Aktuelt, Debatindlæg

Professor Bjørnskovs Århus-historie

28. april 2014
        
    

Af John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd, bragt i Børsen fredag d. 25.4.

Under overskriften ”Planloven gør folk fattigere” skriver professor Christian Bjørnskov i en såkaldt analyse i Børsen den 22. april, at ”enlige mødre, unge mennesker og andre lavindkomstgrupper rammes… særligt hårdt”, fordi planlovens detailhandelsbestemmelser (i nogen udstrækning) forhindrer etablering af flere hypermarkeder i Danmark.

Ifølge den århusianske professor, er planloven dermed ”et af de mest usolidariske elementer i dansk politik, hvis virkning primært føles vest for Valby Bakke”.

Her er virkelig tale om en ”Århus-historie”!

For det første er det altså sådan, at der ikke inden for Valby Bakke er et eneste hypermarked, mens Jylland har rigeligt: I Ålborg, Holstebro, Herning, Viborg, Århus, Horsens, Vejle, Kolding, Esbjerg og Sønderborg.

For det andet er det også sådan, at en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser formentlig ”kun” – for Jyllands vedkommende – ville indebære nyetableringer af hypermarkeder i Hjørring og Randers, da et stort set enigt byråd i Silkeborg allerede har sagt nej tak. Og resten af de jyske byer er for små til hypermarkeder.

For det tredje savner professorens ”sociale argument” enhver form for dokumentation ud over en formentlig ideologisk betinget tro på urskovsliberalisme.

Kan Christian Bjørnskov dokumentere, at enlige mødre, unge mennesker og andre lavindkomstgrupper har det bedre i lande med en mere liberal planlov?

Kan Christian Bjørnskov dokumentere, at priserne i hypermarkederne – på den enlige mors indkøbsvogn – er billigere end i kombinationen af indkøb i discountsbutikker og af supermarkedernes tilbud?

Forestiller Christian Bjørnskov sig, at alle enlige mødre og unge mennesker har bil til rådighed for indkøb i hypermarkeder 40-50 kilometer fra bopæl og arbejde?

Hvorfor tror Christian Bjørnskov, at brede folketingsflertal fem gange, siden Svend Auken fik indført planlovens detailhandelsbestemmelser i 1997, har bekræftet nødvendigheden af disse bestemmelser for at fastholde det fintmaskede butiksnet, at 48 organisationer lige fra Danmarks Naturfredningsforening over Akademisk Arkitektforening til Bæredygtigt Landbrug – ligesom Dansk Detail, Coop og DSK – advarer mod en planlovsliberalisering, hvad også HK Handel og Forbrugerrådet TÆNK gør, og at over 70 procent af vælgerne også afviser en liberalisering?

Tror Christian Bjørnskov virkelig, at vi alle gør det for at ødelægge tilværelsen for enlige mødre, unge mennesker og andre lavindkomstgrupper?

Og endelig: Gør det overhovedet ikke indtryk på Christian Bjørnskov, at man i hypermarkedernes  moderland, USA, opfatter storcentre og hypermarkeder som butiksformater, der hører fortiden til?

Analyse? Nej!

Århus-historie? Ja – og en af de mere ondskabsfulde!