Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Hvornår er en vare lokal?

Er kinesisk hvidløg en lokal vare i MENY Rønde på Djursland? Eller kan man kalde kaffe fra andre verdensdele lokal. Ja, det kan man godt ifølge købmand René Povelsen fra

Er kinesisk hvidløg en lokal vare i MENY Rønde på Djursland? Eller kan man kalde kaffe fra andre verdensdele lokal.

Ja, det kan man godt ifølge købmand René Povelsen fra MENY i Rønde, der har en vision om at være Djurslands førende fødevaremarked med egen bager, slagter og delikatesse og med et stort sortiment af lokalt producerede fødevarer.

Den kinesiske hvidløg er produceret af autister på Praktisk Grund-Uddannelse i Hornslet, som er naboby til Rønde. Kaffebønnerne har to lokale ildsjæle selv hentet hjem fra deres rejser ud i verden og ristet dem hjemme på gårdspladsen.

– Hvis håndværket er lokalt forankret i en geografisk afstand, der svarer til en dags kørsel i hestevogn, så definerer jeg varen som lokal. Det betyder, at vi i Rønde dækker en markedsplads for lokale varer, der strækker sig ud mod Aarhus, Randers og Grenaa, siger René Povlsen.

Mange af de lokale leverandører sætter samtidig en ære i at forarbejde deres produkter med lokale råvarer.

For syv år siden var René Povlsen med til at etablere et netværk af lokale ildsjæle, der brændte for at udvikle lokale fødevarer. Det blev til Molbordet, som er en forening af fødevareproducenter, caféer, restauranter, gårdbutik og MENY i Rønde.

– Molbordet handler om fødevarekærlighed og lokalpatriotisme. Kærlighed til egnens retter.  Det som kommer fra egen muld, stade eller træ og som fremstilles i den lokale ånd, siger René Povlsen, der var formand for Molbordet indtil i fjor.

Supermarkedet i Rønde har historisk set været butikken, hvor kunderne har kunnet forvente at finde et udvidet varesortiment. Som en del af MENY-kæden kan den lokale købmand bygge ovenpå et koncept som hele Danmarks fødevaremarked med sin egen lokale profil.

– Vi har i år solgt rigtig meget økologi, kødkvæg, produkter fra lokale frugt & grøntavlere og specialiteter fra udlandet, siger René Povlsen.

Han har taget arven op efter sin far, der var tidligere var butikkens købmand: –  Molbordet er et fantastisk koncept, som lige passer ind i det udvidede supermarkeds sortiment og dermed også ind i vores butik.

Købmand René Povlsen, 38 år, overtog butikken for fem år siden efter sine forældre, der havde drevet den gennem 30 år. Han bygger videre på arven efter forældrene og den legendariske Vejle-købmand John Hanssen, der bl.a. grundlagde Favør. Foto: Flemming Effersøe

De er med i Molbordet:

  • Mjødgård
  • Ebeltoft Gårdbryggeri
  • Kalø Økologisk Landbrugsskole
  • Mols Kafferisteri
  • Øer Is – Lille Raneladegård
  • Andersen Winery
  • Nordisk Tang
  • Mols Bolsjer
  • Æbletoften
  • Tebstrup Gedeosteri
  • Mariendal Mosteri Djursland
  • Smag
  • Café Moeslund
  • Glascaféen
  • Sostrup Slot
  • Restaurant Moment
  • Café LøCroQ
  • Egils Café
  • Hos Walter
  • Meny Rønde

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: