Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Facts på bordet vil styrke indsatsen mod madspild

Kampen mod madspild har skabt en ny kultur. Næste skridt må være etablering af en tænketank Da Berlingske for et par år siden udnævnte Selina Juul til Årets Dansker, var

Kampen mod madspild har skabt en ny kultur. Næste skridt må være etablering af en tænketank

Da Berlingske for et par år siden udnævnte Selina Juul til Årets Dansker, var der mange, der ikke havde hørt om kampen mod madspild. Selv om det snart er 10 år siden, at hun stiftede Stop Spild Af Mad og siden har været katalysator for et kulturskifte i dagligvarehandlen og en holdningsændring hos forbrugerne, så er der ikke desto mindre brug for endnu flere facts at styrke kampen mod madspild.

Af Lisbeth Dalgaard, købmand og formand for De Samvirkende Købmænd og fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens, DSK

Købmand Lisbeth Dalgaard. Foto: Flemming Effersøe

For fem år siden estimerede Miljøstyrelsen og Landbrug & Fødevarer et samlet madspild på 700.000 tons om året. Den andel, som forbrugerne smider ud, svarer til, at hver eneste familie i gennemsnit smider mad i skraldespanden for over 7.000 kroner hvert år. Der er ingen præcise målinger – men efter alt at dømme er tallet mindre i dag.  Også ifølge en nylig undersøgelse fra Danmarks Statistik for Stop Spild Af Mad går kampen mod madspild i den rigtige retning: Op mod halvdelen af danskere (44,5 %) siger, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for ét år siden.

Vi mener, at der er behov for bedre at kunne måle resultaterne af kampen mod madspild ved at kunne følge op på den samlede indsats. Vi mangler i Danmark et ”værktøj” til at indsamle og publicere data. Arbejdet kan med fordel placeres i en tænketank mod madspild med huse hos f.eks. en uvildig forskningsinstitution eller i en styrelse. De indsamlede data skal præsenteres

Fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens. Foto: Flemming Effersøe

sammen med en beskrivelse af den anvendte metode og evt. forbehold. Modellen vil kræve et troværdigt system for håndtering af data, hvor interessenter tør indberette data.

Selina Juul siger, at ”kampen mod madspild er blevet en trend, og alle fra landbrug til kantiner til detailhandel til forbrugere har fokus på at reducere og forebygge madspild”. Det er en milepæl og fortjener at blive understøttet med facts. Vi skal måle vores handlinger.

REMA 1000 valgte som en af de første dagligvarekæder at gå indgå et samarbejde med den nye forbrugerbevægelse. Det førte bl.a. til, at alle former for mængderabatter blev afskaffet i alle kædens butikker, da det kan føre til overforbrug og spild af mad. Siden har Stop Spild Af Mad formået at gøre mindre udsmid til et konkurrenceparameter i dagligvarehandlen, hvor også kunderne har ændret deres syn på, at alle varianter ikke nødvendigvis er tilgængelige ved lukketid.

I dagligvarehandlen har ”udsmid af varer” faktisk altid være lig med ”udsmid af penge”.  Derfor har godt købmandskab altid handlet om at have fokus på at disponere så præcist som muligt og hjælpe salget på vej med f.eks. lavere pris, hvis disponeringen har slået fejl. Det var imidlertid ikke velset blandt alle kunder. Det blev faktisk anset for pinligt, at butikken satte varer ned på den måde. Det aspekt har Stop Spild Af Mad ændret på. Mange kunder sætter nu pris på, at købmanden sætter prisen ned på varerne for at få dem solgt før datoen for ”Bedst før” eller ”Sidste anvendelse”.  Også selv om de måske ikke selv benytter sig af muligheden for at få en billig vare før denne dato.

Den teknologiske udvikling har også hjulpet købmanden i kampen mod madspild. Bedre analyseværktøjer medvirker til at mindske fejldisponering. Desuden er der kommet flere smarte app-løsninger, der gør det muligt og nemt at kommunikere med aftagere af varer, der nærmer sig datoen for ”Bedst før” eller ”Sidste anvendelse”. Det er f.eks. “Too Good To Go” og “YourLocal”.

Varer, der tilbagekaldes, ender for det meste i detailhandlens containere. Der kan altså være fødevarer i containeren, som kan gøre mennesker syge, hvis de spises. Man skal derfor huske, at det ikke kun er datoen for sidste anvendelse eller bedst før, som er afgørende for, om varen er ”farlig”.  Når butikkerne derfor låser deres containere inde, så er det ikke for at ”snyde” såkaldte skraldere for godt affald, men faktisk for at beskytte intetanende forbipasserende, som ellers kunne fristes af varer, der umiddelbart ser gode nok ud.

Større supermarkeder med ferskvareafdelinger og egen produktion gør naturligvis også alt for at undgå spild af gode råvarer. Selv om et eller to æg i æggebakken er knækket, kan man godt bruge de andre æg i bakken, hvis de ikke er beskadiget.  Manglende omhu i omgang med sunde råvarer koster på bundlinjen. Det er også muligt at benytte den gode del af f.eks. en porre med lidt gule kanter. Ben-rester fra den udskårne okse er glimrende til en god fond.  Godt købmandskab og Stop Spild Af Mad har sammen formået at gøre det legitimt, som enhver hjemmets kok ville gøre.

Der har også bredt sig en større forståelse blandt kunderne for, at nogle datofølsomme varer kan være udsolgt op til lukketid – netop for at undgå udsmid. Denne tolerance var utænkelig for blot få år siden. Dengang var mantraet, at alle varer skulle være tilgængelige hele året. Også selvom salget måske var begrænset og dermed resulterede i større madspild. Nu er ”varer i sæson” blevet et begreb, der giver god mening og sikrer forbrugerne et varieret udbud af f.eks. frugt og grønt i sæson, når det er bedst og billigst. Det er en udvikling, som mange MENY-købmænd kan genkende.

I den fortsatte kamp mod madspild er det afgørende, at indsatserne mod madspild prioriteres. Det største madspild sker hos forbrugerne. Derfor giver det god mening at skelne mellem madspild i butik og madspild hjemme hos forbrugerne. Mens butikkerne kan blive endnu bedre til at disponere skarpt og udnytte råvarer i egenproduktion, kan forbrugerne blive bedre til kun at købe, hvad de har brug for.

Flere og flere dagligvarebutikker tilbyder salg ved løsvægt og har afskaffet mængderabatter. Forbrugeroplysning som i kampagnen ”Respekt for Maden” viser også vej. Kampagnen er udviklet i regi af Partnerskab for Mindre Madspild i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, De Samvirkende Købmænd, REMA 1000, Coop, Stop Spild Af Mad og Mindshare. Projektet er er støttet økonomisk af Miljø- og Fødevareministeriet.

Den nye film, som indtil videre er blevet vist mere end 166.000 gange på Facebook, viser de forskellige trin i værdikæden, som maden gennemgår – og dermed det arbejde, som der lægges i den liter mælk eller dét æble, som forbrugere ubesværet henter hjem fra supermarkedets hylder. Men for en dels vedkommende ligeså ubesværet bliver til madspild.

Mange gode kræfter arbejder på hver sin front for at mindske madspild – gennem konkrete initiativer, oplysning og påvirkning af holdninger. Siden sin spæde start i 2008 har Stop Spild Af Mad med Selina Juul formået af sætte madspild på agendaen hos dagligvarehandlen, forbrugerne, medier og politikere.

Nu har vi brug for at få samlet viden på området for at blive klogere og gøre mere af det, som virker. Med en tænketank får vi også faglige kompetencer, som vi kan bruge udadtil til at repræsentere Danmarks indsats imod madspild.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: