En undersøgelse viser, at 89 pct. af ildsjælene i landsbyerne anser den lokale købmand som ”meget vigtig” eller ”vigtig” i forhold til at sikre sammenhængskraften i lokalsamfundet
Den lokale dagligvarebutik er hjertet i mange mindre bysamfund. Det er ofte butikken, der er byens største arbejdsplads, samlingspunkt for en række sociale aktiviteter og mødested for områdets beboere.
Det viser en undersøgelse, som Landdistrikternes Fællesråd har udarbejdet i forbindelse med drejebogen ”Købmanden på sociale medier – for sammenhængskraft og salg”. Det er en ny digital værktøjskasse til medlemmer af De Samvirkende Købmænd.
Undersøgelsen viser, at 89 pct. af ildsjælene i landsbyerne anser den lokale købmand som ”meget vigtig” eller ”vigtig” i forhold til at sikre sammenhængskraften i lokalsamfundet, hvorfor der ikke er tvivl om, at dagligvarebutikken ofte er afgørende for et mindre bysamfunds trivsel.
I den forbindelse spiller sociale medier en afgørende rolle, da købmanden i endnu højere grad her kan være den lokale institution, der skaber fællesskabet og dermed tager et samfundsansvar.
Byen og butikken kan ikke undvære hinanden
Kunderne og købmanden kender hinanden. Og selv om de ikke tænker på det i det daglige, så kan de faktisk ikke undvære hinanden. Byen og butikken er to sider af samme sag. I undersøgelsen foretaget af Landdistrikternes Fællesråd svarer 76 pct. af ildsjælene, at købmandens lokale kendskab og engagement spiller en ”meget vigtig” eller ”vigtig” rolle i forhold til at tiltrække og fastholde borgere, erhvervsliv og skabe lokaludvikling.
Det skal sammenholdes med, at butikkerne får sværere og sværere ved at få sine budskaber ud til lokalområdet i en tid med færre avislæsere, ”sorte huller” for uddeling af adresseløs markedsføring i landdistrikter og PostNords farvel til uddeling af lokalaviser.
Butikkerne er derfor nødt til at finde alternative veje til at kommunikere med kunderne for ad den vej at sikre butikkens overlevelse. 71 pct. af ildsjælene i landsbyer svarer, at sociale medier er den mest fortrukne kommunikationsmiddel i forhold til at kommunikere med borgerne i landsbyerne.
Købmanden er et aktiv for byen
De Samvirkende Købmænd har forud for udviklingen af drejebogen taget temperaturen på købmændenes brug af sociale medier, og hvordan de ser butikkens rolle som samlingspunkt i lokalsamfundet.
Stort set samtlige svar viser, at købmændene bruger Facebook. Det er købmanden selv eller nærmeste medarbejder, som lægger opslag på. Typisk bruges mellem 1 og 2 timer om ugen.
Godt halvdelen mener, at de i høj grad eller nogen grad er gode til at bruge sociale medier.
Der er også en udbredt opfattelse blandt købmændene om, at borgerne synes, at butikken er et positivt element for byen.
Det flugter med, at næsten alle respondenter selv mener, at butikken bidrager til byens fællesskab og udvikling.
46 pct. svarer, at kunderne i nogen grad opfatter butikken som et centralt samlingspunkt for byen, mens 40 pct. svarer, at det gør kunderne i høj grad.
Norstat har for DSK og Landdistrikternes Fællesråd i august 2818 spurgt godt 1.000 borgere om, hvordan de vægter folkeskolen, købmanden, bageren, idrætsklubben, frisøren og politistationen i forhold til den lokale sammenhængskraft, som i dette tilfælde skal forstås som fællesskabsfølelsen mellem mennesker i samme by.
Både idrætsklubben og folkeskolen står som fundament for lokalsamfundet. Med en lille overvægt til idrætsklubben svarer tre ud af fire, at de to institutioner er ”meget vigtig” eller ”vigtig”.
Købmanden kommer ind på 3. pladsen med 69 pct. På 4. pladsen ligger lægen med 59 pct. målt på “meget vigtig” eller “vigtig”.
74 pct. er helt enig eller overvejende enig i, at købmanden har positiv indflydelse på byens sammenhold 61 pct. er helt enige eller overvejende enige i, at købmanden er samlingssted for byens befolkning.
Købmanden kan vinde hjerter på Facebook
Købmandens evne til at bruge sociale medier vurderes til at ligge på et lavt niveau. Kun 12,63 pct. er helt enig, mens næsten lige så mange er helt uenig. En tredjedel svarer ”ved ikke”. Ambitionen med drejebogen er give købmanden redskaber til at blive den lokale helt – både i butikken og på Facebook.
Mens det endnu er potentiale for synlighed på f.eks. Facebook, så vurderer flere, at købmanden er god til at skabe aktiviteter, der samler byens
borgere. Næsten er halvdelen er helt enige eller overvejende enige i dette udsagn.
Den moderne forbruger bestemmer sig i højere grad for at handle ud fra det, forbrugeren ser på nettet. Til syvende og sidst kan indsatsen, købmanden lægger i arbejdet på sociale medier, også betale sig på bundlinjen. Købmandens tilstedeværelse på sociale medier afføder salg i butikken.
Gennem mere effektiv og professionel brug af sociale medier får købmanden forløst sit potentiale til at skabe et samlingspunkt omkring den lokale butik.
Købmanden kan i højere grad blive nærværende for byens borgere og positionere sig selv som en samlende figur, der bidrager til fællesskabet og sammenhængskraften.
Drejebogen af downloades af DSKs medlemmer på DSKs medlemside under menupunktet Publikationer. (kræver login).
