Sagsnummer 2025 – 2553
Dok. nr.: 4527726
1. Indledning
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslaget vedrørende bl.a. styrket alderskontrol, skærpede sanktioner og fortsat brug af unge kontrolkøbere.
DSK bakker fuldt op om ambitionen om at forhindre salg af tobak, nikotinprodukter og alkohol til mindreårige. Det er et vigtigt samfundsanliggende, som detailhandlen fortsat tager meget alvorligt.
Lovudkastet rummer imidlertid en række elementer, der efter DSK’s opfattelse er uhensigtsmæssige, uproportionelle eller utilstrækkeligt belyste i forhold til deres konsekvenser for detailhandlen.
DSK har ingen kommentarer til lovforslagets øvrige dele.
2. Alderskontrol og legitimation
2.1 Udvidelse af ID-kontrol
Det foreslås, at det ikke længere kun skal være ved tvivl om alder, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer, skal kunne kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, men at [der] fremover altid kan kræves fremvisning af gyldig billedlegitimation eller bruges et alderskontrolsystem.
DSK finder det afgørende, at ændringen ikke fører til situationer, hvor personalet praktisk talt skal kræve ID fra langt størstedelen af kunderne. Dette vil skabe konflikter, øge presset på medarbejderne og bidrage til et forringet arbejdsmiljø.
DSK anbefaler, at der indføres et krav om, at unge kunder personer under den politisk fastsatte alder selv har pligt til uopfordret at legitimere sig overfor personalet. Der bør derfor indføres et købs- og besiddelsesforbud i forhold til varer for personer under de for varerne lovbestemte aldersgrænser.
2.2 Digital identitets-tegnebog
Regeringen peger på den nationale digitale identitets-tegnebog som et fremtidigt redskab. DSK vurderer dog, at den digitale identitets-tegnebog ikke løser detailhandlens centrale udfordringer.
Medarbejdere vil fortsat skulle vurdere kundens alder, bede om billed-id og stå i frontlinjen for eventuelle konflikter. Løsningen vil dog være brugbar ved især diverse former for selvbetjeningsløsninger og give en ekstra form for lovligt id ved fysisk handel.
2.3 Fuldautomatisk alderskontrol via betalingsmidlet
For at skabe reel sikkerhed, ensartethed og færre konflikter anbefaler DSK, at alderskontrollen automatiseres – oplagt via betalingsmidlet, som f.eks. Dankort, Visa, Mobilepay og Mastercard.
En model, hvor aldersvalidering sker automatisk på baggrund af kortholders alder, vil være den oplagte løsning, der faktisk reducerer fejl og konfliktfyldte kundesituationer, samtidig med at den teknisk kan implementeres i eksisterende betalingflows relativ enkelt. Det kræver blot medspil fra den finansielle sektor, da Nets allerede har udviklet en konkret model, der kan etableres.
Det er ikke afgørende for DSK, hvorvidt en sådan løsning bliver obligatorisk eller frivillig; blot at den gøres tilgængelig for forhandlere af varer med aldersgrænser. DSK har anbefalet automatisk alderskontrol via betalingsmidlet siden 2019. Det mener vi fortsat vil være den mest effektive måde til at minimere salg af varer med aldersgrænse til kunder under aldersgrænsen.
2.4 Mulighed for elektronisk alderskontrol for alle varer med aldersgrænser
Muligheden for at anvende elektronisk alderskontrol som gyldig legitimation bør gælde samtlige de varegrupper, hvor der er fastsat en aldersgrænse ved lov. Det må ikke være ressortfordelingen mellem ministerier, der – mere eller mindre tilfældigt – afgør, hvorvidt elektronisk alderskontrol kan anvendes som gyldig legitimation.
3. Forsøgsordningen med unge kontrolkøbere
3.1 Model og generelle udfordringer
Ordningen med unge kontrolkøbere er markant anderledes end andre kontrolformer og skaber angst og mistrivsel især hvor medarbejdere, der enten er nye på arbejdsmarkedet og/eller befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet er involveret. Den store forskel består i, at myndighederne forsøger at fremprovokere en lovovertrædelse, der ellers ikke ville være sket. Det sker ved at anvende unge ”undercoveragenter”. Det krænker virksomhedernes retssikkerhed og skaber dårlig trivsel hos medarbejderne ved kassen.
DSK har allerede tidligere sat spørgsmålstegn ved ordningen på denne baggrund, og derudover ikke mindst fordi den ikke kan bruges til kontrol af salgssteder, hvor der rent faktisk sker bevidste og ”forventede” lovovertrædelser.
Dermed bruges en del ressourcer på at fremprovokere overtrædelser i almindelige dagligvarebutikker som f.eks. supermarkeder, discount og convenience, i stedet for at bruge ressourcerne, der hvor der rent faktisk sker bevidste og løbende lovovertrædelser, Myndighedernes seneste kontrol af kioskmiljøet har f.eks. vist at der er et stort behov i dette miljø.
DSK mener at ordningen bør afskaffes hurtigst muligt og har noteret sig, at en række ministre gentagne gange har givet udtryk for, at virksomhedernes retssikkerhed bør sikres bedre.
