POLITIK OG HOLDNINGER
Forbrugermærker
DSK mener, at det er en god ide at få begrænset antallet af mærkeordninger.
Brug af miljømærker, symboler og etiske mærkeordninger kan tjene som vigtig information om et produkt eller en virksomhed, men det forudsætter, at forbrugerne ved, hvad de betyder og har tillid til mærket. Derfor er det vigtigt, at der ikke er så mange mærker, at forbrugerne reelt opgiver at bruge den information, som veldefinerede mærker kan tilbyde.
I bogen “Mærk din forretning” af Jakob Zeuthen og Lars Ludvigsen gennemgås 51 mærker, og der argumenteres for, at mærker flytter politik og forbrug. Se vores præsentation af bogen her.
Officielle miljømærkeordninger
Ved officielle mærkeordninger forstås ordninger, som er godkendt eller administreres af offentlige myndigheder eller administreres på offentlige myndigheders vegne, og hvor der er fastsat klare kriterier for brugen af mærket. Det er f.eks. Blomsten (EU’s officielle miljømærke) og Svanen (Nordisk Ministerråds mærke).
De officielle miljømærkeordninger har i dag en stor gennemslagskraft, og de kan evt. i fremtiden rumme flere kriterier, f.eks. de etiske og sociale aspekter. Det vil generelt være hensigtsmæssigt, både for producenter og forbrugere, at der sker størst mulig harmonisering imellem Svanen og Blomsten.
Ernæringsmærker: Foretrækker Nøglehulsmærket
DSK har i den lange debat om næringsdeklarationer og mærkningsordninger hele tiden påpeget, at vi foretrækker det grønne, nordiske nøglehulsmærke, der kan vejlede forbrugeren til at vælge en sundere variant af et produkt.
Nøglehulsmærkningen giver forbrugerne et redskab til hurtigt at vurdere, om en fødevare har en god sammensætning med hensyn til fedt, sukker, kostfibre og salt. Det er et frivilligt mærke for producenterne at bruge, men for at få det skal produkterne overholde en række kriterier med hensyn til indholdet.
Dyrevelfærdsmærket
Dyrevelfærdsmærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd. Mærket blev i første omgang introduceret for grisekød, men det er siden blevet udvidet, så det i dag – ud over grisekød – også omfatter produkter fra ko og kalv, kylling samt mejeriprodukter. Det er et statsligt mærke udviklet i samspil med interessenter med statsligt logo og stats- eller statsanerkendt kontrol. DSK støtter mærket og har været med til at udvikle mærkets kriterier med hjerter.
Dyrevelfærdsmærket skal gøre forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd. Det gør mærket ved at tydeliggøre niveauet af dyrevelfærd i de tilknyttede produkter på en nem og overskuelig måde. Analyser af forbrugernes kendskab og kundskab vedrørende dyrevelfærdsmærket har da også vist, at mærket meget hurtigt har opnået stort kendskab og tillid blandt de danske forbrugere.
Del:
Læs mere her
Artikler, rapporter og eksterne dokumenter om emnet
