Spring til indhold

Ny regning på vej til danskerne – producentansvaret gør indkøbene dyrere

Det betyder, at alle virksomheder fremover skal betale gebyrer for den emballage, deres varer sælges i.

Den regning havner i sidste ende hos forbrugerne.

Hvis producentansvaret i gennemsnit løfter priserne på dagligvarer med omkring 2 procent vil det for en typisk indkøbskurv på 155 kroner svare det til cirka tre kroner ekstra – oven i den almindelige prisudvikling.

”Alle er enige i princippet om, at forureneren skal betale. Men måden vi indfører det på i Danmark, betyder, at det bliver en dyr omgang – ikke mindst for forbrugerne. Det er bureaukratisk, administrativt tungt og kommer til at skubbe priserne yderligere op,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK).

Ud over de direkte gebyrer indebærer ordningen også betydelig administration for virksomhederne, hvilket driver omkostningerne yderligere op.

”Vi risikerer at indføre en ordning, hvor regningen bliver unødigt høj for danskerne. Politikerne bør følge implementeringen tæt og sikre, at systemet bliver så effektivt som muligt – ellers er det forbrugerne, der ender med at betale prisen,” siger Jannick Nytoft.

Fakta: Udvidet producentansvar

  • Træder i kraft 1. oktober 2025 som følge af EU-regler.
  • Virksomheder betaler gebyrer for hver type emballageaffald (glas, plast, metal osv.).
  • Regningen sendes videre gennem leverandørkæden og ender i sidste ende hos forbrugerne.
  • VANA har tidligere vurderet, at producentansvaret vil medføre en gennemsnitlig prisstigning på ca. 2 pct. på dagligvarer. For en indkøbskurv på 155 kroner betyder det ca. +3 kroner.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Butikstyv stjæler kød fra en køledisk i en købmandsbutik
Pressemeddelelser

Julen er også højsæson for butikstyveri – nye tal viser markant stigning

Julen er hjerternes fest – men for mange købmænd er det også årets mest tyveriudsatte periode. En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at der i årets sidste kvartal anmeldes markant flere butikstyverier end resten af året. Analysen viser samtidig store geografiske forskelle. Især øst for Storebælt er juleeffekten tydelig. På Vest- og Sydsjælland ligger antallet af anmeldte

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: