Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Rekord stor mangel på arbejdskraft

Manglen på arbejdskraft er nu så stor, at det kan få konsekvenser for dansk økonomi, lyder meldingen fra Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv. Omfanget af den manglende

Manglen på arbejdskraft er nu så stor, at det kan få konsekvenser for dansk økonomi, lyder meldingen fra Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.  Omfanget af den manglende arbejdskraft har nået et omfang, der er tæt på den tidligere rekord tilbage i 2006.

Manglen på arbejdskraft og kvalificerede medarbejdere betød ifølge Dansk Erhverv, at der i sidste halvdel af 2021 var op imod 150.000 forgæves rekrutteringer – altså stillingsannoncer, der ikke medførte en ansættelse og en ny kollega. Det er langt fra kun inden for de traditionelle brancher som industrien og byggeriet, at der mangler arbejdskraft. Det rammer naturligvis også dagligvarehandlen.

”Der har jo været et vejrskifte, der har været helt ekstremt set ud fra dansk økonomi. Vi er gået fra en Corona-krise, hvor alt var lagt i dybfryseren, til en økonomi, der er brandvarm og bare buldre derudad, og som i den grad tester kapaciteten i dansk økonomi”, fortæller Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

” Vi er faktisk nået et niveau i forhold til manglen på arbejdskraft, som vi ikke har set siden før finanskrisen. Den store mangel på arbejdskraft betyder, at vi så småt begynder at se, at lønvæksten accelererer, og det vil naturligvis smitte af på handel- og servicefagene, hvor der vil være konkurrence om den arbejdskraft, der reelt er til rådighed.

Lige nu ser vi en inflation på mellem 4 og 5 pct., og det er med til at udhule købekraften af danskernes økonomi, så hvis ikke inflationen kommer under kontrol, vil det over tid bremse vores købelyst, og det gælder også i forhold til dagligvarer”.

Tore Strammer peger derudover på, at der i kølvandet på den manglende arbejdskraft er en tendens til hyppigere jobskift, og de mange hyppige skift er med til at øge lønpresset. En af årsagerne til, at de unge skifter job hyppigere, er, at de ikke kan se sig selv i de traditionelle vagtordninger. De ønsker større frihed og medbestemmelse og ønsker at være løsere tilknyttet.

”Et af værktøjerne til at standse udviklingen er hurtigst muligt at få tilbagerullet alle de mange Corona-tiltag som testcentre, smitteopsporing, coronavagter og vaccinationscentre, så medarbejderne herfra kan vende tilbage i den private sektor, herunder detailhandlen”.

Tore Strammer peger på, at det stort set er i alle afkroge af erhvervslivet, der mangler hænder. Konkurrencen må derfor forventes at blive større i forhold til at kunne ansætte kvalificeret arbejdskraft. Han nævner i den forbindelse, at antallet af forgæves rekrutteringer i anden halvdel af 2021 lå på omkring 150.000, hvor virksomheder forgæves havde slået et job op, som man så efterfølgende ikke var i stand til at besætte.

Et af de elementer, som Dansk Erhvervs cheføkonom mener, kan være med til at afhjælpe situationen, er mere udenlandsk arbejdskraft.

”I værste fald vil manglen betyde, at virksomhederne må sige nej til ordrer, og det får negativ påvirkning af vores eksport. En effekt der også vil ramme dagligvarehandlen, hvor vi så vil handle mindre og mere økonomisk bevidst,” siger Tore Stramer.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: