Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Derfor siger DSK nej til en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser

Regeringen har som led i planen ”Vækst og udvikling i hele Danmark”  foreslået en voldsom liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser, der ville medføre, at alle restriktioner vedrørende størrelse og placering af

Regeringen har som led i planen ”Vækst og udvikling i hele Danmark”  foreslået en voldsom liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser, der ville medføre, at alle restriktioner vedrørende størrelse og placering af udvalgsvarebutikker ophæves, mens grænserne for dagligvarebutikker hæves til 5.000 m2 i bymidterne og 2.000 m2 for enkeltstående dagligvarebutikker. Formålet med udspillet var angiveligt at opnå mere vækst i hele Danmark. Hvis udspillet var blevet realiseret, vil det få den stik modsatte virkning – nemlig at de store byer vokser endnu mere på bekostning af butikslivet i landdistrikterne og de mellemstore byers bymidter. (redigeret januar 2018)

Nedenfor følger svar på nogle af de spørgsmål, der i 2016 kunne opstå i kølvandet på forslagene.

1. Vil der med det foreliggende udspil kunne etableres flere hypermarkeder og mega-butikker, og hvad betyder det for væksten i landdistrikterne?

Selv om det fremgik af vækstplanen, at der ikke lægges op til at give nye muligheder for at etablere flere hypermarkeder, så vil der med det foreliggende forslag alligevel godt kunne etableres flere hypermarkeder og mega-butikker. Hypermarkederne kan etableres som de ”dobbelt-butikker”, vi allerede kender fra bl.a. Bilka i Viborg, hvor der etableres en dagligvare- og en udvalgsvarebutik med separate kasselinjer, men med fælles indgang og facadeskilt. For så vidt angår mega-butikkerne, der sælger udvalgsvarer, vil de fremover frit kunne placere sig, hvor de ønsker det.

(Kommentar januar 2018: Der kan ikke etableres hypermarkeder mere – men øgede muligheder for megabutikker)

Men hypermarkeder og mega-butikker etablerer sig ikke i de mindre byer og landdistrikter. De etablerer sig kun i områder, hvor der allerede er et stort opland. De eksisterende Bilka-varehuse er etableret i områder, hvor der inden for en 15 km radius i gennemsnit er ca. 235.000 indbyggere. Bilka i Viborg er det hypermarked, der har det mindste opland med ca. 54.000 indbyggere inden for en 15 km radius. Hypermarkederne og mega-butikkerne vil ikke etablere sig i områder, hvor der ikke allerede er et stort befolkningsunderlag, så liberalisering på det område skaber ikke vækst i hele Danmark – men kun omkring de 10 – 15 største byer. Se analysen om de såkaldte Category Killers, udarbejdet af Retail Institute, her.

2. Ville det overhovedet have nogen betydning, om kvadratmetergrænserne for dagligvarebutikker ville blive forhøjet fra fra henholdsvis 1.000 m2 og 3.500 m2 til 2.000 m2 og 5.000 m2?

(Kommentar januar 2018: Det endte med at blive 1.200 m2 i stedet for 2.000 m2)

Ja, det har det i allerhøjeste grad. For det første vil det – med forbehold for detaljerne i det kommende lovforslag – betyde, at det bliver væsentligt lettere at omgå reglerne om bygning af hypermarkeder ved at etablere ”dobbelt-butikker”. For det andet vil det alt andet lige betyde, at vi får større dagligvarebutikker – og dermed også færre dagligvarebutikker – ikke mindst i de tyndest befolkede egne af landet.

3. Men på landsplan vil planlovsliberaliseringen vel skabe vækst i butiksantallet?

Det er allerede nogle år siden, at McKinsey som led i en analyse – også for en Venstre-ledet regering – fastslog, at etablering af 10-25 nye hypermarkeder (samtidig med, at der etableres yderligere 80 superstores) vil betyde, at mellem 300 og 800 mindre butikker må lukke. Til sammenligning faldt antallet af dagligvarebutikker i Danmark fra 3.522 i 1999 til 3.079 i 2010, dvs. en reduktion på knap 500 butikker over 11 år. Planlovsliberalisering er simpelthen den forkerte medicin, hvis hele Danmark skal nyde godt af et økonomisk opsving. Og det siger sig selv, at når der bliver større butikker, bliver der også færre butikker.

4. Hvad vil konsekvensen af de mange lukkede butikker være for de ”små samfund”?

Det vil være de ”små samfund”, der mister dagligvarebutikkerne. Allerede i 2005 var der 26.649 husstande, der havde mistet den sidste dagligvarebutik i nærområdet, hvilket er en stigning på ca. 10.000 husstande siden 2005. Hvis planlovens detailhandelsbestemmelser liberaliseres fuldt ud, vil der i 2025 være hele 67.153 husstande uden en dagligvarebutik i nærområdet, hvilket ville være en stigning på mere end 40.000 over en 10-årig periode. Der vil altså være hele 30.000 flere husstande, der vil miste sin dagligvarebutik i den kommende 10-års periode sammenlignet med den forgangne 10-års periode, hvis planlovens detailhandelsbestemmelser ville blive liberaliseret. Se analysen om antallet af dagligvarebutikker i 2025, udarbejdet af Retail Institute, her.

5. Hvad betyder lukningen af dagligvarebutikkerne for huspriserne og miljøet?

90% af de ejendomsmæglere, der sælger ejendomme i de mindre byer og landdistrikter, vurderer, at det har stor betydning for huspriserne, når den sidste dagligvarebutik lukker. Heraf vurderer 49%, at prisniveauet falder med 10%. Se spørgeskemaundersøgelsen, udarbejdet af Dansk Ejendomsmæglerforening, her og her.

Butikslukningerne frem mod 2023 forventes samlet set at medføre, at der årligt bliver kørt omkring 66 mio. km mere i bil i forbindelse med indkøb. Det øger CO2-udslippet med 8.300 tons pr. år. Samtidig påfører det borgerne omkring 140 mio. kr. i ekstra kørselsomkostninger. Se analysen, udarbejdet af Incentive, her.

6. Er det ikke bare købmændene, der frygter konkurrence?

Nej og atter nej. For det første nyder flere danskere godt af en konkurrence mellem mange dagligvareaktører i deres lokalområde, end det er tilfældet ved etablering af flere hypermarkeder og mega-butikker, som i bedste fald kun kommer storbyer til gavn, og i værste fald bare forøger koncentrationen i dansk detailhandel med mindre konkurrence til følge. For det andet handler denne sag ikke bare om fremtidens detailhandel, hvad også fremgår af, at der er 48 organisationer, der sammen advarede mod en planlovsliberalisering. Se henvendelsen til tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl her.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: