Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Danmark i balance

 Tænketanken Cevea og Landsforeningen Danmark på Vippen efterlyser en samlet vision fra Folketinget for, hvordan Danmark i balance kan udvikles og forandres  ”Hvis vippen knækker, har vi ikke et Danmark

 Tænketanken Cevea og Landsforeningen Danmark på Vippen efterlyser en samlet vision fra Folketinget for, hvordan Danmark i balance kan udvikles og forandres

 ”Hvis vippen knækker, har vi ikke et Danmark i to stykker. Vi har et Danmark, der er i stykker”. Det er budskabet fra Landsforeningen Danmark på Vippen, der i sin præsentation af den apolitiske forening retorisk spørger, hvad vil vi med Danmark?

Foreningen svarer indirekte selv med to spørgsmål: Skal vi flytte alle danskere sammen på det østlige Sjælland? Eller skal vi have hele Danmark beboet og give lige og fair muligheder for alle danskere?

I 2015 udgav foreningen sin Hvidbog med facts om skævvridning af landet og en konklusion om, at ikke alle får del i opsvinget

På den baggrund gik tænketanken Cevea og Danmark på Vippen sammen om en konference i efteråret 2017 i Brande for at få belyst problemer og mulige løsninger.

– Alle er enige om, at sammenhængskraften i Danmark er truet. Vi bliver trukket fra hinanden, på trods af at vi er et lille land. I byerne boomer væksten. Her er problemet, at de unge ikke kan få et sted at bo. Andre steder i Danmark trækker samfundet sig tilbage. Her er der ingen vækst, og muligheder er noget, man må flytte for, sagde Kristian Weise, der er direktør i Tænketanken Cevea forud for konferencen.

Jakob Fastrup, der er formand for Danmark på Vippen, siger, at foreningens hvidbog fra 2015 dokumenterer, at alle vores nabolande modsat Danmark har vedtaget en målrettet politik om at skaffe befolkningen de samme livsbetingelser overalt i landet.

På konferencen fremlagde Cevea en række indikatorer på den geografiske ulighed. I Rudersdal Kommune i Nordsjælland var middellevetiden i 2014 5,4 år længere end på Lolland. I Gentofte Kommune var andelen af borgere med et dårligt fysisk helbred 2,5 mindre end på Langeland.

Siden 1981 er befolkningstallet steget i hovedstaden og i alle de nordsjællandske kommuner. I kommuner som Ærø og Læsø er befolkningstallet faldende.

I Rudersdal Kommune svarede 89,3 pct. af børnene i en undersøgelse i 2014, at de var glade for at gå i skole. Det samme gjaldt kun for 70,1 pct. af børnene på Lolland.

Husejere på Frederiksberg opnåede en værdistigning på deres bolig på mere end 210.000 kr. om året fra 2009 til 2014, mens husejere i 41 andre kommuner slet ikke oplevede en prisstigning i samme periode.

– Bor du i storbyerne, lever du statistisk set længere og sundere, du har flere naboer og gode pasningsmuligheder, og skolevejen er ikke lang, når dine børn bliver store. Der er flere muligheder for at skifte job eller få et nyt, hvis du bliver ledig, og det er økonomisk rentabelt at købe bolig, siger Kristian Weise.

Cand. polit Lise Lyck sagde på konferencen, at ”Danmark er et af de få lande, hvor vi opfatter vores land som én region”. Hun mente, at udviklingen skal vendes ved at drive en mere decentral politik i Danmark og gav eksempler på instrumenter, som er anvendt i andre lande til at skabe balance:

  • Udflytning af statslige arbejdspladser. Sverige vil udflytte flere end 10.000 arbejdspladser de kommende år. De foreløbige undersøgelser viser, at det bl.a. giver lokal vækst og lavere husleje.
  • Geografisk spredning af uddannelser: Hverken i Norge, Sverige, Finland eller Island har man centraliseret uddannelserne på samme måde som i Danmark.
  • Opbygning af uddannelse tilpasset den lokale erhvervsstruktur: Uddannelser skal etableres de steder, hvor der er et regionalt og/eller lokalt behov.
  • Nedskrivning af studielån, hvis man bosætter sig uden for de store byer efter endt uddannelse.
  • Statslige investeringer i f.eks. dagligvarebutikker.
  • Arbejdsgiverafgifter: Afgiften tilpasses efter geografisk område, hvilket giver større incitament til at drive virksomhed uden for de store byer.
  • Geografisk spredning af kompetencer: Herunder etablering af forskerråd i hele landet.

På konferencen var der enighed blandt eksperter, erhvervsliv, borgere og forskere om, at rammebetingelserne kan være nok så gode. Men det lokale engagement skal være til stede for at sikre udvikling i Danmarks lokalområder.

Philip Rasmussen og Mette Aagaard fortalte om, hvordan bevægelsen ”Lolland-Falster Lovestorm”, der opstod på baggrund af dokumentaren ’På Røven i Nakskov’, har formået at skabe et nyt syn på landsdelen – både lokalt, regionalt og nationalt.

Initiativet startede i april 2015 som et svar på årtiers unuanceret mediedækning af Lolland-Falster.

– Vi var nogle, der følte, at nok var nok. Vi ville vise resten af Danmark, at Lolland-Falster også har styrker og potentialer, og vi ville gøre det på en ny måde, nemlig med kærlighed via de sociale medier. Det var der mange andre, der også ville. 22.000 personer blev medlemmer af vores Facebookgruppe i løbet af få dage, siger den lokale Philip Rasmussen, mens Mette Aagaard som tilflytter fra Nordsjælland var med til åbne de lokales øjne for områdets kvaliteter.

Kirsten Monrad Hansen, der er forsknings- og formidlingschef på Han Herred Havbåde, kunne berette om en solstrålehistorie var yderste klitrække: Der er oprettet et bådelaug for hver af de fem gamle både, som initiativgruppen har reddet fra ophugning med opbakning fra private, Skibsbevaringsfonden og Nordvestjysk Fjordkulturcenter.

– Der er ansat professionelle bådebyggere og to bådebyggerlærlinge, servicering af fiskerne i Thorupstrand og andre kystlandingspladser med reparation og nybyggeri af havbåde. Det sker i kombination med historie- og kulturformidling i form af f.eks. udstillinger, kurser, aktiviteter og skrifter i det nybyggede havbådehus, hvor der er ansat en etnolog.

Camilla Wang, som er rektor på professionshøjskolen Absalon, fortalte, at det er en myte, at det første, de unge tænker på, når de forlader en ungdomsuddannelse, er, hvornår det næste tog til hovedstaden går: – Det passer ikke. Rigtig mange studerende efterspørger uddannelser uden for de store byer.

Hun forklarede, at mange unge gerne vil blive, hvor de er vokset op. Og mange unge nyder det nære miljø, hvor man kender underviserne, ens medstuderende og lokalområdet.

Ud over Danmark på Vippens forslag til en samlet vision for Danmark, fremlagde Kim Ruberg fem af Danmark på Vippens indsatsområder:

  • Flere videregående uddannelser skal placeres uden for de store byer. Danmark på Vippen foreslår, at 50% af uddannelsespladserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler placeres uden for hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Derudover skal flere relevante universitetsuddannelser også etableres i ”Det Lokale Danmark”.
  • Der skal foretages strategiske udflytninger af statslige arbejdspladser, og alle nye statslige arbejdspladser skal som udgangspunkt placeres uden for hovedstadsområdet.
  • Der skal investeres yderligere i digital og fysisk infrastruktur. Begge dele har helt afgørende betydning for regional vækst og udvikling – herunder læring, bosætning, virksomhedsdrift og velfærd.
  • Danmark skal have en ny og fair udligningsordning, der sikrer, at alle områder i Danmark får lige muligheder for at udvikle sig. Det nuværende udligningssystem indeholder en række kriterier, som helt entydigt er til fordel for de store byer i Danmark.
  • Der skal indføres lige vilkår for lånere, uanset hvor i Danmark man bor. Det er en helt utilstrækkelig situation, at det stadig kan være postnummeret, der bestemmer, om du kan låne penge eller ej.

Forslag fra dels oplægsholderne og paneldebatterne, men også fra de 120 svar, som på dagen blev givet af deltagerne på konferencen på spørgsmålet om, hvad de vil anbefale Folketinget at gennemføre i forhold til målet om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, er blevet samlet.

Denne samling af løsningsforslag viderebringes til Udvalget for levedygtige landsbyer efter aftale med udvalgets formand, Jens Kr. A. Møller. Dermed indgår løsningsforslagene i udvalgets arbejde, som præsenteres for Erhvervsministeriet i begyndelsen af 2018.

Hvilke udfordringer møder virksomheder i Det Lokale Danmark, når de skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og hvilke konkrete tiltag kan hjælpe til at fastholde og skabe private arbejdspladser i hele landet? Paneldebat mellem (set fra venstre) Bent Hansen (S), formand Danske Regioner, Marie-Louise Lindeløv, chefkonsulent DI., Morten Holm Østergaard, erhvervspolitisk chef Landbrug & Fødevarer, Camilla Wang, rektor PH Absalon og Fini Beilin, direktør Dansk Arbejdsgiverforening.

Philip Rasmussen og Mette Aagaard fortalte om, hvordan bevægelsen ”Lolland-Falster Lovestorm”, der opstod på baggrund af dokumentaren ’På Røven i Nakskov’, har formået at skabe et nyt syn på landsdelen – både lokalt, regionalt og nationalt.

 

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: