Skyld, skam, søvnløse nætter og sårbarhed kan være spor efter at have været udsat for røveri i en butik. Men for de fleste kan god kollegial krisehjælp stoppe krisereaktioner og gøre det nemmere at vende tilbage til en normal hverdag.
Røverens trussel aktiverer en grundlæggende angst og sætter kroppen i alarmberedskab. Ofte vil personer, som udsættes for sådanne hændelser, have en oplevelse af at være blevet krænket; at en usynlig grænse er blevet overskredet.
Ifølge en erfaren krisepsykolog gælder det derfor om at få genopbygget denne grænse – og evnen til at være sin egen såkaldt grænsevogter.
– Hvad enten det er kollegerne, købmanden eller krisepsykologen, som hjælper medarbejderen gennem den ubehagelig oplevelse, skal man ikke begynde at ribbe op i gamle traumer, som ikke har noget med den konkrete begivenhed at gøre, siger Tine Ravn Holmegaard, der har 15 års erfaring som krisepsykolog. De seneste 11 år har hun være tilknyttet CRECEA i Aarhus.
Invaliderende flashbacks
Offeret kan miste sin virkelighedsfornemmelse og vil måske være overvældet af tanker om det øjeblik, hvor vedkommende følte sig allermest truet. Billedet af elefanthuen, kniven eller lyden af røveren, hvad enten det er ord eller fodtrin eller knytnæven, der hamrer ind på kasseterminalen, kan optræde som flashbacks.
– Det sker ofte på et tidspunkt, hvor man slapper af og ikke har sin opmærksomhed bundet op på noget, men bare ”slapper af”. Derfor vil disse flashbacks opleves som invaliderende og angstprovokerende, og de kan forhindre den ramte i at ”få tanket op”, forklarer krisepsykologen.
Tine Ravn Holmegaard mener, at godt kollegaskab og opbakning fra eget netværk i form af familie og venner kan være med til at støtte den ramte – og i nogle tilfælde gøre krisepsykologen overflødig:
– Det er vigtigt at få styr på facts. Hvad skete der? Kronologien hjælper til at finde tilbage igen til det punkt, hvor man igen følte sig sikker. Det kan være lyden af politisirenen eller det øjeblik, hvor røveren igen er ude af butikken, og dørene lukkes.
Det er Tine Ravn Holmegaards erfaring, at den professionelle ofte kan afvente de første døgn, efter hændelsen, hvis der er et godt og kompetent netværk omkring den ramte: – Det er en god ide, at butikkens ansvarlige og arbejdsmiljørepræsentant tager et kursus i et yde umiddelbar kollegial krisehjælp.
Hun råder købmanden til at give den eller de ramte medarbejdere akut omsorg ved at blive lyttet til og få hjælp til praktiske ting som fx at blive afløst på jobbet og evt. undgå alene-arbejde de første par vagter efter hændelsen. Det er også vigtigt, at der bliver fulgt op både i forhold til den ramte; men også med information til kollegerne om, hvad der er sket – og hvilke tiltag der er gjort for at støtte offeret.
– Man skal også sikre sig, at medarbejderen har én at tale med derhjemme samme aften, og så kan det være hjælpsomt selv at følge op med en telefonopringning allerede samme aften for at høre, hvordan det går, siger Tine Ravn Holmegaard.
Servicetjek til beredskabsplanen
Kort efter et røveri bør alle berørte medarbejdere samles for at gennemgå begivenheden punkt for punkt. Det er ifølge krisepsykologen vigtigt for det videre forløb at få mindsket evt. skyld eller skam ved at holde fokus på, hvad der er sket og understrege de hensigtsmæssige handlinger, som de involverede har udført. Og vise forståelse for, at det er almindeligt at reagere på en ualmindelig situation.
Efter en hændelse bør holdes et møde med leder, arbejdsmiljørepræsentant og den/de ramte. På mødet skal hændelsen gennemgås objektivt med fokus på, hvad der er hændt. Efterfølgende kan det være en god anledning til at få kigget butikkens beredskabsplan efter i sømmene i lyset af hændelsen – og bruge hændelsen som afsæt til at få opdateret og ajourført butikkens beredskabsplan.
– Det er vigtigt at imødegå skam og skyld ved, at medarbejderne får at vide, at det, som de har gjort er i orden og acceptabelt. Det kan også være en anledning til sammen med de berørte medarbejdere at opdatere sin beredskabsplan og informere til alle ansatte om, hvordan sådanne scenarier skal tackles, uddyber Tine Ravn Holmegaard.
Krisepsykolog Tine Ravn Holmegaard rykker ud til bl.a. butikker, apoteker og restauranter, når der er behov for hjælp efter fx et røveri. Under efterfølgende samtale(r) med ofrene gælder det om at få styr på, hvad der er hændt – og hvilke tanker og følelser, som har været i spil. Endelig skal en tryg hverdag genetableres. Foto: Flemming Effersøe
CRECEA tilbyder krisehjælp, som omfatter akut hjælp til medarbejdere og pårørende i særligt belastede situationer som fx ulykker, røveri, vold, overfald, trusler og dødsfald.
Krisehjælpen ydes inden for 1-5 timer fra bestillingstidspunktet.
Krisehjælpen kan også omfatte:
• Rådgivning til ledere og medarbejdere, som skal håndtere krisesituationer
• Udarbejdelse af beredskabsplan og organisering af krisestab
Med krisehjælp fra CRECEA skal man ikke betale gebyrer eller andet for at være en del af ordningen. Man betaler det, man bruger. Den enkelte virksomhed indgår en aftale med CRECEA om krisehjælp. Af aftalen fremgår det tidsmæssige ramme, som den enkelte virksomhed ønsker i forhold til krisehjælp. Rammen kan fx være op til 5 timer til krisehjælp pr. sag. Hvis der er behov for ekstra samtaler, aftales det med virksomheden. Krisehjælp kan være forsikringsdækket.
Worklife (tidligere BST Varde) blev den 1. september 2016 købt af CRECEA.
