Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Fremtiden kræver samling, differentiering og omtanke

Med afsæt i de store forandringer, som forudskikkedes på verdens største detailhandelskonference i New York i januar, og de små revolutioner, som med jævne mellemrum sker i dansk dagligvarehandel, trænger

Med afsæt i de store forandringer, som forudskikkedes på verdens største detailhandelskonference i New York i januar, og de små revolutioner, som med jævne mellemrum sker i dansk dagligvarehandel, trænger det helt store spørgsmål sig på, nemlig: Overlever købmanden?

Spørgsmålet stiller DSKs adm. direktør John Wagner i sin leder i DSK Magasinet med tema om fremtidens butik. Magasinet er omdelt med Dansk Handelsblad fredag den 23. februar. Det kan også læses online her på siden.

Verdens mest succesfulde detaillister har fortsat en fortid som selvstændige købmænd, og det samme gælder mange danske.

–  Men konkurrencen fra IT-folket bliver de kommende år en benhård kamp om kundernes gunst, hvor viljen og evnen til forandringer bliver sat på prøve, hvor kampen på kapital bliver brutal, hvor gamle forretningsmodeller vil nedsmelte, men hvor også det gode, gamle købmandskab kan udfolde sig med succes, siger John Wagner og understreger, at naturligvis vil købmanden overleve. Og det med stadig flere kvinder med i rækkerne.

– Forudsætningen for succes for de fleste købmænd er og bliver et konkurrencedygtigt bagland, hvor indkøb, logistik og IT bare fungerer. Det sidste kræver kæmpe investeringer de kommende år, hvor alle kræfter med købmændenes fremtid for øje må forenes for at optimere bagbutikken. Her er ikke plads til at pleje historiske modsætninger eller fine fornemmelser, hverken her eller der, skriver John Wagner i lederen.

Han mener, at kampen om kunden i stigende grad kommer til – lidt som i ”gamle dage” – at stå på den lokale markedsplads, men for mange nye aktører er forskellen mellem det lokale og det globale ikke engang den tid, som det tager at flyve til New York:

– Det lokale kommer i stigende grad til at handle mere om det sociale og humanitære end det pekuniære og geografiske. Fordelene ved beliggenhed kommer til udtryk, hvis der er tale om ægte tilstedeværelse, og hvis købmanden formår at tilpasse sig lokalsamfundet – og ikke forsøger på at få det modsatte til at ske. Når/hvis vi vælger den fysiske butik, skal den sørme også gøre en forskel!

– Det har aldrig siden hungersnøden og rationeringstiden under krigen været vanskeligere at være forbruger. Den gang handlede det om at få forsyninger. I dag handler det om inden for en sparsom tidsramme at kunne gøre det optimale indkøb, hvad angår både pris og kvalitet – og her er kvalitet ikke bare, hvad der ser godt ud og smager bedst, men også hvad der er produceret ansvarligt, transporteret klimavenligt, indpakket med skyldigt hensyn til miljøet osv.

– Kunderne kræver omtanke af os… og svigter vi kundernes tillid, ligger der en anden butik lige om hjørnet, bogstaveligt eller på Internettet, lyder advarslen fra DSKs adm. direktør.

På billedet ses John Wagner yderst til venstre sammen med MENYs kædedirektør Kenneth Holmen Pedersen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i MENY Vermlandsgade ved lancering af det statslige dyrevelfærdsmærke i maj 2017. Foto: Claus Bjørn

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: