Planloven er nøglen til fysisk planlægning

Bestemmelserne om den fysiske planlægning er fastsat i planloven. Loven indeholder bestemmelser om en lang række forhold vedrørende den fysiske planlægning og herunder også bestemmelser om detailhandel og om, hvordan kommunerne kan planlægge for detailhandlen i den enkelte kommune.

Hovedparten af bestemmelserne i planlovens detailhandelskapitel stammer fra en ændring af Planloven i 1997 på baggrund af anbefalinger fra udvalget for detailhandel og planlægning, som blev nedsat af miljø- og energiministeren i 1995. Detailhandelsbestemmelserne er dog løbende blevet ændret – senest i 2017 hvor kommunerne fik adgang til at udlægge nye og udvide eksisterende aflastningsområder, hvilket har medført et stort antal nye aflastningsområder.

Formålet med disse bestemmelser er bl.a. at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, så de eksisterende bymidter kan bevares som levende og varierede handelscentre.

Hvor skal butikken placeres?
Detailhandelsplanlægningen har stor betydning for, hvordan byerne udvikler sig. Det har betydning, hvor butikkerne placeres i byen, og det er en vigtig beslutning, om en ny butik til daglig- eller udvalgsvarer skal placeres i bymidten, eller om butikken placeres i et butikscenter uden for byen eller ved en hovedindfaldsvej til byen.

Kvadratmetergrænser

Hypermarkeder
Der kan fortsat ikke etableres nye hypermarkeder, og det fremgår direkte af lovens bemærkninger, at det ikke er hensigten af muliggøre nye hypermarkedslignende koncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik. Der vil derfor heller ikke fremover kunne etableres nye Bilka-centre.

Store dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder
For dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre blev størrelsesgrænsen i 2017 forhøjet til 5.000 m2 + 200 m2 til personalefaciliteter.

I de såkaldte aflastningsområder, der typisk har til formål at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten, kan der nu etableres dagligvarebutikker på op til 3.900 m2 + 200 m2 til personalefaciliteter.

Mindre dagligvarebutikker i lokalcentre og enkeltstående butikker
Dagligvarebutikker i lokalcentre og enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning må være op til 1.200 m2 bruttoetageareal – uanset hvor stor en del af dette der indgår til personalefaciliteter.

Placeringskrav
Kommunerne har frihed på en række områder med hensyn til placering. Men når der er forskellige grænser, alt afhængig af hvordan et område defineres, er der også muligheder for omgåelse.

Bymidter
Tidligere skulle kommunerne ud fra en såkaldt statistisk metode definere sine bymidter. Det betyder i praksis, at der skulle være en række såkaldte ”bymidtefunktioner”, før man kan kalde et område en bymidte. Bekendtgørelsen om den statistiske metode er blevet ophævet og erstattet af en Vejledning om byvækst, hvoraf det bl.a. fremgår, hvordan kommunerne fremover kan fastlægge kommunens bymidter. Det er dog vigtigt at fastslå, at selv om bekendtgørelsen er ophævet, så gælder princippet om ”indefra og ud” fortsat, ligesom der fortsat er krav om, at der skal være en række bymidtefunktioner, før man kan udlægge et område som bymidte.

Aflastningsområder
I henhold til den tidligere lov kunne der kun planlægges for nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet og Aarhus. Denne regel er blevet ophævet i 2017, og alle kommuner kan udlægge nye aflastningsområder og dermed planlægge for dagligvarebutikker på op til 3.900 m2 i disse.

Det fremgår af lovteksten, at der kun kan udlægges aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, men der er ingen størrelsesindikationer angivet. Kommunerne skal dog ved udpegning af nye aflastningsområder redegøre for kundegrundlaget og påvirkningen af den eksisterende forsyning.

Planlov i Europa
Nogle tror, at planloven er et specielt dansk fænomen, men det er ikke tilfældet. EU-Kommissionen analyserede i 2014 detailhandelsreguleringer i Europa. Se analysen her.