Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Se video af DSK’s debatter på Folkemødet 2017

[vc_row][vc_column][vc_video link=”https://www.youtube.com/embed/zcGtNDs_CBE”][vc_column_text]Politisk korrekt forbrug – holdninger og handlinger – Vi ønsker ikke madspild, og vi vil også gerne tilbyde masser af økologi og produkter med høj dyrevelfærd. Men der skal

[vc_row][vc_column][vc_video link=”https://www.youtube.com/embed/zcGtNDs_CBE”][vc_column_text]Politisk korrekt forbrug – holdninger og handlinger

– Vi ønsker ikke madspild, og vi vil også gerne tilbyde masser af økologi og produkter med høj dyrevelfærd. Men der skal være et marked for det. Ellers ender vi med at øge madspildet, fordi varerne ikke bliver købt.

Det fortalte indkøbs- og marketingdirektør Anders R. Jensen, REMA 1000, under en debat på Folkemødet om politisk korrekt forbrug.

Han fortalte, at ”det kan godt være at folk ønsker mere økologi eller mere convenience, men de fleste forbrugere køber stadig meget traditionelt og sigter fortsat efter prisen”.

Trendforsker Kirsten Poulsen sagde, at firstmoverne sætter en dagsordenen, som politikere, producenter og dagligvarehandel ikke forstår omfanget af og satte det på spidsen: – Frontløberne ikke bare optaget af plastic i verdenshavene; men også massive mængder af gopler, der kvæler alt liv. Hun brugte det som billede på, at forbruget er under markant forandring.

Med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i panelet blev der også diskuteret dyrevelfærd og plastposer.[/vc_column_text][vc_video link=”https://www.youtube.com/embed/S6aKsLn2YHk”][vc_column_text]Sundhed og nemhed til fremtidens forbruger

Dagrofas koncernchef, Per Thau, kom på Folkemødet på Bornholm med sin opskrift på, hvordan man får danskerne til at spise sundere.

Under debatmødet ”Kender du typen?” gav han sit bud på, hvordan dagligvarehandlen kan ramme fremtidens forbruger i forhold til sundhed:

– Hvis vi vil have forbrugerne til at være mere sunde, skal vi finde nogle alternativer, som er nemme, ikke koster for meget og som smager godt. Hvis vi kan finde den sundhed, så vil alle danskerne rigtig gerne have sundhed. Men de vil ikke gå på kompromis med smagen, det må ikke være alt for besværligt, og det må heller ikke koste for meget. Jeg tror, at det er her, løsningerne er.

Livsstilseksperten Anne Glad fremhævede, at mange danskere helst vil tilberede aftensmaden på 20 minutter:

– Der er derfor, forbruget af kartofler falder år for år, for det tager hurtigt 30 minutter at lave kartofler, og så bliver det hurtigt uoverskueligt. Det er det niveau vi er på i forhold til at træffe de sunde valg. Der er seks grøntsager, som står for et forbrug, der slår alle de alle grøntsager tilsammen. Det er alt sammen noget, der skal i salatskåle. Vi er holdt op med at tilberede ting i længere tid, og det har en omkostning for vores sundhed.[/vc_column_text][vc_video link=”https://www.youtube.com/embed/NrZDhvQLN_Y”][vc_column_text]Oprydning i afgifter med fokus på nødder og emballage

To folketingspolitikere kan rejse hjem fra Folkemødet på Bornholm med klar besked om at sænke en række punktafgifter.

DSK og Bryggeriforeningen lagde på Folkemødets lørdag op til en debat om punktafgifter under overskriften: Dummebøder eller byrder for erhvervsliv?

Lea Wermelin (S) og Jakob Engel-Schmidt (V) fik klar besked om en af de afgifter, som kun de færreste forstår:

– Stop med at have otte afgifter på nødder. Det er bare én af mange tåbeligheder, sagde vicedirektør i DSK, Claus Bøgelund Nielsen, der også kunne pege på afgifter på te og luften i softice som afgifter i peanutsklassen; men med masser af bøvl for erhvervslivet.

Direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen redegjorde for, hvordan afgifterne generer både detailhandel og leverandører i Danmark:

– Bryggerierne er udfordret på to områder. Det ene er grænsehandlen, for det er jo stadig sådan, at danskerne henter 750 mio. dåsevand over grænsen hvert år. Det betyder, at over en tredjedel af danskernes forbrug af øl og sodavand købes i grænsehandlen.

Niels Hald forklarede, at det ”er kæmpe udfordring for miljøet, og det giver mindre salg og beskæftigelse i detailhandlen, færre indtægter til staten, og det giver et overforbrug”.

– Vi kan se positive effekter af, at sodavandsafgiften er fjernet og ølafgiften er sænket. Salget stiger herhjemme, og samtidig falder grænsehandlen. Det er i dag sådan, at danskernes forbrug falder relativt. Vi kan se, at faldende afgifter fører til faldende forbrug, sagde Niels Hald, der fik politisk medvind på spørgsmålet om emballageafgifter.

Det gjorde indtryk på de to politikere, at bryggerierne indsamler over 90 pct. af danskernes returemballage og som tak skal betale emballageafgift.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: