Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Hårdkogte kriminelle truer sikkerheden i butikkerne

Af vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, DSK For langt de fleste i dansk detailhandel er hverdagen en sikker butik – en arbejdsplads, hvor det er trygt at komme,

Af vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, DSK

For langt de fleste i dansk detailhandel er hverdagen en sikker butik – en arbejdsplads, hvor det er trygt at komme, hvor alle tager hensyn til hinanden, og hvor ejendomsretten respekteres. Men udviklingen går den forkerte vej, og der er brug for politisk fokus inden det for alvor går helt galt.

Udviklingen i Sverige og dele af Storkøbenhavn er skræmmende. Butikstyveri i Sverige har nu fået et omfang, så det koster handlen op mod fem mia. kr. årligt og skaber stor utryghed blandt de ansatte. Derfor er der ifølge Livsmedelshandlarna og Svensk Handel behov for 10.000 flere betjente i Sverige.

Stadig flere butikker bliver konfronteret med efter danske forhold forhærdede og organiserede kriminelle, der udelukkende er her med kriminalitet for øje. Især fra østeuropæiske lande.

Tyverier – også i den grove ende – er for flere butikker blevet en del af hverdagen. Det skaber usikkerhed, ødelægger arbejdsmiljøet, underminerer lysten til at være erhvervsdrivende og angriber ejendomsretten.

Så længe der er butikker, som må bruge millioner på forebyggelse, ansætte vagtfolk osv., har vi et problem, som skal løses – af hensyn til kunderne, af hensyn til medarbejderne og af hensyn til købmanden.

Den nye justitsminister har lovet en forstærket indsats mod den borgernære kriminalitet. Det er selvfølgelig både lokale bandeopgør og indbrud i hjemmet, men det er forhåbentlig også imod røverier og tyverier i det nærmiljø, som butikkerne er en del af.

Vi ved, at dansk politi gør, hvad de kan med deres desværre begrænsede ressourcer i forhold til et stærkt stigende antal arbejdsopgaver. Grænsekontrol, terrorsikring, bandekrige og anden personfarlig kriminalitet tager en stor del af politiets ressourcer.

Men det ændrer ikke ved, at den organiserede kriminalitet også kan dække over tyverier efter bestillingslister. Tyvene går professionelt til værks, når de stjæler for meget store værdier. Ofte for næsen af medarbejderne i butikken, da banditterne ved, at det sjældent får konsekvens at blive afsløret.

Derfor er hverdagen, som alle købmænd lever og ånder for, blevet barskere med flere kriminelle udlændinge, som i grovhed og kreativitet langt overgår den kendte narkomanlignende type, der stjæler en steg til videresalg på Christiania, børn og unge, der stjæler lidt slik eller hr. og fr Jensen, som putter en el-pære i lommen.

Resultatet er en udansk måde at drive sin butik på. Der bliver taget radikale metoder i brug for at beskytte varerne. Spiritus er spærret inde bag en glasvæg, kendte og dyre vin ligger bag lås og slå, visse kødudskæringer udleveres kun ved personlig betjening af slagterne, dyre cremer og barberblade er låst inde i et glasskab, Ritter Sport, Red Bull og batterier sælges kun ved kassen, Marabou-chokoladen har fået et klistermærke med teksten ”Købt i XXX”, og låget til Instant Coffee udleveres først efter betaling i kassen.

Sådanne tiltag sker i sagens natur ikke for at genere kunderne, men for at beskytte bare nogle af de hyppigst stjålne varer.

Alle banale butikstyverier indberettes elektronisk til politiet. Det er nemt og hurtigt for både politi og virksomhed. Men når tyvene tilbageholdes, fordi de ikke kan eller vil identificere sig, bliver politiet tilkaldt. Ventetiden kan ofte være op til flere timer, før politiet har tid til at komme og optage rapport.

Det viser, at der er behov for bedre visitation ved opkald til 112. For selv i alvorlige situationen kan politiet være længe undervejs. Det påfører detailhandelen mange omkostninger til løn, når medarbejdere – altid flere ad gangen – skal sidde med kriminelle og vente på politiets ankomst.

Desuden kan de organiserede butikstyverier kun fungere, fordi der er kunder til de alt for billige varer. Der bør derfor iværksættes en særlig indsats over for de dele af kiosk-miljøet og sider på de sociale medier, hvor varer udbydes til salg.

Når en butik f.eks. får stjålet hele hylden med V6 tyggegummi er det med videresalg for øje. Kontrol i kioskmiljøet kan fx ske i samarbejde med SKAT’s kontroller for snyd med punktsafgiftspligtige varer og via DNA-mærkning af varer i butikker, der i særlig grad er udsat for tyveri.

For snart 10 år siden modtog Berlingske Cavlingprisen for artikelserien ”forbrydelsen.” På spørgsmålet ”kommer politiet, når du ringer”, var svaret, at det gjorde politiet langt fra altid. Selv i forbindelse med alvorlig kriminalitet var der ofte ikke ressourcer til, at politiet kunne rykke ud.

Politiforliget i 2015 førte til oprettelse af 300 ekstra pladser på politiskolen, men alene på grænsebevogtning er der fra september 2015 og et år frem brugt 450 årsværk.

Den aktuelle udvidelse af politistyrken rækker kun til at dække to tredjedele af grænsekontrollen. Der til kommer, at 12 pct. af politistyrken siden terrorangrebet på Krudttønden er fjernet fra deres hidtidige funktioner. Så det står klart, at der 10 år efter Berlingske artikelserie stadig er rift om politiets begrænsede ressourcer.

DSK foreslår, at kommende politikadetter også kan tage sig af den borgernære kriminalitet som fx butikstyverier.

Mange medlemmer af DSK savner en mere håndfast opbakning fra retssystemet i sager om tyveri. Ofte får sagerne ikke konsekvens for gerningsmanden, hvad der ifølge medlemmerne får tyverierne til at eskalere i omfang og brutalitet. Samtidig er bødestraffen ofte lavere en fx afgifter på parkering og manglende rejsehjemmel. At stjæle fra en butik koster fra 500 kroner og op, men manglende rejsehjemmel i den kollektive trafik står i 750 kroner.

En politisk håndsrækning til både købmænd og politiets efterforskning ville være forbedrede muligheder for at dele overvågningsbilleder af ud fra nogle klare objektive kriterier. Hensynet til de forurettede virksomheder og ansatte må veje tungere end hensynet til de kriminelle, der begår forbrydelserne.

Udover flere ressourcer til politiet, så de rent faktisk har mandskab til at tackle de organiserede udenlandske bander, der står bag de grove tyverisager, er der også behov for at politikerne tager et opgør med den såkaldt kontantregel for at mindske antallet af røverier og øge medarbejdernes sikkerhed.

Hvis det står til De Samvirkende Købmænd, DSK, bør Folketinget bløde op på det 33 år gamle forbud og gøre det lovligt for butikkerne at forsøge sig med kontantfrie timer aften og nat.

Risikoen for røveri mindskes effektivt ved at fjerne kontanterne. Det er svært at se de gode grunde til, at f.eks. dagligvarebutikker er tvunget til at have kontanter liggende døgnet rundt. Minimum hvert andet røveri imod en butik sker i tidsrummet mellem kl. 19:00 og kl. 22:00 og næsten altid tæt på lukketid. Andre 15 pct. sker i tidsrummet fra 22:00 til 08:00.

To ud af tre røverier sker altså i de ”mørke timer.” Historisk set er der ganske få røverier mod forretninger uden kontanter. Røverier af kontanter ofte er forbundet med trusler, overfald og personer, der kommer til skade både fysisk og psykisk. Derfor vil kontantfrie timer især i de mørke timer sænke trussels-niveauet og skabe større tryghed for medarbejderne i butikkerne.

Brugen af kontanter i butikker er faldt til omkring 20 procent. Af samme grund har Nationalbanken valgt at droppe sit eget seddeltrykkeri og flytte produktionen til udlandet. Butikkerne ligger også kun sjældent inde med store beløb, men medarbejderne rammes lige hårdt efter et røveri, uanset om udbyttet er kr. 1.000, kr. 10.000 eller kr. 100.000. Derfor vil det have enorm betydning for sikkerheden i butikken, hvis butikkerne må afvise kontanter på de tidspunkter, hvor der ellers er risiko for røveri.

Politikerne skal gribe ind nu, inden det for alvor går galt. Vi skal ikke have svenske tilstande. Og vi skal slet ikke udvikle os til et naivt slaraffenland for kriminelle, der alene opsøger butikker med det formål at stjæle varer til videresalg. Vi har alle som borgere et ansvar for at sikre et trygt retssamfund, men vigtigst af alt: politikerne må ikke glemme sikkerheden i butikkerne.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: