Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Kongen af bagepulver vil også være bæredygtig

Den verdensomspændende levnedsmiddelvirksomhed Dr. Oetker udgav i fjor sin første CSR-rapport Under overskriften ”The future grows from trust” udgav den tyske fødevarevirksomhed Dr. Oetker sin første CSR-rapport i fjor. Virksomheden

Den verdensomspændende levnedsmiddelvirksomhed Dr. Oetker udgav i fjor sin første CSR-rapport

Under overskriften ”The future grows from trust” udgav den tyske fødevarevirksomhed Dr. Oetker sin første CSR-rapport i fjor. Virksomheden forpligtede sig til bl.a. at reducere sin udledning af CO2 med 15 pct. i 2020 sammenlignet med niveauet for 2015.

Det var samtidig året, hvor virksomheden kunne fejre sit 125 års jubilæum.

Dr. Oetker er primært kendt for at sælge frosne pizzaer, bagepulver, vaniljesukker og dekoration til cup cakes. Det er en familieejet virksomhed gennem fire generationer, som blev stiftet i 1891 og har udviklet levnedsmidler siden 1893.

Virksomheden, der har hovedsæde i Bielefeld i det nordlige Tyskland, er opkaldt efter Dr. August Oetker. Han var oprindeligt farmaceut og den første, som fik ideen til at dosere bagepulver i små poser, der svarede til 500 g mel. Blandt bage-entusiaster blev hans “opfindelse” anset som en reel nyskabelse, da den gjorde det lettere at opnå et godt bageresultat.

I 1993 indførte Dr. Oetker et miljøkontrolsystem i virksomheden i Bielefeld i Tyskland. 24 år senere havde den globale virksomhed kortlagt sine miljøpåvirkninger. Der blev blandt andet sat mål for en reduktion af CO2-udledningen med 15 pct. i 2020 i forhold til 2015. – Udover vores konstante fokus på kvalitet og produktudvikling stræber vi globalt set hele tiden efter at forbedre miljøbeskyttelsen. De løbende optimeringer dokumenteres ved konkrete miljø-målsætninger, der løbende fornyes og forbedres. Miljøforvaltning er med andre ord en fast integreret del af forretningsmetoden, oplyser Georg Parsbo, der er adm. direktør i Dr. Oetkers danske division.

Georg Parsbo udtrykker bekymring over manglende vækst i dagligvarebranchen. Landenes forskellige fokus på f.eks. miljø og økologi gør det til en udfordring at bruge den internationale slagkraft i produktudviklingen.

– Der er ingen tvivl om, at vi er en del af et totalmarked, der står i stampe. Dagligvaremarkedet er ikke vokset i de seneste mange år, og jeg har hørt, at vi i andet halvår af 2016 gik tilbage total set i markedet. Det er noget, vi som branche må tage på os og spørge, hvad der sker. Der er jo ikke mange andre brancher, hvor man er tilfreds med, at tingene ikke vokser, siger Georg Parsbo.

Han mener, at det som international virksomhed kan være svært at omfavne forbrugertrends i lokale markeder, fordi de varierer meget fra land til land.

– I modsætning til f.eks. Italien og Spanien er økologi i Danmark udtryk for kvalitet. Som international virksomhed er det svært at tilbyde en bred vifte af eksempelvis økologiske produkter, når det i højere grad er bæredygtighed, der er på dagsordenen i mange andre lande, siger Georg Parsbo.

Også en dansk magatrend som lokale fødevarer er en udfordring for kongen af bagepulver og pizzaer.

– Lokale fødevarer udfordrer os allerede markant. Vi skal finde svar på den nordiske trend, men vi har altså ikke så mange produkter med havtorn. Det får vi nok heller ikke. Der er nogle trends, hvor vi bare er ude af spillet. Det skal helst være en med stort skæg og tatovering inde på Nørrebro, der laver det. Der er vi bare ”miles away”. Det kommer vi ikke til, sagde Georg Parsbo til FødevareWatch, da den danske division af Dr. Oetker offentliggjorde sit regnskab for 2016.

 

– I modsætning til f.eks Italien og Spanien er økologi i Danmark udtryk for kvalitet. Som international virksomhed er det svært at tilbyde en bred vifte af eksempelvis økologiske produkter, når det i højere grad er bæredygtighed, der er på dagsordenen i mange andre lande, siger adm. direktør Georg Parsbo.

 

 

 

 

 

Dr. August Oetker var oprindeligt farmaceut og den første, som fik ideen til at dosere bagepulver i små poser, der svarede til 500 g mel. 

Dr. Oetker er et hit på sociale medier

Alene i Danmark følges Dr. Oetker af næsten 120.000 på Facebook-siden Kagerullen, hvor bageentusiaster er på jagt efter nye og gamle opskrifter. Kagerullen er i Top 10 over mest likede facebooksider inden for Food.

– Digitale medier er en strategisk prioritet for Dr. Oetker, da vi ønsker at kunne kommunikere ”en til en” med vores forbrugere, siger adm. direktør Georg Parsbo.

En ny app med opskrifter fra Kagerullen er downloadet 10.000 gange.

– I 2017 øger vi igen indsatsen på digitale medier. Vi anvender i stigende grad videoindhold, hvilket har fået forbrugernes daglige interesse og engagement til at stige med en faktor syv i forhold til 2015, oplyser Georg Parsbo.

Om det skyldes ”dovne” mænd eller mænd uden synderlige fingerfærdigheder i et køkken, så har facebooksiden ”Fingermad for Mænd” fået næsten 30.000 synes godt om og er ikke mindst i Top 10 blandt de sider, som får mest omtale og deling inden for Food.

– Vi har skabt et univers med humor og uden løftede pegefingre. De fleste ved godt, at pizza og burgere ikke er ernæringseksperternes bedste råd til et sundere liv. Men de fleste synes, at det smager godt i en fart, og at det er OK at ”synde” en gang i mellem, mener Georg Parsbo.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: