Viden om dagligvarehandel

Sundere mad

30. marts 2020
        
    

”Sundhed” er et begreb, der er blevet en fast del af befolkningens hverdag. Men hvad betyder det?

Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed” (WHO, 1947: Constitution of the World Health Organization. Chronicle of the World Health Organization, Annex 1).

En af vejene til at opnå sundhed går gennem maden. Danskerne er imidlertid udfordret på tid, som betyder, at alting skal gå mere og mere hurtigt. Forbrugerens hverdag, rutiner, viden og øvrige adfærdsmæssige  vaner er afgørende for valget af  mad..

Nogle forbrugere oplever, at de bliver ”bombarderet” med nyheder om sundhed og anbefalinger, og det kan for mange være en jungle at finde rundt i. Derfor ser vi eksempler på, at danskerne bliver vildledt af ”fake-news” på sociale medier eller i kreative kogebøger. Det gør udfordringen med at træffe det sundere valg endnu mere komplekst, ligesom det er tidskrævende at navigere rundt i de mange informationer og samtidig være kritiske.

Det er derfor vigtigt at:

  • det er nemt at vælge sundere mad
  • kommunikationen om den sundere mad er nem at forstå

Partnerskaber: Vi samler og koordinerer indsatserne

I Danmark har vi god tradition for at etablere unikke partnerskaber, også når det handler om den mad, vi spiser. Her deltager DSK i følgende partnerskaber:

 

Rådet for sund mad

Rådet for sund mad arbejder ud fra visionen om at få et sundhedsfremmende samfund, hvor alle spiser sundere. Rådet fokuserer både på rammerne rundt om maden og måltiderne og på borgernes egen adfærd.

Alle betyder, at Rådets indsatser skal fremme, at hele den danske befolkning spiser sundere. Der er således grund til at sætte et særligt fokus på de grupper, der i dag står svagest i sundhedsatstistikkerne, uanset hvor de bor, hvor lang uddannelse de og deres forældre har eller hvor gamle de er.

 Spiser betyder, at Rådet for sund mad beskæftiger sig med rammerne omkring maden og alt det, vi spiser. Rådet for sund mad arbejder med maden på spisebordet, på sofabordet, i bilen, i madkassen, i kantinen, på restauranter og på supermarkedets- og døgnkioskens hylder. Rådet for sund mad forstår måltider i bredeste forstand: familiemåltidet, solomåltidet, mellemmåltidet, snacks og hyggestunder med slik, kage og søde drikkevarer. Måltider handler ikke kun om maden, men om gode oplevelser og sociale relationer, hvor måltidet giver mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber.

Sundere betyder, at Rådet for sund mad baserer sit arbejde på Fødevarestyrelsens officielle kostråd og øvrige anbefalinger, som bygger på bedst tilgængelige viden.

Rådet for sund mad er sat i verden for at lykkes med noget, medlemmerne ikke kan på egen hånd: At mobilisere alle relevante aktører og indsatser for sund mad og sundere måltider på tværs af sektorer, så medlemmerne ved en fælles koordineret indsats kan realisere visionen om, at alle spiser sundere.

Læs mere på Rådets hjemmeside.

Her kan det bl.a. ses hvilke initiativer DSK deltager i eller har deltaget i.

Om det tidligere Måltidspartnerskab

Ved etablering af Rådet blev  det tidligere Måltidspartnerskab nedlagt, ligesom dets initiativer blev videreført af Rådet for sund mad.

Innovationspartnerskabet

Innovationspartnerskabet er ligesom Rådet for sund mad udsprunget af regeringens strategi for mad, måltider og sundhed. Partnerskabets vision er øge udbud og tilgængelighed af sundere fødevarer og måltider. Der er arbejdsgrupper inden for kategorierne:

  • Frugt og grøntsager
  • Kød, fjerkræ, fisk og viktualier
  • Mejeri og æg
  • Måltider
  • Snacks og søde sager
  • Drikkevarer
  • Markedsføring og kommunikation.

Få mere at vide her.

Om det tidligere Saltpartnerskab

Med etableringen af Innovationspartnerskab ophæves samtidig det tidligere Saltpartnerskab.

Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt, mens kvinder i gennemsnit spiser ca. 7-8 gram salt dagligt. Målet er at skære 3 gram af den typiske forbrugers daglige saltindtag.

For meget salt kan give forhøjet blodtryk og dermed udvikling af hjertekarsygdomme. Saltpartnerskabet er et partnerskab, der arbejder for at hjælpe forbrugeren med at nå denne målsætning.

Læs mere om Saltpartnerskabet her.

 

”Nemt at vælge sundere” – Nøglehulsmærket

Nøglehullet er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der gør det nemt at vælge sundere og leve efter kostrådene i hverdagen. Nøglehulsmærket er den eneste ernæringsanprisning, der fortæller om fødevarens samlede ernæringsstatus, så vælges et produkt med Nøglehullet, vælges et sundere alternativ inden for en fødevaregruppe.

Foto: Fødevarestyrelsen

Det er nemt at gå efter nøglehulsmærket, da forbrugeren hurtigt kan afkode, at der er tale om et sundere valg og derved slipper for at læse den næringsdeklaration, der står på produktet.

Sammenlignet med andre fødevarer af samme type lever produkter med Nøglehullet op til et eller flere af følgende krav: • Mindre og sundere fedt • Mindre sukker • Mindre salt • Flere kostfibre og fuldkorn.

Nøglehulsmærket kan bruges på 33 fødevaregrupper indenfor grupperne:
• grønsager, frugt, bær og nødder,
• mel, gryn og ris,
• grød, brød og pasta,
• mælk, syrnede mælkeprodukter og vegetabilske alternativer,
• ost og vegetabilske alternativer,
• madfedt og olier,
• fiskevarer og produkter af fiskevarer,
• kød og kødprodukter,
• vegetabilske produkter,
• færdigretter m.m.,
• dressinger og saucer.

Det er frivilligt at anvende Nøglehullet. Fødevarevirksomheder, butikker og alle, der deltager i produktion og markedsføring af fødevarer, der opfylder kriterierne for Nøglehullet, kan benytte mærket. Det betyder, at den samme fødevare, f.eks skummetmælk, har et Nøglehulsmærke hos én producent, men ikke hos en anden.

Nøglehulsmærkningen er en dynamisk ordning, og det er en vigtig målsætning, at kriterierne fastsættes, så de stimulerer til produktudvikling. Fødevaregrupper og kriterier revideres, når videns grundlaget om ernæring og/eller ændringer i markedet for fødevarer tilsiger det.

Bemærk, at det kun er i Danmark, at mærket kan bruges på ikke-færdigpakkede fødevarer indenfor alle fødevaregrupper omfattet af Nøglehullet.