Manglen på arbejdskraft og mange huller i vagtplanen betyder, at kampen om dem, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, bliver hård. Meget tyder på, at det vil kræve noget ekstra at kunne tiltrække og specielt fastholde de rette medarbejdere.
Nu har vi i mange år talt om generation X og Y, og hvad de krævede af samfundet og havde af forventninger til job og karrierer. Men nu står en ny generation på dørtærsklen og er så småt på vej ind på arbejdsmarkedet. Det er generationen, der er betegnet generation Z. De ligner langt fra de tidligere generationer og medbringer helt ny forudsætninger og forventninger til arbejdsmarkedet, der kan være svære at forene med et job i f.eks. et supermarked.
Det helt overordnede er, at de unge mellem 10 og 25 år er født ind i en verden med internettet. Internettet har været en del af deres hverdag fra begyndelsen, og internettet og de sociale medier udgør en meget stor del af deres samlingspunkt og sociale relationer, men det kan også ses i deres handlemønstre og købsmønstre. De er kritiske på en helt anden måde og stiller sig ikke tilfredse med et nej. Et nej vil altid blive efterfulgt af spørgsmålet ”hvorfor”? Og vi kan med sikkerhed sige, at de er online – både dag og nat.
Men hvem er de unge, og hvad har de af krav og forventninger til karriere og fremtid? Det spørgsmål har vi stillet til professor i ungdomsforskning hos Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen.
”Det kan være ganske svært at slå en tyk streg under, hvem de unge er, og hvad de vil. Der er rigtig store forskelle på de unge, men en af de ting, der kendetegner dem, er, at de ofte er nysgerrige og søgende, de er vant til at hente viden mange steder fra, og som udgangspunkt er de derfor også yderst velinformerede. De ved, hvad der rører sig, og kan nemt finde nyheder og informationer efter behov. Da mange unge samtidig er vokset op i, hvad man kan kalde ’forhandlingsfamilier’, hvor deres stemme bliver hørt, og de involveres i familiens beslutningsprocesser, tager de sjældent et nej for et nej – de vil forstå tingene og kan være yderst krævende at diskutere med,” fortæller Niels Ulrik Sørensen.
”De unge er vokset op i et samfund, der forandrer sig hurtigt, og hvor det kan være svært at lægge faste fremtidsplaner. Mange unge forholder sig løbende til deres livssituation og justerer deres planer efter de begrænsninger og muligheder, der tegner sig for dem. Som udgangspunkt har de derfor et stort behov for frihed og retten til at vælge til og fra. De er fleksible og forventer også, at omverden er det samme. Derfor kan det være svært at få dem med ind i en vagtordning eller turnus. Og hvis de ikke føler, det giver mening, det, de arbejder med, så er de videre. Til gengæld vil de gerne have ansvar, og de vokser med ansvar og anerkendelse – faktisk har de et udpræget stort behov for at blive anerkendt,” siger Niels Ulrik Sørensen og fortsætter.
”Selvom mange unge fremstår kompetente og dygtige til at vælge til og fra, kan de have svært ved at gennemskue de krav og forventninger, der gør sig gældende på arbejdsmarkedet. En del unge oplever udfordringer i overgangen til arbejdslivet og kan have brug for at blive taget under vingen i den første tid. Indimellem ser vi, at far og mor tager over, når der er problemer, og de møder modstand, og så kan de kompetente og dygtige unge pludselig fremstå lidt uselvstændige. Man kan dog spørge sig selv, om det handler om børnenes behov eller forældrenes eget behov for at opleve sig selv som gode og engagerede forældre.
Nutidens unge er formet af et samfund, hvor fleksibilitet og udvikling har været kerneværdier, og det præger også deres tilgange og forventninger til uddannelse og arbejde. Vi kan derfor være nødt til at gå på kompromis med nogle af de rutiner og metoder, vi tidligere har opereret efter på arbejdsmarkedet. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan tilpasse arbejdsmarkedet delvist til deres forventninger om frihed og muligheden for at flekse ind og ud. Samtidig spiller det fortsat en rolle for de unge, om arbejdsforholdene er gode, om de føler sig værdsatte på arbejdspladsen, og om der er fremtidsperspektiver i jobbet. Så der er flere strenge, man som virksomhed kan spille på, hvis man vil gøre sig attraktiv for de unge.”
