Journalnummer: 2023-29-33-00326.
De Samvirkende Købmænd takker for muligheden for at give kommentarer til udkastet til vejledning om fødevarer til særlige grupper. Vi er meget positive over for, at Fødevarestyrelsen vil udarbejde vejledningen, da det kan hjælpe virksomhederne i deres arbejde med denne lovgivning. Hermed følger vores bemærkninger.
Generelle bemærkninger til forslaget
Mindre teksttunge afsnit og indsætning af flere eksempler
Reglerne om fødevarer til særlige grupper er komplekse og indeholder mange særlige krav for hver gruppe af fødevarer. Alene klassifikationen af nogle af fødevarerne kan være svære at foretage.
Vi er opmærksomme på, at vejledningen er ny, og med tiden er tænkt at skulle udbygges med flere eksempler. Vi finder dog, at vejledningen i sin nuværende form generelt har megen fuldskreven tekst, og kun få tabeller, bokse, eksempler, figurer osv., der med fordel kan udvides og som også fungerer, som tekstbrydere. Indsætning af disse elementer gør informationerne nemmere for virksomhederne at forstå og danne sig et overblik over.
Det bør derfor overvejes, om der kan udformes nogle gennemgående formater, der kan anvendes i vejledningen, så teksten brydes mere op og gøres mere læsevenlig.
Rækkefølgen på afsnit om næringsdeklaration bør ændres
I hvert kapitel i vejledningen er der tre afsnit, der omhandler reglerne for næringsdeklarationen. Afsnittene er indsat i følgende rækkefølge:
- De generelle næringsdeklarationsregler
- Tolerancer
- Særlige krav til næringsdeklaration for… (den pågældende gruppe af særlig ernæring)
Afsnit 1 handler om de generelle krav en næringsdeklaration skal følge i forhold til indhold og opsætning. Afsnit 2, handler om tolerancer til brug for myndighedernes kontrol af næringsdeklarationer. I afsnit 3 gennemgås eventuelle særkrav, der måtte være for den pågældende gruppe af fødevarer i relation til næringsdeklarationen.
Er der en særlig grund til, at afsnittet om særlige krav ikke følger efter afsnittet om de generelle krav til næringsdeklarationen? Når de tre afsnit læses i en sammenhæng, forekommer det nemmere for læseren at forstå forskellen/sammenhængen mellem de generelle- og særlige krav, hvis disse afsnit følger efter hinanden, fremfor at teksten brydes af et afsnit om tolerancer.
Indsæt eksempler på næringsdeklarationsopsætning
Reglerne om fødevarer til særlige grupper indeholder mange særlige krav for hver gruppe af fødevarer bl.a. i forhold til den obligatoriske næringsdeklaration.
Det kan som virksomhed være svært at have overblik over de særlige krav, når de står listet i ren tekst. Vi foreslår derfor, at der i hvert afsnit om næringsdeklaration indsættes eksempler på, hvordan en næringsdeklaration skal stilles op (format og indhold) for de pågældende fødevarer. Hvor det er relevant, kan der i stedet henvises til næringsdeklarationsvejledningen, der indeholder mange eksempler.
Link til andre hjemmesider og deling af personlige erfaringer med et produkt
Kravene til hvorvidt, hvilke og hvordan ernærings- og sundhedsanprisninger må anvendes i markedsføringen af de forskellige fødevarer, er meget forskellige.
I alle afsnit der vedrører ernærings- og sundhedsanprisninger henvises der til, at virksomheder skal være opmærksomme på, at links der fører læseren videre til andre hjemmesider også anses for at være en del af virksomhedens egen markedsføring. Der står ikke angivet nogle steder i vejledningen, hvor mange led ud man som virksomhed hæfter for? Dette bør tydeliggøres i vejledningen.
I samme afsnit beskrives, at ved markedsføring på fx sociale medier, der vil indlæg/kommentarer/tags fra en anden part, fx forbrugere, også anses for at være en del af virksomhedens markedsføring, og virksomheden har derfor ansvaret for, at disse indlæg er i overensstemmelse med reglerne.
Mange forbrugere skriver om deres personlige erfaringer med et produkt, vil sådanne ud kommentarer også anses for at være anprisninger? Det vil være nyttigt med nogle beskrivende eksempler på henholdsvis indlæg/kommentarer der ikke anses for at være anprisninger, og indlæg/kommentarer der anses for at være anprisninger.
Indsæt beskrivelse af hvem der er ansvarlig for notifikation af fødevarerne
For nogle fødevarer til særlige grupper er der krav om, at Fødevarestyrelsen skal notificeres ved markedsføring. I de relevante kapitler er kravene til notifikation beskrevet, og her henvises til, at det er ”virksomheden” der ønsker at markedsføre produktet, der skal notificere det.
Det fremgår ikke tydeligt i de relevante kapitler, hvad der menes med ”virksomheden”. Er det den virksomhed, som markedsfører produktet først gang i Danmark, der er ansvarlig for at notificere Fødevarestyrelsen? Er det den importerende virksomhed?
I vejledningens afsnit om notifikation står der: ”Når en virksomhed ønsker at markedsføre XXXXXX i Danmark, skal virksomheden give Fødevarestyrelsen besked (notifikation)”. Det fremgår ikke tydeligt, om det er nok, at Fødevarestyrelsen notificeres én gang (første gang) eller om der skal foretages en notifikation hver gang en virksomhed ønsker at markedsføre produktet?
Disse krav bør uddybes og indsættes i de relevante kapitler, under afsnittet notifikation.
Specifikke bemærkninger til vejledningen
Korrigering af henvisninger til afsnit
I sidste afsnit i afsnit 4.3.4 (novel food), der handler om, at visse novel foods skal opføres på EU-listen i FSG-forordningen før de må tages i brug, henvises der til afsnit 4.3.2 (ingrediensers egnethed). Henvisningen er umiddelbart forkert og bør ændres til afsnit 4.3.3 (EU-listen).
I afsnit 5.4.1.1 (obligatoriske angivelser), der handler om, at der også gælder en række særlige oplysningskrav for forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad, henvises til afsnit 5.3.2 (novel food). Henvisningen bør ændres til afsnit 5.4.2 (særlige krav for fødevareinformation og markedsføring).
I afsnit 5.4.1.2 (Ingredienslisten) henvises til, at virksomheder skal være opmærksomme på særlige betingelser i novel food godkendelser. Afsnittet henviser til yderligere information i afsnit 6.3.2. Henvisningen er til kapitlet om kosterstatninger til vægtkontrol, og bør ændres til afsnit 5.3.2, der handler om novel food i relation til børnemad.
I afsnit 6.3 (sammensætning) beskrives, at virksomheder har mulighed for frivilligt at tilsætte kostfibre til kosterstatninger til vægtkontrol, og der henvises til afsnit 6.4.5 (ernærings- og sundhedsanprisninger). Er denne henvisning korrekt? Hvis det er tilfældet, så bør der tilføjes en yderligere beskrivelse til teksten i afsnit 6.3, fx ”se afsnit 6.4.5 om muligheden for at fremhæve tilsætningen af kostfibre”, så det kort beskrives for læseren, hvilken information der læses om i afsnit 6.4.5. I den nuværende tekst vil læseren forvente, at informationen i afsnit 6.4.5 handler om frivillig tilsætning af ingredienser til et produkt – ikke anprisninger.
Afsnit 4.4.2.1 Obligatoriske oplysninger – MME og tilskudsblandinger
Afsnittet indledes med, hvilke obligatoriske oplysninger, ud over de generelle mærkningsregler, virksomheder skal påføre MME og tilskudsblandinger. Det bør tydeliggøres, fx ved markering med fed skrifttype eller understregning, at første punktopstilling handler om MME og næste punktopstilling angivet med a) og b) omhandler tilskudsblandinger.
Punkterne a) og b) er brudt af et resume af en afgørelse, hvilket gør at punkt b) står på en anden side end punkt a). De to punkter bør være listet efter hinanden, da det vil gøre teksten lettere at læse når de står i en sammenhæng.
Afsnit 4.4.2.2 Særlige krav og begrænsninger for at beskytte amning
I afsnittet beskrives, at virksomheder ikke må bruge salgsfremmende metoder til at fremme salg af modermælkserstatninger direkte til forbrugeren i detailledet. Der nævnes en række scenarier bl.a. ”tabsgivende tilbud”. Hvad menes hermed? Og hvordan skal ”tilbud” forstås i denne sammenhæng? Er det alene, hvis det fremhæves, på fx hyldeforkanten, at prisen er nedsat eller gælder det også, hvis en butik vælger at sætte prisen ned, uden at fremhæve det nogle steder?
Samme modermælkserstatning sælges til forskellig pris rundt i de forskellige detailbutikker, så det er muligt, at en butik vælger at ville sælge sin MME billigere – ikke fordi de vil sætte dem på tilbud, men fordi de vil sælge dem til samme pris som deres konkurrent(er). Som vi forstår ”tilbud”, må det derfor være de tilfælde, hvor det i markedsføringen fremhæves, at prisen er nedsat.
Det bør præciseres, hvad der menes med ”tabsgivende tilbud” og ”tilbud”, og der bør gives eksempler på forskellige scenarier, der vurderes henholdsvis i orden og ikke i orden.
Afsnit 4.4.2.2 Særlige krav og begrænsninger for at beskytte amning
I afsnittet beskrives, at virksomheder ikke må bruge salgsfremmende metoder til at fremme salg af modermælkserstatninger direkte til forbrugeren i detailledet. Der nævnes en række scenarier bl.a. ”tabsgivende tilbud”. Hvad menes hermed? Og hvordan skal ”tilbud” forstås i denne sammenhæng? Er det alene, hvis det fremhæves, på fx hyldeforkanten, at prisen er nedsat eller gælder det også, hvis en butik vælger at sætte prisen ned, uden at fremhæve det nogle steder?
Samme modermælkserstatning sælges til forskellig pris rundt i de forskellige detailbutikker, så det er muligt, at en butik vælger at ville sælge sin MME billigere – ikke fordi de vil sætte dem på tilbud, men fordi de vil sælge dem til samme pris som deres konkurrent(er). Som vi forstår ”tilbud”, må det derfor være de tilfælde, hvor det i markedsføringen fremhæves, at prisen er nedsat.
Det bør præciseres, hvad der menes med ”tabsgivende tilbud” og ”tilbud”, og der bør gives eksempler på forskellige scenarier, der vurderes henholdsvis i orden og ikke i orden.
Med venlig hilsen
Isabell B. Kristiansen
Fødevarekonsulent
isk@dsk.dk /+45 20 80 23 34
