Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Grænsehandlen er flyttet midlertidigt hjem

Forskellen i momsen, punktafgifter og manglende pant på dåser skævvrider konkurrencen mellem de danske dagligvarebutikker og de deciderede grænsehandelsbutikker lige syd for grænsen  Salget af øl, sodavand, slik, vin og

Forskellen i momsen, punktafgifter og manglende pant på dåser skævvrider konkurrencen mellem de danske dagligvarebutikker og de deciderede grænsehandelsbutikker lige syd for grænsen 

Salget af øl, sodavand, slik, vin og spiritus er steget kraftigt i april hos købmænd i både region Syddanmark og Midtjylland som følge af grænselukningen mellem Danmark og Tyskland.

– Politikerne kan vælge, om det skal gå godt i 30 tyske butikker eller i runde tal 1.000 danske butikker ved omsider at få sat en stopper for grænsehandlen. Pant på tyske dåser og lavere moms- og punktafgifter på øl og slik vil normalisere handlen i Danmark og skabe vækst og nye arbejdspladser, siger Claus Bøgelund Nielsen, der er vicedirektør i De Samvirkende Købmænd.

At corona har sat grænsehandlen på standby og sendt salget af øl, sodavand, vin og slik retur til Danmark i april, fremgår tydeligt af en undersøgelse blandt DSKs medlemsbutikker i region Syddanmark og Midtjylland.

Siden Danmark lukkede sin grænser til Tyskland midt i marts, har danskerne fået nye indkøbsvaner. Ikke bare handler de mere lokalt. Kunderne køber også flere af de varer, som de normalt henter syd for den danske/tyske grænse.

Sammenlignet med april i fjor er butikkernes samlede omsætning positiv. Men samtidig er de klassiske grænsehandelsvarer som konfekture, øl, sodavand, vin og spiritus steget endnu mere. Og det sker endda i en situation, hvor også familiefester og lokale arrangementer er aflyst og dermed har dæmpet efterspørgslen på disse varegrupper.

Samlet set har salget af øl, vin og spiritus ligget på samme niveau som sidste år. Det viser tal fra Coop Analyse. Så det stigende salg visse områder i landet er altså ikke udtryk for, at danskerne er begyndt at drikke mere. Salget er blot flyttet tilbage over grænsen.

Der har været en del debat om, hvorvidt vi danskere nu gik derhjemme og pimpende. Men salget af øl, vin og spiritus er nærmest det samme som året før. Samtidig skal man holde sig for øje, at vi ikke holder fester eller middagsselskaber i disse uger. I begyndelsen af Corona drak vi faktisk mindre end normalt, men i uge 13 og 14 er vi på niveau med 2019.

Butikkerne i Region Syddanmark melder om 25 pct. mere salg af vin sammenlignet med april i fjor. Det tilsvarende tal for butikkerne i Region Midtjylland er 16 pct. Butikkerne i begge regioner har oplevet et øget salg af sodavand på cirka 20 pct.

Der bliver også handlet mere øl i hos de danske købmænd. Butikkerne tættest på grænsen har øget salget med 23 pct., men butikkerne længere op i det jyske har øget salget med 16 pct.

– Det viser med al tydelighed, at grænsehandelen har konsekvenser flere timers kørsel væk fra grænsen og er ikke ”bare” en isoleret udfordring lokalt i grænselandet, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Moms, punktafgifter og manglende dåsepant er ifølge Claus Bøgelund Nielsen årsagen til den omfattende grænsehandel: – Det er her, at politikerne kan sætte ind. Det er en lavthængende frugt, hvor effekten kan opnås fra dag ét.

Som lokal købmand i tredje generation havde købmand Eggert Christiansen godt regnet ud, at coronanedlukningen kunne få en effekt på salget i hans SPAR-butik i Ullerslev på Østfyn.

”Men at grænselukningen til Tyskland ligefrem skulle få den effekt, at salget af øl, slik og sodavand i april steg med hele 20-30 pct. i hans butik to timers kørsel fra grænsen, har overrasket den garvede købmand”. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

– Jeg er jo godt klar over, at folk her i området også handler syd for grænsen, så det kommer ikke helt bag på mig. Men det her er alligevel voldsomt”, siger Eggert Christiansen til Børsen.

 

 

Kilde: DSKs medlemsundersøgelse

 

 

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: