Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Uddelersønnen samlede og synliggjorde købmændene  

Samtale med John Wagner om 25 år i købmændenes tjeneste, hvor sektoren og samfundet forandrede sig fundamentalt. Om sejre og nederlag. Og om hvad der venter forude  Af Jens Juul

Samtale med John Wagner om 25 år i købmændenes tjeneste, hvor sektoren og samfundet forandrede sig fundamentalt. Om sejre og nederlag. Og om hvad der venter forude 

Af Jens Juul Nielsen 

Det begyndte ret dramatisk – dengang for 25 år siden.

Aftenen før det skulle offentliggøres, at John Wagner blev den nye adm. direktør for De Samvirkende Købmænd (DSK), fik jeg som journalist på Berlingske et tip om det, så vi kunne fortælle det, før medlemmerne fik det at vide. Om hvad det skyldtes, vender vi tilbage til.

Nu sidder vi her på hans kontor på Islands Brygge 25 år senere på en solrig sommermorgen og nyder udsigten over Københavns Havn for at tale om de forandringer, der er sket på det kvarte århundrede for købmændene og for vores fælles branche.

Dengang var købmandssektoren samlet størst på dagligvaremarkedet, men meget splittet på mange forskellige grossistselskaber. Læserne husker måske Chr. Kjærgaard, Edeka, Superindkøb og ”brødremenighederne”: Samkøb, Centralkøb m.fl.

Splittet med endnu flere forskellige kæder: Favør, SPAR, ISO, Fog, Gobi, Dreisler, KC, Prima, Favorit, BS, Suma, Super 1, Super Nærkøb, Aktiv Super, Merko, Focus, 1 af de friske og mange flere.

Og splittet i baglandet bag dem med Købmændenes Finansieringsinstitutter (KFI) og DSK med hver deres forskellige holdninger og prioriteter. I en sådan verden med mange interesser – og mange personligheder – er der grobund for strid – og derfor er der nogle, der kan finde på at tippe journalister om interne forhold. Det foregik dengang (hvor min kildes formål var at få en anden direktør end den, altså John Wagner, som et flertal i ansættelsesudvalget indstillede til bestyrelsen), og – tro mig – det foregår stadig. Men ikke i samme omfang som dengang i købmandssektoren.

For i dag er sektoren mindre, men langt mere harmonisk og taler i langt højere grad med én mund, uanset om man kommer fra DSK, Dagrofa, Reitan eller KFI. Og ikke mindst derfor er DSK blevet en stemme i den offentlige debat, som man i langt højere grad lytter til på Christiansborg og andre steder. Meget lovgivning inden for detailhandel og dagligvarer de seneste 25 år har derfor fået tydelige aftryk af DSK. Æren for det er John Wagners. Så lad os begynde med et venligt spørgsmål:

Hvad ser du som dine største sejre i de 25 år?

”Internt er det, at det lykkedes at samle købmændene omkring DSK. Dengang var ikke bare branchen splittet, DSK var i reel risiko for at gå i opløsning. Dansk Supermarked (Nu: Salling Group) var blevet optaget som medlem, og der var meget få emner, man kunne være enige om. De ville fjerne lukkeloven og undgå den planlovgivning, vi har i dag, købmændene ville det modsatte. Og en række af de største købmænd og hele SPAR-kæden var parate til at forlade DSK. Men vi fik fundet løsninger, der gjorde, at de blev (bl.a. at Dansk Supermarked trådte ud). Dengang var kædernes organisationsprocent mellem ca. 50 og 80. I dag er den 100.

Eksternt vil jeg pege på etableringen af Dansk Retur System, som i dag er verdens bedste miljømæssige retursystem. Her fik vi i en meget, meget lang proces, landet et forslag, som både FDB (Nu: Coop), Dansk Supermarked, købmændene og på den anden side bryggerierne kunne enes om. Det var Svend Auken (daværende miljøminister), der gav os opgaven, da dåserne så ud til at blive tilladt. I dag er det et system med verdens højeste returprocent og grundlaget for den kolossale mangfoldighed af øl, der er kommet siden. Og samarbejdet mellem bryggerier, handel og Dansk Retur System er forbilledligt godt og konstruktivt. I den proces havde vi en central rolle, og jeg er stolt over resultatet”.

Nogle vil måske i højere grad forbinde dig med din kamp for planloven mod storcentre, Bilka og andre storbutikker og for lukkeloven. Hvordan ser du på resultaterne af den indsats?

”Den er jeg ganske godt tilfreds med. For i begge sager er det lykkedes at skabe en balanceret og gradvis udvikling, til gavn for samfundet og for aktørerne. Og i dag tror jeg, at Salling Group takker mig for, at de ikke fik lov til at bygge flere lavprisvarehuse (på grund af udviklingen i nethandel, som har fjernet meget omsætning af udvalgsvarer fra de største varehuse).

Vi har selvfølgelig ikke fået alt, hvad vi ønskede – langtfra. Men vi har formået at påvirke lovgivningen på de fleste centrale områder ved at være konstruktive og kompromissøgende. For mig har det altid først og fremmest handlet om resultaterne, og dem, vi har opnået, kan vi godt generelt tillade os at være tilfredse med.”

Hvad ser du som dine største nederlag?

”At vi stadig har en så stor grænsehandel. At det tilsyneladende ikke vil lykkes at få politikerne til at gøre mere ved det. Vi har cirka halveret den fra da den var størst, men den er stadig alt for stor, over fire milliarder kr. årligt. Og med udsigt til større forskelle på cigaretpriserne i Danmark og Tyskland/Sverige, og den store forskel på fødevaremomsen, risikerer vi lige nu, at den begynder at vokse igen. Her er løsningerne at differentiere momsen, nedsætte punktafgifter, lægge pant på dåserne i grænsehandelsbutikkerne og begrænse mængden af cigaretter, danskerne må købe i Tyskland.”

Vi kan nok blive enige om, at vores branche har undergået store forandringer i disse 25 år som følge af nye forbrugervaner, ny teknologi og ændrede befolkningssammensætning. Hvor ser du de store forandringer for de kommende år?

”Vi oplever en dobbelt-urbanisering, hvor folk ikke alene flytter fra land til by, men også fra de mellemstore byer til de største byer. Derfor bliver en central udfordring at gøre en indsats for at sikre, at købstæderne og alle de andre mellemstore byer udvikler sig, så der også i fremtiden er et levende butiksmiljø, som er afgørende for, at byerne er attraktive at bosætte sig i.

Forbrugernes adfærd vil forandre dagligvarebutikkerne fundamentalt, hvor den fysiske butik både skal kunne være stedet, hvor man handler fysisk og online, og hvor man kan spise sin mad eller tage den færdig med hjem. Og på den korte bane bliver det spændende at se i hvilket omfang Corona-krisen påvirker vores adfærd. Vil vi også efter Corona handle mere lokalt – eller vender vi tilbage til de gamle indkøbsmønstre?”

Det var de første 25 år – hvor længe bliver du ved?

”Jeg synes stadig, at det er en fantastisk branche, som er meget spændende at arbejde i. Det har jeg syntes siden, jeg voksede op i Brugsen i Albertslund, hvor min far var uddeler. Og jeg synes stadig, at der er meget at kæmpe for, f.eks. at få begrænset den meningsløse grænsehandel. Hvis der er politikere, der gerne vil af med mig, vil jeg hermed love, at jeg går, når moms og afgifter er harmoniseret, så grænsehandelsproblemet er løst…”

Selv om vi ikke er på vej væk, kan vi godt spekulere på vores eftermæle. Hvad vil du gerne huskes for?

”Da jeg skrev bogen med Schlüter (”Schlüters politiske testamente”, 2019), spurgte jeg ham om det samme. Han svarede: ”At jeg var en gentleman”. Jeg vil nok gerne huskes for, at jeg altid gik efter resultater, der var til fordel for købmændene, men som også var gode for samfundet.”

Besøg i løvens hule. Samtale mellem to journalister, der har været markante stemmer i dagligvarehandlen gennem tre årtier: Adm. direktør John Wagner og Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen. Foto: Keld Navntoft

Dagligvarehandlens markante stemmer gennem årtier

DSK Magasinet kan med glæde præsentere Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, 60 år, som skribent til jubilæumsinterviewet med DSK’s adm. direktør, John Wagner, 64 år

Mens John Wagner i år fejrer 25 år i købmændenes verden, kan Jens Juul Nielsen næste år fejre 25 år i FDB og Coop. Gennem tre årtier har de været talsmænd for henholdsvis købmænd og brugsuddelere.

John Wagner har som branchedirektør kommunikeret om erhvervspolitiske rammevilkår, mens Jens Juul Nielsen har kommunikeret om koncepter, sortiment og forbrug.

Selv om købmænd og uddelere er konkurrenter og især har kæmpet hårdt om markedspladsen i lokalsamfundet, har der altid været gensidig respekt mellem John Wagner og DSK på den ene side og Jens Juul Nielsen og Coop på den anden side, hvad der senest blev udmøntet i et godt samarbejde under coronakrisen.

De er begge uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og har tidligt i deres karriere fået den journalistiske skarphed på nyheder og væsentlighed på Berlingske Tidende. Jens Juul Nielsen fokuserede på detailhandlen, mens John Wagner havde sin gang på Christiansborg.

Deres livslange interesse for dagligvarehandlen spores helt tilbage til barndommen. Jens Juul Nielsen er søn af en købmand på Reersø på Vestsjælland. Og John Wagner er søn af en uddeler i Albertslund.

Adm. direktør John Wagner, DSK, (tv.) og informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop, fotograferet af Keld Navntoft, som de begge har arbejdet sammen med på Berlingske Tidende.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: