Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Købmanden i Horbelev sætter pris på sin by

Både politisk og organisatorisk handler Joachim Cyrill Hansen lokalt. Det er godt for Min Købmand og kunderne Joachim Cyrill Hansen har som lokal købmand og ildsjæl pustet liv i landsbyen

Både politisk og organisatorisk handler Joachim Cyrill Hansen lokalt. Det er godt for Min Købmand og kunderne

Joachim Cyrill Hansen har som lokal købmand og ildsjæl pustet liv i landsbyen Horbelev på Falster. Kronen på værket blev sat med åbningen af først et nyt kulturhus i 2016 og året efter et tankanlæg. Det var resultat af fem års arbejde i en fremtids- og investeringsforening.

Siden har byen med bred opbakning sluttet sig til fibernet.

Embedsmænd fra Erhvervsministeriet og Folketingets Landdistriktsudvalg besøgte i dag købmanden i Horbelev for at opleve en landsby, som er gået forrest i kampen om at forblive levedygtig trods centralisering af bl.a. skoler og plejehjem.

Købmanden havde på forhånd fået lov at låne kampagnemateriet fra ”Sæt pris på din by – Køb Lokalt”, der rullede hen over en række udvalgte byer lørdag den 27. oktober.

Næste år i september bliver kampagnen landsdækkende, og Joachim Cyrill Hansen glæder sig allerede til at blive et fuldtonet medlem af kampagnen. For håbet til fremtiden i Horbelev handler netop om at tænke lokalt og selv tage ansvar for at gøre landsbyens levende.

For to år siden blev købmanden i Horbelev nomineret til Landdistriktsprisen 2016 og blev hædret med en 3. plads. Da daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen overrakte prisen, betonede han, at ”de lokale kræfter spiller en overordentlig vigtig rolle i at udvikle de danske landdistrikter og gøre landsbyer og lokalsamfund til attraktive steder at bo og leve”.

Samme år besøgte Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen Horbelev for at møde købmanden og de lokale ildsjæle forud for åbningen af kulturcenteret, som er indrettet i en nedlagt skole.

For et år siden var Joachim Cyrill Hansen med i DR-serien Landsbykongerne. Serien gik tæt på de ildsjæle, som med gåpåmod, overskud og kærlighed til deres egn, samler folk i nye fællesskaber.

Mange mindre samfund lider under landsbydøden. Det begynder ofte med lukning af skole og siden hen den lokale dagligvarebutik. Men rundt omkring bor ildsjæle, der som Joachim Cyrill Hansen kæmper med kreativitet og ofte også købmandskab for at netop deres landsby skal overleve.

– Helt op i 1960´erne var der over 30 butikker i byen og mod 100 elever på skolen. Nu er kun ”Min Købmand” tilbage, hvor vi til gengæld har samlet så forskellige funktioner som post, håndkøbsudsalg og hjertestarter, fortæller Joachim Cyrill Hansen.

 

 

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: