyrenes velfærd
- Dyrenes sundhed og fodring
- Miljømæssige hensyn
- Produkternes sundhed, sikkerhed og kvalitet
Halal-mærket
Danske slagterier bedøver alle dyr, inden de slagtes. Det er også fælles for alle, at dyret stikkes i halspulsåren og afbløder. Det, der i Danmark adskiller halal-slagtning fra anden slagtning, er, at den slagterimedarbejder, der overvåger slagteprocessen, er muslim, og han fremsiger en bøn ved slagtningens begyndelse og hver gang, der har været en pause i slagteprocessen.
Ikke alt halal-slagtet kød er mærket, og hvis det er mærket med Halal, skal det kunne dokumenteres og kontrolleres af Fødevarestyrelsen.
For at kødet kan få dette mærke, stilles der høje krav til:
- Dyrenes velfærd
- Dyrenes sundhed og fodring
- Miljømæssige hensyn
- Produkternes sundhed, sikkerhed og kvalitet
VIDEN OPDELT I KATEGORIER
Afgifter på dagligvarer
Aldersgrænser
Beskæftigelsen i detailhandelen
Beskyttede betegnelser
Branchekoder
Forbrugermærker
Grænsehandel
Lukkeloven
Madspild
Ord og begreber
Planloven er nøglen til fysisk planlægning
Priserne
Sundere mad
Udviklingen i dansk dagligvarehandel
Unges arbejde
DSK MAGASIN
Få hjælp til butikkens grønne omstilling
I det nye DSK magasin retter vi b.la. fokus mod hvordan man får hjælp til butikkens grønne omstilling, loyale kunder i Borgerbutikken, butikstyveri og idéer til enklere regler.