3.2 Manglende evaluering og forlængelse til 2028
DSK finder det problematisk at forlænge ordningen yderligere to år af de ovenfor anførte grunde og uden en grundig evaluering af ordningens gennemførelse og virkninger hidtil. Der foreligger alene myndighedernes egen evaluering af deres egen indsats. Virksomhedernes retssikkerhed eller mangel på samme eller de ansattes arbejdsmiljø er f.eks. slet ikke belyst.
DSK har konstateret gentagne udfordringer med unge kontrolkøbere, der ikke fremstår som typiske for deres alderstrin og som fremstår ældre end de er. På den baggrund føler en række medarbejdere sig lokket til at begå fejl da de ikke har følt sig i tvivl om kundens alder.
Det tætte forhold mellem den unge kontrolkøber og den ældre medarbejder fra Sikkerhedsstyrelsen har også medført en lang række problematiske situationer, f.eks. ved at give indtryk af en familiær relation. Endelig har kontrolmedarbejdere fra Sikkerhedsstyrelsen ofte været mistænkt for at være potentielle butikstyve, da de udviser mistænkelig adfærd. De går påfaldende ”tilfældigt” rundt i butikkens kasseområde, ”handler” uden varer, opholder sig i butikken uden kundekurv og på anden måde udviser mistænkelig adfærd. Sådanne situationer stresser de ansatte og opmærksomheden rettes mod den mistænkelige ”kunde.”
DSK vil minde om, at der i den oprindelige politiske aftaletekst fremgår, at ”Der vil eksempelvis ikke blive udsendt unge, der bevidst fremstår som værende over aldersgrænserne.” På den baggrund anbefales det at styrke virksomhedernes retssikkerhed ved at lægge en yderligere buffer ind mellem den fastsatte aldersgrænse og kontrolkøberens alder.
DSK anbefaler, at:
- Der gennemføres en uafhængig, grundig evaluering,
- Praksis og adfærd (instruksen) for kontrolkøbere offentliggøres og
- Unge kontrolkøbere maksimalt er ”1 år og én dag fra aldersgrænsen” for at undgå tvivl om kontrolkøbere, der synes ældre end de er. Ved en vare, hvor aldersgrænsen er 18 år, må kontrolkøberen altså ikke være født 17 år.
4. Bødeniveauer og kumulation
4.1 Uforholdsmæssigt høje bøder
Bøderne er i dag på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. ved gentagelser. På den baggrund er det positivt med et lavere bødeniveau, der som udgangspunkt vil starte på 25.000 kr.
DSK finder det dog fortsat ikke-proportionelt at et fejlagtigt salg af en vare for under 100 kr. – med en avance på blot ca. 3 kr.! – medfører en bøde på 25.000 kr., mens bøden til den unge kunde havde været 1.000 kr., hvis den unge havde stjålet f.eks. en flaske spiritus.
DSK anbefaler, at bødeniveauet bør starte på 10.000 kr.
4.2 Modereret kumulation må alene ske på p-nummer niveau
Ca. ¾ af de igangværende bødesager, er endnu ikke afsluttet, da de omhandler virksomheder med en række lokationer og dermed forskellige butikslokaler. DSK skal opfordre til, at samtlige butikker behandles på lige vilkår og at ejerskabet ikke i praksis får betydning for en bøde i hverken opadgående eller nedadgående retning.
Lovudkastet viderefører modereret kumulation uden at det fremgår klart om dette sker på CVR-nummer- eller p-nummer-niveau. Det er klart, at når juridiske personer kan pålægges strafansvar, at der også skal være mulighed for modereret kumulation når bøder for flere overtrædelser sammenlægges. Det må dog alene ske på p-nummer niveau. Sker det på CVR-nummer niveau giver det et skævt resultat, da hændelser i én butik påvirker sanktionen for helt andre butikker i kæden.
4. 3 Øvrige forslag til at minimere unges forbrug af tobaks- og nikotinprodukter
DSK savner, at der indføres et decideret købs- og besiddelsesforbud for personer under de ved lov fastsatte aldersgrænser. I dag kan de (for) unge kunder forsøge at købe de voksne produkter igen og igen helt uden konsekvens. DSK anbefaler at det nuværende salgsforbud suppleres med et købs- og besiddelsesforbud.
5. Afsluttende bemærkninger
DSK støtter ambitionen om bedre alderskontrol, men finder, at lovudkastet kræver justeringer for at sikre proportionalitet og retssikkerhed. DSK vil især fremhæve:
- Behovet for automatisk alderskontrol via betalingsmidlet. Det er fortsat den mest sikre vej til at minimere uberettiget køb af varer med lovbestemt aldersgrænse,
- Behov for at indføre et købs- og besiddelsesforbud som supplement til salgsforbuddet,
- Proportionalitet mellem bødeniveauer og i forhold til den opnåede fortjeneste,
- Behov for uafhængig, grundig evaluering af kontrolkøberordningen og
- Ligebehandling ved bøder butikkerne imellem – uanset formen af ejerskab.
- En maksimal aldersgrænse hos kontrolkøberne er ”1 år og én dag fra aldersgrænsen” for at undgå tvivl om kontrolkøbere, der synes ældre end de er. Ved en vare, hvor aldersgrænsen er 18 år, må kontrolkøberen altså ikke være født 17 år.
- Behov for at gennemføre kontinuerlige kampagner rettet mod de unge og deres forældre om aldersgrænserne.
DSK står gerne til rådighed for yderligere dialog.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør