Nyheder, Temaer

Lederskab gennem troværdighed

23. oktober 2017
             
    

Tydelig kommunikation og troværdighed har været de ledelsesmæssige pejlemærker for DSK’s underdirektør Jytte Tandrup, siden hun for snart 20 år siden blev leder

– Man kan ikke spille skuespil som leder. Du skal være troværdig og tydelig i din kommunikation, så medarbejderne kender deres eget ansvar og lederens ansvar. Det handler om afstemning af forventninger, siger Jytte Tandrup, der de seneste seks år har været underdirektør i De Samvirkende Købmænd.

Både som underdirektør i DSK siden januar 2012 og som tidligere kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har Jytte Tandrup været en faglig kapacitet og dermed sparringspartner for en række købmænd, deres kæder og grossister i lokale sager om planlov, lukkelov og andre juridiske spørgsmål.

I DSK har hun udover planloven også ansvaret for bl.a. fødevareområdet.

Umiddelbart efter sin juridiske embedseksamen på Københavns Universitet i 1996 blev hun ansat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor hun avancerede fra fuldmægtig til kontorchef og blev kåret som ”Årets personaleleder i staten” i 2004.

Som leder for ca. 50 fuldmægtige og HK-medarbejdere i Kundeservicecentret lykkedes det Jytte Tandrup gennem uddelegering af ansvar og ved at give medarbejdere indflydelse på, hvordan de bedst kunne løse opgaverne, at øge såvel produktivitet som medarbejdertilfredshed.

– Du skal i bund og grund have en lyst til at lede. Det betyder, at man skal kunne lide at tale med vidt forskellige mennesker og turde stikke næsen frem med fare for at få et slag over den, siger Jytte Tandrup.

Uddannet korrespondent

Jytte Tandrup begyndte som sekretær i 1977 for den adm. direktør i Nordisk Kartro. Fire år senere blev hun sekretær for sektordirektøren i LK, hvor hun avancerede til først sekretariatsleder og siden til direktionsassistent for koncernledelsen. Hun havde en baggrund som korrespondent.

– Skæbnen har villet det, at jeg altid har været tæt på dem, som træffer beslutninger.  At jeg mange år senere blev leder skyldes i nogen udstrækning uddannelse og tilfældigheder. Jeg har ikke målrettet gået efter at blive leder. På den anden side har det været naturligt for mig at tage rollen, når det gav mening i forhold til opgaverne, konstaterer Jytte Tandrup.

Fundamentet for et vendepunkt i hendes karriere blev valg af en langvarig uddannelse. Som småbørnsmor droppede hun erhvervslivet til fordel for jurastudiet.

– Jeg blev først jurist og leder, efter at mine to børn var blevet større.  Da de var små, var det min klare prioritering at have tid til dem, mens jeg studerede, siger Jytte Tandrup.

Filosofien var selv at klare paragrafferne som mor og ikke overlade ansvaret for børnenes trivsel til institutioner.

Faglig ballast blev til lederjob

– Jeg blev opfordret til at søge en lederstilling, da jeg havde været ansat nogle år som fuldmægtig og specialkonsulent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.  Jeg gjorde det, fordi jeg følte mig sikker på det faglige område. Uden den faglige tryghed havde jeg nok ikke taget springet, fortæller Jytte Tandrup.

Som nyslået leder trådte hun ud af DJØF-klubben og ind i et nyt fællesskab og netværk for ledere i det offentlige. Selv om hun nu arbejder for DSK, som er købmændenes interesseorganisation, har hun stadig kontakt til sit gamle netværk og deler ud af sine erfaringer som mentor for mellemledere i stat og kommune.

Karriere er ikke eksponentiel

Jytte Tandrup gør op med myten om, at karriere skal krones med lederskab, inden man er fyldt 30 år:

–  Hvis de unge med ambitioner ikke har nået topjobbet inden for de første fem år af deres arbejdsliv, kan der være en tendens til, at de tror, at de aldrig bliver leder. Det er min anbefaling, at man tør gøre andre ting først.

–  Min mand er selvstændig, og vi har prioriteret, så vi er uaf­hængige af høje indtægter. Lønnen skal ikke være motivatio­nen for at søge et lederjob.

– Det er også vigtigt at være åben over for at holde op igen. Man bliver fanget af ræset. Men hvor­for ikke lave en plan for, hvornår man trækker sig tilbage? Så kan man bedre forberede sig på at geare ned igen. Man kan tage en stilling med en anden form for ansvar og acceptere, at det også kan være godt.

 

 

Jytte Tandrup er vokset op i en købmandsgård i Bagsværd og fik senere studie- og fritidsjob i faderens supermarkeder i Glostrup og Brøndby. Butikkerne var blandt de første i Danmark, hvor kunderne selv kunne tage varer ned fra hylderne og dermed betjene sig selv.

Som 60-årig solgte hendes far butikkerne og købte en større landbrugsejendom i Odsherred med landbrug og skovdrift. Her fik hendes forældre mere end 20 gode år sammen.

– Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg højt sandsynligt kommer til at slutte mit arbejdsliv som underdirektør i DSK. Men det har været nogle af de bedste år i mit liv, siger Jytte Tandrup.

3 gode råd:

1. Vær tro mod dig selv. Som leder kan man ikke holde til skuespil.

2. Det er vigtigt at kunne lide omgang med mennesker og en åben dialog.

3. Det dur’ ikke at være konfliktsky. Du skal stå ved dine synspunkter – også når de upopulære.

 

CV

1977:Sekretær for den administrerende direktør i Nordisk Kartro

1981: Sekretær for sektordirektør i LK

1984: Sekretariatsleder i LK

1985: Direktionsassistent for koncernledelsen

1996: Cand.jur., Københavns Universitet

1996: Fuldmægtig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kontor for næringsret

1999: Specialkonsulent samme sted

1999: Kontorchef i et erhvervscenter med ca. 15 medarbejdere

2002: Kontorchef for Center for Kundekontakt (CKK) med godt 40 medarbejdere

2004: Kontorchef nyt Center for Kundekontakt med godt 100 medarbejdere

2012: Underdirektør i DSK