POLITIK OG HOLDNINGER
Sikker butik
På en konference tilbage i 2017 opfordrede DSK regering og folketing til, at butikkerne må sige nej til kontanter i de mørke timer. Og at butikkerne må dele billeder fra overvågningskameraerne med kolleger i branchen, så opklaringsprocenten stiger.
Den såkaldte kontantpligt skulle oprindeligt forhandles i Folketinget vinteren 2021, men er udsat. Se vores høringssvar her.
DSKs ønsker for en mere sikker butik
- Butikkerne bør kunne afvise kontanter af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Som udgangspunkt bør butikkerne selv kunne afgøre, om de ønsker at modtage kontanter eller ej. Det har fungeret fint i Sverige i mange år og kan også fungere i et stadig mere digitaliseret Danmark – som minimum aften og nat, hvor kun få borgere uden betalingskort er på gaden. Mere end hvert andet røveri imod en dagligvarebutik sker i tidsrummet kl. 19:00 – kl. 22:00 (i årets mørke måneder). Det vil kræve en ændring i lov om betalinger, hvor Danmark i dag – som formentlig eneste europæiske land – lovgiver om detailhandelens pligt til at modtage kontanter.
- Den borgernære kriminalitet er blevet nedprioriteret efter Krudttønden og etableringen af grænsekontrollen. Vi skal tilbage til de tidligere standarder, så ventetiden i krisesituationen kan blive opfattet som acceptabel.
- Det er ikke usædvanligt, at der i dele af det uorganiserede kioskmiljø kan findes varer, der sælges under større butikkers indkøbspris. Der bør derfor iværksættes en særlig indsats over for de dele af kiosk-miljøet og de sider på de sociale medier, hvor varer udbydes til salg. Kontrol i kiosk-miljøet kan f.eks. ske via Skattestyrelsens kontroller for snyd med punktafgiftspligtige varer og via DNA-mærkning af varer i butikker, der i særlig grad er udsat for tyveri.
- Det største problem inden for tyverier er organiseret tyverier; ofte udført af udlændinge. Effekten af stikprøvevis grænsekontrol ved udrejse af Danmark bør testes i en flerårig periode. Mange butikker melder om organiserede tyverier, hvor store mængder af få varer fjernes fra butikkerne. Det sker tydeligvis med videresalg for øje. For at forebygge udførsel af stjålne varer bør der etableres grænsekontrol ved udrejse som forsøg i en afgrænset periode.
- Butikstyveri afgøres typisk med en bøde på det dobbelte af det stjålnes værdi. Bøden kan dog ikke være under 500 kr., når gerningsmanden er over 18 år. DSK foreslår, at en bøde som udgangspunkt fastsættes til tre gange den stjålne værdi, og at minimumsbøden bør følge kontrolafgifter i den kollektive transport, der i dag udgør kr. 750,- for personer over 16 år.
- Forbedret visitation ved opkald til 112 kan nedbringe ventetiden. Selv i alvorlige situationer kan politiet være længe undervejs; muligvis på grund af vurderinger foretaget af personale med ekspertise i sundhedsfaglige vurderinger.
- I dag kan en person blive dømt for først selve forholdet og siden pålagt at betale et skyldigt beløb i Fogedretten, uden at den erhvervsdrivende får sit tilgodehavende. Fogedretten bør kunne træffe beslutning om lønindeholdelse, så private sidestilles med det offentlige, hvor skyldig gæld kan trækkes fra lønnen. Bedre mulighed for afsoning med fodlænke som alternativ til fængsel for at imødegå en negativ kriminalitetsudvikling bør også vurderes.
Butikspakke med syv initiativer
I november 2018 lancerede Justitsminister Søren Pape Poulsen en ”butikspakke” indeholdende syv initiativer, der skal sætte ind over for butikstyverier i landets butikker.
Initiativerne imødekommer den ønskeliste, DSK har arbejdet med siden begyndelsen af 2017. I den forløbne periode har det været et godt samarbejde med justitsministeriet om den nødvendige indsats på området. Justitsminister Nick Hækkerup forventes at komme med ny lovgivning på området , hvilket DSK ser frem til.
