Journalnummer 2025-212585
De Samvirkende Købmænd takker for muligheden for at give bemærkninger til udkastet til
ændring af forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår visse produktions-, mærknings- og
certificeringsregler og visse regler for handel med tredjelande.
Vi støtter naturligvis forenkling af reglerne, da dette bl.a. mindsker den administrative byrde for
virksomhederne og forventes at gøre reglerne lettere at efterleve fremadrettet. Hermed følger
vores bemærkninger.
Krav til anvendelse af betegnelser, der henviser til økologisk produktion, og EU’s økologiske produktionslogo på produkter fra anerkendte ækvivalente tredjelande
Vi undres over, at der i forslaget lægges op til, at det ikke længere er nok for tredjelande, at
deres økologiske produktions- og kontrolsystemer anerkendes som ækvivalente med EU’s –
for at kunne anvende EU’s økologilogo på fødevarer – de skal nu også være i
overensstemmelse med yderligere regler for planteproduktion, dyrevelfærd og forarbejdning.
De anerkendte tredjelandes systemer er jo netop blevet vurderet til at opfylde de samme mål
og principper som EU’s, og anvende regler der sikrer det samme niveau af sikkerhed for
overensstemmelse, selv om det evt. opnås gennem andre midler. Ændringen taler derfor imod
Kommissionens formål med ændringen, og lægger ikke op til en forenkling af reglerne, men er
derimod en tilføjelse, og dermed en administrativ byrde for de berørte virksomheder.
Derudover foreslås der, at hvis et forarbejdet økologisk produkt har et indhold af økologiske
ingredienser der kommer fra et eller flere tredjelande anerkendt under
ækvivalensprincipperne, og indholdet er højere end >5%, så må fødevaren kun mærkes med
EU’s økologilogo, hvis tredjelandene samtidig lever op til yderligere regler for planteproduktion,
dyrevelfærd og forarbejdning.
Har Fødevarestyrelsen kendskab til, om der er særlige typer af fødevarer/fødevarekategorier,
der risikerer at blive berørt af de nye yderligere krav?
Kan Fødevarestyrelsen bekræfte, at hvis man fremover som dansk virksomhed foretager
indkøb af økologiske fødevarer fra en anden virksomhed i EU, så kan man godt forudsætte, at
alt er ok i forhold til brugen af økologilogoet, uanset at de økologiske ingredienser fra
tredjelande udgør mere end 5%?
Lempede betingelser for fritagelse af mindre detailbutikker fra krav om økologicertificering
Hos DSK er vi glade for, at grænsen for hvornår detailbutikker er undtaget fra
økologicertificering ved salg af uindpakkede økologiske varer hæves fra 5.000 kg til 10.000 kg
om året. Vi ser og støtter gerne op om, at grænsen blev hævet endnu mere.
Kontrol og dokumentation af leverandører bør tage udgangspunkt i fakturaleverandøren
(punkt er også meldt ind af DSK til Kommissionens Call for Evidence)
Virksomheder skal kontrollere og sikre sig, at deres leverandører af økologiske fødevarer er
økologicertificeret. Kontrollen skal som minimum foretages inden første leverance, og herefter
mindst én gang om året eller ved relevante ændringer.
Inden for økologiområdet er en ’leverandør’ defineret som den virksomhed, der er
økologicertificeret på adressen, hvorfra partiet fysisk afsendes, dvs. afsendervirksomheden.
På fødevareområdet generelt, forstås ’leverandør’ derimod som den virksomhed, der står
angivet på fakturaen, dvs. den (handels)part virksomheden typisk har den direkte relation til.
De nuværende regler for kontrol og dokumentation af leverandørers økologicertificering gør
det i praksis omfattende og tidskrævende for virksomhederne. De skal indhente oplysninger fra
deres leverandører om, hvorfra varerne faktisk afsendes, dvs. flere led tilbage i kæden. Dette
øger samtidig risikoen for ukorrekte oplysninger.
Kontrol og dokumentation af, om leverandører er underlagt økologikontrol, bør derfor tage
udgangspunkt i fakturaleverandøren, ikke afsenderen, og omfatte ét led frem og ét led tilbage i
forhold til denne.
Med venlig hilsen
Isabell B. Kristiansen
Fødevarekonsulent
isk@dsk.dk / +45 20 80