En ung købmand, fleksjobbere og frivillige har siden 2014 formået at holde en socioøkonomisk virksomhed med cafe og butik på en god økonomisk kurs
Skelhøje Købmandsgaard syd for Viborg er et yndet sted for vandrere at tanke op med mad og drikke på deres vej syd- eller nordover på Hærvejen. Nu er det overvejende fleksjobbere og frivillige, som sætter varer på hylderne og betjener kunderne.
En fredag i november er det de lokale, som går ind og ud af butikken. Det er uden for sæson og langt mellem vandrerne. I butikkens cafeområde er der valgsnak med SF-kandidaten Elo Nielsen og Ismail Mobariz fra Kristendemokraterne, der begge stiller op til byrådet i henholdsvis Viborg og Silkeborg.
Før kommunalreformen i 2007 var Skelhøje en del af Karup Kommune, hvor butikkens de facto arbejdende formand, tidligere folkeskolelærer og redaktør på den lokale ugeavis Knud Gaarn-Larsen var medlem af byrådet i to valgperioder for Kristendemokraterne.
Nu bruger han det meste af sin tid sammen med andre frivillige på at drive Skelhøje Købmandsgaard som en socioøkonomisk virksomhed.
Lokale og frivillige Karolinepiger byder kunderne velkommen med smagsprøver på det lokale julebryg fra Bøllingsø Bryghus, hvidvin og pindemadder med laks. Til sommer er der travlhed ved fadølsanlægget med øl fra Hancock. Uden for butikken holder en kæmpestor lastbil fra Carlsberg med pilsner i kassevis til byens julefrokoster.
Den lokale kamp
Skelhøje Købmandsgaard er i sin nuværende organisation en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, der er i 2012 blev skabt med det formål at genetablere en indkøbsmulighed og café med et stærkt lokalt fundament i Skelhøje, at skabe et sted hvor man kan bedre situationen for en lang række ”svage” borgere i Viborg Kommune og servicere de mange turister, der især om sommeren dagligt kommer forbi på Hærvejen og Alhedestien.
– Som jeg ser det, så udvikler man vildt i hovedbyen Viborg. Ingen kæmper for skøjtebaner, kunst, teater og andet i hovedbyen – det kommer bare. Skal vi have noget i en landsby, så skal der kæmpes for det. Det er også vore skattepenge, der bruges i byerne, siger Knud Gaarn-Larsen.
Han mener, at borgmestrene kæmper for at få store varehuse gjort større, så de kan tage markedsandele fra nabobyen: – De tænker ikke over, at de i stedet udsulter deres egne landsbyer.
Den lokale borgergruppe har gennem fire år kæmpet for at få byggemodnet nye grunde i Skelhøje. Hidtil uden held. Knud Gaarn-Lasen har en følelse af, at kommunen hellere vil måles på, hvor erhvervsvenlig den er, i stedet for hvor god den er til at sørge for udvikling i landområderne.
Den turbulente tid
Frem til 2008 var der en almindelig købmand og en slagter i Skelhøje. Købmanden ønskede at sælge, og slagteren ønskede at lukke.
Det fik en lokal gruppe til at gå sammen i en forening med det mål at få borgerne til at garantere 5.000 kroner, så man kunne låne til at renovere butikken med plads til både butik og slagter. Økonomien holdt imidlertid ikke, og to år senere lukkede banken den kombinerede forretning.
– Det gav de lokale garanter en økonomisk øretæve på 5.000 kr. Så de var særdeles forbeholdne, da jeg som del af en ny gruppe på fem personer ville etablere en socioøkonomisk butik og cafe. Vi solgte medlemskort. Det kostede 200 kr. at blive medlem. Vi lavede forskellige arrangementer, og tjente på det, så vi havde 85.000 kroner på en konto.
– I efteråret 2013 ville banken sælge bygningen for 200.000 kroner. Så lavede vi et ApS med 25 medlemmer, der købte bygningen. De indskød hver 4.000 kroner og lånte de sidste 100.000 kroner. Vi kunne måske have fået en til at købe huset, men han kunne så bestemme, at huset skulle bruges til noget andet. Derfor fandt vi, at et ApS var en bedre løsning.
