Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Købmanden i Rønde satser på en grøn fremtid for byen

Rønde højt over Kalø Vig vil være en grøn port til Nationalpark Mols Bjerge – Vi har ikke tomme butikslokaler. Vi har 500 parkeringspladser i midtbyen. Vi har forskellige butikker,

Rønde højt over Kalø Vig vil være en grøn port til Nationalpark Mols Bjerge

– Vi har ikke tomme butikslokaler. Vi har 500 parkeringspladser i midtbyen. Vi har forskellige butikker, liberale erhverv og håndværkere. Det står med andre ord godt til i Rønde by, men vi hviler ikke på laurbærrene, siger købmand René Povlsen, MENY.

Rønde ligger unikt i landskabet over Kalø Vig med udsigt til Mols Bjerge. Byen er en naturlig port til Nationalpark Mols Bjerge.

– Frem mod 2025 vil vi arbejde med Rønde Midtby som en grøn by og port til nationalparken, siger René Povlsen, der repræsenterer forretningerne langs byens hovedgade i et fælles borgerudvalg.

Kalø Slotsruin.

På et borgermøde i efteråret 2018 fremlagde handelsforeningen Rønde Handel sine visioner for grønne passager mellem hovedgade og p-pladser med udsigt over Kalø Vig til de danske bjerge. Der er også planer om at bedre overblik og lettere adgang til stier, der leder ud i det omgivende istidslandskab.

For tre år siden gik handlende, borgere og lokale ildsjæle sammen med Syddjurs Kommune om at udarbejde en helhedsplan for Rønde: I planen er der tre visionspunkter; bosæt dig i en levende handelsby, porten til nationalparken og unikt uddannelsesmiljø.

Lokale varer

I MENY i Rønde satser købmanden også i stor stil på lokale varer, som er med til at styrke fortællingen om Djursland som et betydeligt dansk spisekammer. De loyale kunder i MENY Rønde har længe kunnet købe lokalt hos købmanden, der var blandt de første til at støtte salget af skovkvæg fra Djursland.

– Vi samarbejder direkte med en lokal kvægopdrætter om produktion af kød fra kvæg, der udelukkende lever på vidderne i Nationalpark Mols Bjerge. Køerne lever et næsten naturligt liv med de skiftende årstider. Det giver ekstra mørt kød.

– Djursland har masser af unikke fødevarer at byde på, men alt for få ved det, siger René Povlsen, som i fjor sendte to sejlskibe fyldt med lokale fødevarer og producenter til Food Festival i Aarhus.

Driver supermarked på arven fra forældrene

Siden René Povlsen overtog butikken i 2012 efter sine forældre, som havde haft den i 30 år, har han som selvstændig købmand og som del af den landsdækkende kæde af fødevaremarkeder MENY opbygget et supermarked med fokus på specialiteter, nyheder og betjente afdelinger.

– Jeg bygger videre på arven efter min forældre og den legendariske Vejle-købmand John Hanssen, der bl.a. grundlagde Favør. Kernen er viljen til at investere i fremtiden og kunderne, siger René Povlsen og tilføjer:

– Vores madvaner er i løbet af de sidste mange år blevet mere og mere varieret. Både når det kommer til hvor varieret, vi spiser, og også når det kommer til, hvor forskelligt vi spiser fra hinanden.

Derfor kan kunderne få dækket deres behov, uanset om kurv og indkøbsvogn skal fyldes med økologi, dyrevelfærd, vegetar/veganer-produkter eller alternative måder at opnå ernæring på.

For otte år siden var René Povlsen med til at etablere et netværk af lokale ildsjæle, der brændte for at udvikle lokale fødevarer. Det blev til Molbordet, som er en forening af fødevareproducenter, caféer, restauranter, gårdbutik og MENY i Rønde.
– Vi samarbejder direkte med en lokal kvægopdrætter om produktion af kød fra kvæg, der udelukkende lever på vidderne i Nationalpark Mols Bjerge. Køerne lever et næsten naturligt liv med de skiftende årstider. Det giver ekstra mørt kød.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: