Den kendte kriminolog Flemming Balvig stjal som barn et ur og en kage. Familiens og arbejdsgiverens egen straf satte en stopper for gentagelser
Overlevelse, oplevelse og/eller opvisning er de tre grundlæggende faktorer, som ifølge kriminologien kan motivere mennesker til en kriminel adfærd.
– Det banale eksempel på overlevelseskriminalitet er naturligvis den sultne, der stjæler. Eller den truede, der slår, siger kriminolog Flemming Balvig og tilføjer:
– Det er sandsynligvis også overlevelseskriminalitet, når stofmisbrugeren begår et tyveri for at få penge til de stoffer, som han i mangel af ville opleve, han blev alvorligt syg eller ligefrem dø af.
Opvisningskriminalitet udførers for at få status, anerkendelse, respekt, tilhørsforhold osv.
Som barn stjal Flemming Balvig et ur og en kage. Det var motiveret af spændingen – altså oplevelsen.
– For at forstå kriminaliteten kan det være ganske nyttig at se på udviklingen, siden vi kravlede ned fra træerne. Mit kække bud er, at der fra jæger- og samlersamfundet og op til vore dages samfund er sket en gradvis stigning i tyveri, som eksploderede i kølvandet på industrialiseringen og siden er faldet igen.
– På den anden side var volden i det store perspektiv stort set lagt på hylden, men fik ligeledes – lad os blot kalde det en renæssance – op gennem 1900-tallet for at falde markant igen i det 20. århundrede, siger Flemming Balvig.
Med andre ord har personkriminaliteten været stadigt faldende, så vi i dag har det laveste voldsniveau nogensinde.
Forklaringen er ifølge Balvig formentlig en øget social civilisering, hvor fysiske overgreb på mennesker i stigende grad opleves som uacceptabelt afskyeligt og normstridigt.
At ejendomskriminaliteten på den anden side har været stigende, og at der er langt flere tyverier end tidligere, kan slet og ret skyldes, at mulighederne er blevet øget. Det er altså mere tilgængeligt og nemmere at berige sig ved at stjæle.
– Men det er vigtigt at understrege, at vi med større sikkerhed kan dokumentere, at der har været en boble i kriminalitetsudviklingen i det sidste halve århundrede, end vi kan dokumentere den udvikling, der er gået forud herfor, siger Flemming Balvig.
Markant fald i børne- og ungdomskriminaliteten
Der er omfattende og solid dokumentation for, at der i anden halvdel af 00-erne og også i hvert fald et stykke ind i 10-erne er sket et markant fald i børne- og ungdomskriminaliteten i Danmark. Den faldende tendens er klart større end i de umiddelbart forudgående år.
– Faldet omfatter mange forskellige former for kriminalitet, men er bl.a. markant på et område som butikstyveri, der er en nærmest klassisk form for børne- og ungdomskriminalitet i moderne samfund, siger Flemming Balvig.
Det kan forklares med, at mulighederne er blevet færre, sværere og mere risikable. Den øgede sikring virker reducerende på den relativt spontane og fristelsesbetonede form for kriminalitet og påvirker mere børn og unge end voksne.
Forskning viser, at øget sikring i form af bedre gadebelysning, nabohjælp, TV- og videoovervågning samt socialt og politimæssigt fokus på udsatte områder kan mindske kriminaliteten.
Butikker er i løbet af 1990-erne i stigende grad blevet forsynet med en række forskellige tiltag, der over en bred front har mindsket mulighederne for – succesfuldt – at begå butikstyveri, såsom vagter, mærkning af varer, tv- og videoovervågning og elektronisk udgangskontrol.
Antallet af anmeldte butikstyverier er faldet med mere en tredjedel sammenlignet med sit højdepunkt i første halvdel af 1990-erne. (fra 30.000 til godt 20.000)
– Der er også tydelige tendenser til, at unge tilbringer mindre tid sammen på gaden og mere tid alene privat (i cyberspace). Det betyder ikke, at unge har mindre forbindelse til hinanden, men forbindelsen finder i højere grad sted i cyberspace. Det lægger en dæmper på kriminaliteten.
Straffeloven er forældet
Den 72-årige professor i sociologi og kriminolog ved Københavns Universitet gennem næsten 20 år satte ved sin fratrædelsesforelæsning spørgsmålstegn ved den nuværende straffelov.
– Vi bør give frie mennesker så frie udfoldelsesmuligheder som muligt. Det er ikke fællesskabets opgave at tage sig af, hvad det enkelte menneske gør mod sig selv, men hvad det udsætter et andet menneske for. Og det skal være en betydelig skade, før staten træder ind, siger Flemming Balvig.
Derfor mener han, at der bør ændres radikalt på den nuværende straffelov, som vi har haft i Danmark siden 1930. Samfundet bør i stedet indføre sine egne ’ti bud’, der måske endda kan begrænses til to helt overordnede punkter:
- Du må ikke slå (hårdt)
- Du må ikke stjæle (noget af særlig betydning)
– Jeg føler mig ikke sikker nok til at foreslå en total ophævelse af straffeloven, for jeg tror, det hjælper at straffe. Men det enkelte menneske skal have så få tvangstiltag fra fællesskabet som muligt, siger Flemming Balvig, der udmærket er klar over, at hans tanker vil virke som en rød klud i ansigtet på mange politikere på Christiansborg.
– Men straffelovsovertrædelser er i dag fyldt op med ’normal’ uorden i et samfund: ruder, der bliver smadret, og småting, der bliver stjålet. Der bliver politianmeldt alt, alt for meget. Der sker altså små ubehageligheder, når vi mennesker lever sammen med andre. Sådan er det, og det burde være ’no big deal’, så politiet kunne bruge sin tid på noget andet.
Han mener, at folk selv kan sørge for justits i det små. Det må være op til folk selv – og deres familier – at sørge for straf, når nogen har været for vild eller har stjålet fra andre.
Professoren bruger sig selv som eksempel. I sine yngre dage stjal han et ur fra sin onkels butik. Da hans mor opdagede det, fik han besked på at bruge sine lommepenge på at sende uret tilbage, og da han kom på besøg hos onklen, fik han besked på at gøre de øvrige ure i butikken rene. Han stjal ikke et ur igen.
Senere stjal han kager fra ismejeriet, han bragte varer ud for. Det blev opdaget, og han blev sat til at rydde op i udstillingen, når dagen var omme. Så stjal han ikke flere kager.
Flemming Balvig har specialiseret sig i salg af tyske og østrigske vine, som bliver solgt fra en kælder i Valby. Og her bruger kriminologen humoren som våben for at afskrække tyveknægte. Fotos: Flemming Effersøe
Flemming Balvig er uddannet sociolog og har været professor i retssociologi og kriminologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han fik en juridisk doktorgrad i 1988 og har i mange år forsket i blandt andet vold og tyveri, samt hvordan vi reagerer på og forholder os til kriminalitet.
