Debatindlæg

Kommunale drømme – landsbyers mareridt

23. februar 2018
             
    

Med planlovs-liberaliseringen sidste år fik kommunerne – desværre! – større mulighed for at etablere såkaldte aflastningscentre ved indfaldsvejene til byerne.

Af John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

Mange kommuner har indset, at disse aflastningscentre med en blanding af megabutikker, andre udvalgsvarebutikker og måske også en dagligvarebutik simpelthen er gift for både bymidten og dagligvareforsyningen i oplandet, medens andre ikke kan få nok.

Det sidste gælder f.eks. Herning, som vil etablere to nye og udvide et allerede eksisterende aflastningscenter, så byen for alvor kan få en trist bymidte. Men man skulle jo nødigt risikere, at forbrugere i omegnen kører til Holstebro eller Silkeborg. Og det gælder Sønderborg, der vil udvide et eksisterende aflastningscenter, så der kan etableres op til 10.000 kvadratmeter mere detailhandelsareal i området, i håb om at få kunder hjem fra Flensborg, men hvor risikoen jo nok mere er, at det bliver kunder fra omegnsbyer som Nordborg og Gråsten, der svigter lokale butikker til fordel for kommunens centerby.

Slagsmålet mellem kommunerne om at få det bedste detailhandelsindeks ved etablering af store aflastningscentre er uskønt, fordi det i den grad bliver en kamp mellem de store byer på bekostning af byernes bymidte og oplandets mindre byer. Vinderne er de grundejere, der får solgt et areal, bygherrerne og store kapitalkæder. Resten er tabere – på længere sigt også forbrugerne, der mister en attraktiv bymidte med en blanding af kædebutikker og unikke butikker, som sammen med supermarkeder skaber grundlag for caféliv m.m.

For landdistrikterne er de kommunale drømme om et flot detailhandelsindeks et mareridt, fordi kommunerne – som Herning og Sønderborg – ikke bare tillader aflastningscentre med udvalgsvarebutikker, men også har givet tilladelse til store dagligvarebutikker i aflastningscentre med stor oplandseffekt. Resultat er altså butiksdød i både bymidter og på landet.

Til grund for de kommunale beslutninger ligger ofte yderst diskutable detailhandelsanalyser, som – for at sige det lige ud – lover både guld og grønne skove. Der stilles en urealistisk vækst i privatforbruget i udsigt, og tiltrækningskraften i forhold til nabokommunerne overvurderes, idet der ikke tages hensyn til, at nabokommunerne naturligvis svarer igen med etablering af egne aflastningscentre – og så kører karrusellen. Altså indtil den stopper, som tilfældet nu er mange steder i USA, hvor hundredvis af storcentre allerede står tomme på grund af urealistiske forventninger og manglende planlægning.

Hvad der heller ikke tages hensyn til, er den stærkt stigende internethandel. F.eks. går man i Sønderborg ud fra, at der stort set ikke vil ske en stigning i internethandlen de kommende år. Det står i skrigende modstrid med vurderingen hos detailhandelseksperter, som forventer en tredobling af nethandlen med dagligvarer og en ca. 50 procent stigning i nethandlen med udvalgsvarer frem mod år 2030 – med de konsekvenser, som det naturligvis får for butikslivet i og omkring vore byer.

Aflastningscentre er og bliver en problematisk sag. For mange kommuner vil det svare til at tisse i bukserne – det varmer (måske endda helt frem til næste kommunalvalg), men det bliver koldt, klamt og ildelugtende på længere sigt.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 23. februar 2018.