Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Lobbyistens svar på lederen

Jyllands-Posten, 30. november 2015 Sektion 1, Side 26 (Debat), JOHN WAGNER adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. På melodien “skyd budbringeren” får DSK, De Samvirkende Købmænd – traditionen tro – i

Jyllands-Posten, 30. november 2015 Sektion 1, Side 26 (Debat), JOHN WAGNER adm. direktør, De Samvirkende Købmænd.

På melodien “skyd budbringeren” får DSK, De Samvirkende Købmænd – traditionen tro – i den grad på hattepulden i avisen 25/ 11, hvor lederskribenten kalder mig en “argumentresistent lobbyist”, der med “dommedagsbasuner” advarer mod “beskedne lempelser” af planlovens detailhandelsbestemmelser.

Baggrunden er kort, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen vil liberalisere og kommunalisere bestemmelserne, f. eks. afskaffe kvadratmetergrænsen for udvalgsvarebutikker (tøj, sko, isenkram m. m.) og fordoble den fra 1.000 til 2.000 på dagligvarebutikker, som har til formål at forsyne et nærområde.

Samtidig skal kommunerne have nærmest total frihed til selv at afgøre, hvor nye butikker skal bygges – uanset evt. konsekvenser for nabobyerne.

Jeg tillod mig – til lederskribentens fortrydelse – i en pressemeddelelse at gøre opmærksom på de forventelige konsekvenser: Butiksdød, færre selvstændige forretningsdrivende, flere arbejdsløse, færre uddannelsespladser, højere udgifter til hjemmehjælp, lavere huspriser, flere usælgelige boliger og større miljøbelastning.

 

Hvad er baggrunden?

Men den slags skal man ikke gøre, med mindre man vil risikere i Jyllands-Posten at blive kaldt “skinger”- og med mindre man har orden i penalhuset! Her følger således punkt for punkt, hvad der bl. a. ligger til grund for vor konsekvensvurdering af ministerens forslag:

Butiksdød: Stort set fri adgang til at etablere større butikker vil betyde, at mellem 300 og 800 mindre butikker må lukke. Vurderingen er foretaget af konsulenthuset McKinsey til brug for arbejdet i Vækstforum og blev gentaget i Detailhandel-forums rapport til erhvervs-og vækstministeren.

Allerede i dag er der 26.649 husstande, der har mistet den sidste dagligvarebutik i nærområdet, hvilket er en stigning på ca. 10.000 husstande siden 2005. Hvis planlovensdetailhandelsbestemmelser liberaliseres, vil der ifølge Retail Institute Scandinavia i 2025 være hele 67.153 husstande uden en dagligvarebutik i nærområdet, hvilket er en stigning på mere end 40.000 over en 10-årig periode.

Færre selvstændige erhvervsdrivende: Med etableringen af mange store kapitalkædebutikker vil antallet af mindre detailbutikker uvægerligt falde drastisk.

Alene på dagligvareområdet anslår Retail Institute Scandinavia i sin helt nye prognose, at antallet af mindre dagligvarebutikker vil blive mere end halveret og dermed falde fra at udgøre 13,2 pct. af dagligvarebutikkerne i dag til 5,2 pct. i 2025. Der vil dermed blive væsentligt færre selvstændige erhvervsdrivende.

Flere arbejdsløse: Tilhængere af flere hypermarkeder anfører, at beskæftigelsen i et område øges, når der etableres hypermarkeder. Imod dette taler den tidligere formand for HK Handel Jørgen Hoppe, der har udtalt, at for hver to, der ansættes i et hypermarked, vil der på lidt længere sigt blive tre medarbejdere færre i de øvrige butikker.

Færre uddannelsespladser: Ifølge en opgørelse fra HK Handel er det de mindre butikker, der står for hovedparten af elev aftalerne for detailuddannelserne, nemlig 71,3 pct. i 2015. Med et fald i antallet af mindre butikker må antallet af uddannelsespladser forventes at falde tilsvarende.

Højere udgifter til hjemmehjælp: En analyse fra Incentive A/ S viser, at gennemsnitsalderen i byer, hvor den sidste dagligvarebutik er lukket, er 3,5 år højere end i de byer, hvor der stadig er en dagligvarebutik.

Det er altså de ældre – ofte uden bil – der kommer til at betale prisen for en koncentration af detailhandelen, og for mange kommuner bliver der derfor tale om øgede udgifter til enten hjemmehjælpernes indkøb af dagligvarer til de ældre eller tilskud til vareudbringning fra butikkerne i de større byer.

Lavere huspriser og flere usælgelige boliger: 90 pct. af de ejendomsmæglere, der sælger ejendomme i de mindre byer og landdistrikter, vurderer ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening, at det har stor betydning for huspriserne, når den sidste dagligvarebutik lukker. Heraf vurderer 49 pct., at prisniveauet falder med 10 pct., og antallet af “liggedage” bliver markant højere.

Større miljøbelastning: Butikslukningerne frem mod 2023 forventes samlet set at medføre, at der årligt bliver kørt omkring 66 mio. km mere i bil i forbindelse med indkøb.

Det øger CO2-udslippet med 8.300 tons pr. år. Samtidig påfører det borgerne omkring 140 mio. kr. i ekstra kørselsomkostninger, viser en analyse foretaget af Incentive A/ S.

 

Ikke spor beskedne

Det ville klæde Jyllands-Postens lederskribent at forholde sig til disse konsekvensvurderinger af de ikke spor “beskedne” ændringer af planloven frem for bare at forsøge at skyde budbringeren.

I øvrigt skal man være varsom med at kaste med sten, når man bor i et glashus – og hvad mener jeg så med det? At Jyllands-Posten modtager både statstilskud og er fritaget for moms i ytringsfrihedens hellige navn, medens vi i den dagligvarehandel, som forsyner landdistrikterne og de mindre købstæder med det daglige brød, altså i stedet “bare” har en velfungerende planlov, som stort set svarer til lokale regler i de fleste andre lande.

Men den slags skal man ikke gøre, med mindre man vil risikere i Jyllands-Posten at blive kaldt “skinger”- og med mindre man har orden i penalhuset!.

Lempelser af planloven for store kapitalkædebutikker kan få konsekvenser som butiksdød, færre selvstændige forretningsdrivende, flere arbejdsløse, færre uddannelsespladser, højere udgifter til hjemmehjælp, lavere huspriser, flere usælgelige boliger og større miljøbelastning.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: