Nyheder

Det mener DSK om Planloven

14. april 2016
             
    

Planloven skal sikre, at vi bevarer en finmasket butiksstruktur

DSK’s måske vigtigste politiske mærkesag har i snart mange år været planlovens regler om butikker.

Forlig om planloven juni 2016

Regeringen har indgået forlig om planloven med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det er et forlig, der også vedrører planlovens detailhandelsbestemmelser. Lovforslaget forventes fremsat i vinteren 2017 med henblik på ikrafttrædelse senere i 2017.

Selv om der er tale om en overordnet aftaletekst, fremgår det dog på en række punkter ganske klart, hvad loven kommer til at indeholde, mens en række forhold omkring placerings- og redegørelseskrav vil blive udmøntet dels i den kommende lovtekst og delt i tilhørende vejledninger.

Kvadratmetergrænser:

Hypermarkeder

Der kan fortsat ikke etableres nye hypermarkeder. Herudover gentager aftaleteksten direkte bemærkningerne fra den eksisterende lov om, at det ikke er hensigten af muliggøre nye hypermarkedslignende koncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik.

Store dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder

For dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre er størrelsesgrænsen i dag 3.500 m2 + 200 m2 til personalefaciliteter. Denne grænse bliver med forliget hævet til 5.000 m2 + 200 m2 til personalefaciliteter.

I de såkaldte aflastningsområder, der typisk har til formål at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten, kan der fremover etableres dagligvarebutikker på op til 3.900 m2 + 200 m2 til personalefaciliteter.

Mindre dagligvarebutikker i lokalcentre og enkeltstående butikker

Hvor regeringen i sit oplæg lagde op til, at dagligvarebutikkerne her kunne være 2.000 m2, er forliget stort set endt med en fastholdelse af de eksisterende grænser. Der er dog tale om en såkaldt ”bruttoficering”, så butikkerne fremover må være op til 1.200 m2 brutto, uanset hvor stor en del af dette der indgår til personalefaciliteter.

Placeringskrav:

Det sker en række liberaliseringer på placeringskravene. Når der er forskellige grænser, alt afhængig af hvordan et område defineres, er der også muligheder for omgåelse.

Bymidter

I dag skal kommunerne ud fra en såkaldt statistisk metode definere sine bymidter. Det betyder i praksis, at der skal være en række såkaldte ”bymidtefunktioner”, før man kan kalde et område en bymidte. Bekendtgørelsen om den statistiske metode ophæves og erstattes af en vejledning til kommunerne om, hvordan de fremover kan fastlægge kommunens bymidter. Det er derfor af afgørende betydning, at denne vejledning bliver så håndfast, som overhovedet muligt. Vejledningen skal forelægges for aftaleparterne.

Aflastningsområder

I dag kan der kun planlægges for nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet og Aarhus. Denne regel ophæves, og kommunerne vil fremover kunne udlægge nye aflastningsområder og dermed også kunne planlægge for dagligvarebutikker på op til 3.900 m2 i disse.

Det fremgår af aftaleteksten, at der kun kan udlægges aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, men der er ingen størrelsesindikationer angivet. Kommunerne skal fremover ved udpegning af nye aflastningsområder redegøre for kundegrundlaget og påvirkningen af den eksisterende forsyning.

Også her skal der udstedes en vejledning, som forelægges for aftaleparterne. Det fremgår af aftaleteksten, at kommunerne ikke kan omgå størrelsesbegrænsningerne for de enkeltstående butikker og lokalcentres dagligvarebutikker ved at etablere et aflastningsområde for én butik.

Aftaleteksten indeholder intet omkring etablering af store dagligvarebutikker i eksisterende, tidligere udlagte aflastningsområder.

Klik her for at se DSKs pressemeddelelse. Medieomtale.

Seneste lovændring

Den 4. april 2013 vedtog Folketinget et lovforslag, der fjerner muligheden for at planlægge for store udvalgsvare-butikker på over 2.000 m² undtagen i:

  • bymidten i byer med mere end 40.000 indbyggere og
  • i udpegede aflastningsområder i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

Vedtagelsen ændrer ikke ved, at der som hidtil kan planlægges for store møbelbutikker (butikker, der alene forhandler møbler) på mere end 2.000 m² inden for bymidten, bydelscentre og eksisterende aflastningsområder.

Konkret betyder lovændringen bl.a., at Randers kommune ikke vil have mulighed for at placere et såkaldt Bilka-center i Paderup, da Paderup-området ikke er en del af bymidten, men har status som et aflastningscenter.

Fremover må store udvalgsvarebutikker som nævnt kun placeres i bymidten, hvis byen har mere end 40.000 indbyggere. For byer med under 40.000 indbyggere kan der fremover slet ikke planlægges for store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m². For de 5 største byer vil det dog fortsat være muligt at placere sådanne butikker i de udpegede aflastningsområder.

DSK er meget tilfreds med denne lovændring, som er med til at sikre Danmark en finmasket butiksstruktur med levende bymidter og dagligvarebutikker i landdistrikterne, forskellighed i byernes detailhandel og fortsat plads til selvstændige forretningsdrivende

Planlov i Europa

Kritikere af planloven tegner ofte et billede af planloven som et specielt dansk fænomen, der hæmmer konkurrencen. Det er ikke korrekt, hvilket fremgår af dette notat om planreguleringer af detailhandelen i Europa (forår 2011). Se også skema over planreguleringer i Europa.

Netop de udenlandske erfaringer er også blandt de gode grunde til at bevare den danske butiksstruktur. Læs 12 gode grunde til at bevare butikkerne i byerne.

DSK kæmpede i foråret 2014 en kamp imod Produktivitetskommissionens anbefaling af en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser. Der blev bl.a. udarbejdet en række analyser som kan læses på siden Nej til flere hypermarkeder.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Planlovens detailhandels-bestemmelser drejer sig ikke kun om butikslivets fremtid. Det drejer sig også i høj grad om de ældre, hvoraf mange bor i de mindre bysamfund uden for de største byer. Foto: Flemming Effersøe