Der bliver stjålet varer for næsten fem mia. svenske kroner i svenske butikker. Det viser en undersøgelse, som Svensk Handel har foretaget i 2015. Ingen kender omfanget af det reelle tyveri i danske butikker. Men de svenske tilstande har spredt sig til Danmark, hvor udenlandske bander og organiserede tyveri er blevet en plage for butikkerne.
DSK beklager derfor, at det ikke er muligt for Rigspolitiet at redegøre for den samlede værdi af de butikstyveri, som er blevet anmeldt de seneste fem år.
Det ville ellers kunne dokumentere, at nok er antallet af anmeldelser faldet – formentlig som følge af mindre ungdomskriminalitet – men de enkelte sager er til gengæld af langt mere alvorlig karakter.
Ejeren af en butik skal som led i en politianmeldelse oplyse den anslåede værdi af stjålne genstande i forbindelse med butikstyveriet.
I et svar til Folketingets Retsudvalg oplyser Justitsministeriet, at en værdimæssig opgørelse vil kræve en manuel gennemgang af næsten 25.000 sager.
DSK opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser for at tilvejebringe et retvisende grundlag for både omfang og værdi af butikstyveri.
Mange medlemmer af DSK savner en mere håndfast opbakning i retssystemet i sager om tyveri. Ofte får sagerne ikke konsekvens for gerningsmanden. Det risikerer at udvikle sig til lovløse tilstande, som får tyverierne til at eskalere i omfang og brutalitet.
DSK og Dansk Erhverv er gået sammen om at indsamle relevante nyere afgørelser, hvor sager om butikstyveri er endt med tiltalefrafald som følge af, at gerningsmand allerede er tiltalt for lignende forhold.
Det er en udbredt oplevelse blandt de handlende, at anmeldelser af butikstyveri ikke tjener noget reelt formål, da politiet ikke efterforsker det. Og hvis de gør, risikerer man tiltalefrafald, bl.a. som følge af den lange sagsbehandlingstid. Det tjener heller ikke noget formål at lave civilt søgsmål, da tyvene ofte erklærer sig insolvente.
De indsamlede sager kan bruges som dokumentation over for Statsadvokaten for at påvise urimelige sagsbehandlingstider og blotlægge et retspolitisk problem over for Folketingets partier.
DSK mener, at respekten for butikkernes værdier og medarbejdernes tryghed skal genoprettes. Der er brug for flere ressourcer, som gør det muligt for politiet at prioritere opklaring af butiks- og tricktyverier:
•Højere bøder og oftere brug af frihedsstraf. De nuværende straframmer fungerer ikke godt nok.
•Betalingstjenestelovens § 56 skal ændres, så butikkerne kan afvise kontantbetaling aften og nat af hensyn til forebyggelse af røverier og personalets sikkerhed.
•Hyppigere offentliggørelse af overvågningsbilleder fra detailhandelen.
