Resumé
Fødevarepriserne i Danmark er steget med ca. 30 procent siden 2020, og danskernes købekraft
er ikke fulgt med i samme tempo. Prispresset rammer samtidig socialt skævt, fordi
lavindkomstgrupper og personer på overførselsindkomst bruger en større del af deres budget
på mad og derfor mærker prisstigningerne hårdere.
Derfor fylder emnet også meget for mange danskere. En undersøgelse efter folketingsvalget
viste, at det for 19 procent af vælgerne havde betydning for deres stemme, og andelen er endnu
højere blandt både blå vælgere og partiskiftere.
Den høje danske fødevaremoms – EU’s højeste – gør denne udfordring endnu større. Omvendt
må en sænkning af momsen på fødevarer må forventes at få en stor virkning på priserne i
dagligvarehandlen. Det viser helt nye erfaringer fra Sverige, der halverede fødevaremomsen
den 1. april 2026. De erfaringer flugter også med erfaringer fra bl.a. Norge, Portugal og Spanien.
En lavere fødevaremoms kan dermed både styrke købekraften og adressere et emne, der fylder
tungt hos vælgerne.
Momsen på fødevarer kan sænkes på flere måder. Ved en sænkning fra 25 procent til 15
procent kan en børnefamilie med to børn spare omkring 5.000 kr. om året, mens besparelsen
ved en sænkning til 6 procent – svarende til niveauet i Sverige – kan komme op mod 9.500 kr.
årligt. Også enlige, pensionister og par uden børn vil få en mærkbar gevinst.
Om dette notat
Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.
Alle billeder er fra www.unsplash.com eller DSK.