En del af LetKøb
Takket være et privat lån på 70.000 kr. kunne foreningen med sit nye ApS stille en garanti på 150.000 kroner over for Dagrofa og få leveret varer som en del af Letkøb – den mindste af købmandskæderne uden fælles markedsføring og dermed frihed til selv at sammensætte sit sortiment.
– Et tilfælde ville, at en købmand, der var født i bygningen og havde drevet en forretning i en naboby i mere end 30 år, var interesseret i at hjælpe os i gang. Vi åbnede butikken den 21. juni 2014 med en købmand og otte i fleksjob og mange frivillige, fortæller Knud Gaarn-Larsen og tilføjer:
– Vi havde håbet på støtte fra kommunen, som havde støttet en cafe i Viborg, men fik at vide, at man ikke kunne støtte en butik, da det ville være konkurrenceforvridende, og at det var en fejl, at de havde støttet i Viborg, og at en fejl ikke blev bedre af at blive gentaget. Vi delte så op i en cafe – kaldet Trivita – og en butik ejet af foreningen Skelhøje Købmandsgaard. Butikken af samme navn.
Købmanden stoppede efter tre måneder, og butikken kørte videre med frivillige og fleksjobberne. Et par elever fra Handelsskolen i Viborg kom i praktik. Og den ene viste sig både at være ”født købmand”, og efter et år i praktik fik han tilbudt jobbet med løn og provision.
100.000 kr. i støtte fra KFI
Underværker i Realdania har støttet med penge til nyt tag, og efter mange ansøgninger har LAG også givet tilsagn om støtte til taget. Viborg Kommune har støttet med 30.000 kr. til et rum til fleksjobberne, Tuborgfondet har givet 24.000 kr. til borde i cafeen og endelig har KFI Erhvervsdrivende Fond bevilget 100.000 kr. til uddannelse.
– Som medlem af Skelhøje Købmandsgaard kan man sætte penge ind på medlemskortet, der hedder et ”Købmandskort”. På den måde ”låner” vi mellem 80.000 og 120.000 kr. af vore medlemmer. Når de handler med kortet, får de en rabat på 1 pct. af købet med undtagelse af tobak, blade, porto og apotekervarer.
– Vi arbejder nu på at lave en uddannelse for unge med særlige behov, der kunne tænke sig at komme til at arbejde i en butik. Vi har lavet et samarbejde med Havredal Praktiske Uddannelser, som ligger tre km. fra butikken. Det er dog ikke lykkedes at få kommunen til at henvise elever endnu, selv om de har godkendt uddannelsen og underskrevet en samarbejdsaftale, siger Knud Gaarn-Larsen, der til gengæld kan glæde sig over, at Havredal med omkring 60 elever er begyndt at købe deres varer til kantinen i købmandsgården.
Valgsnak i cafeen med SF-kandidaten Elo Nielsen og Ismail Mobariz fra Kristendemokraterne, der begge stiller op til byrådet i henholdsvis Viborg og Silkeborg.
Øl for enhver smag – mikro, regionalt og nationalt.
Problemerne er:
- at ingen tror på en købmand i en landsby, så vi kan ikke låne
- at holde styr på mange løse ender og samtidig styre og udvikle butikken
- at holde et højt informationsniveau med så mange forskellige der er med til at drive butikken
- at finde plads til folk i arbejdsprøvning og kende alle de regler, der er på det område
- at holde styr på et lille hav af jobkonsulenter, der gerne vil have deres klienter ansat eller i praktik
- at få overskud til at deltage i kurser og møder
- at få overskud til at lave netværk med andre butikker
- at få overskud til at søge fonde, da vi ikke har råd til konsulenthjælp
- at vi ved for lidt om drift af en butik/cafe og derved løber ind i en del uforudsete udgifter
Det, der holder os i gang, er:
- at vi ikke har lån og dermed ikke renteudgifter
- at vi kan se at vi gøre en kæmpe forskel i lokalområdet og for de over tusinde turister på hærvejen, der årligt besøger os
- at vi i flere tilfælde har hjulpet folk på vej – de er kommet i ordinært arbejde andre steder
- at vore folk i fleksjob og alle de frivillige brænder for sagen
- at vise at der er grobund for en lokal butik
- at se hvordan butikken stimulerer en udvikling i Skelhøje, der nu også har fået en cykelsmed og mere gang i det lokale Kulturhus
at se hvordan sammenholdet vokser.
Kilde: Knud Gaarn-Larsen
