Spring til indhold

20 forslag til en Europæisk Union, der fungerer i købmandens hverdag

Valg til Europa-Parlamentet 2024
EU’s succes skal måles i hverdagen

Når valgkampen til Europa-Parlamentet raser, og når det næste topmøde står for dagen, fylder EU godt i mediebilledet og danskernes bevidsthed.

Det er naturligvis godt, for danskerne har krav på at kunne følge godt med i, hvad der foregår i EU. Ikke mindst, når der er meget på spil som op til et valg.

Desværre handler samtalen og debatten om EU og Danmark ofte kun om de store linjer; EU’s rolle som kilde til hverdagens regler og regulering overses en smule. Og det er ærgerligt, for EU har kæmpestor betydning for danskernes dagligdag.

En ganske stor andel af de love og regler, som danskerne og danske købmænd skal overholde, har nemlig deres rod i Bryssel. EU er med andre ord ganske afgørende for danskerne, dansk erhvervsliv og – ikke mindst – de danske købmænd.

Dette er afsættet for DSK’s EU-udspil: et fokus på EU’s betydning som kilde til regler i hverdagen for den almindelige købmand. Det betyder for det første, at der skal være et stærkt fokus på, at de eksisterende EU-regler skal give mening og kunne anvendes nemt i det daglige – og det kan kræve en oprydning nogle steder f.eks. på fødevareområdet. Det betyder for andet, at vi skal huske at have blik for de steder, hvor EU-reglerne ikke i tilstrækkelig grad håndterer de grænseoverskridende problemer, som EU ellers er sat i verden for at løse. Det gælder f.eks. grænsehandel og vandrende kriminelle. Og det betydet for det tredje, at der i EU skal være et stærkt og vedvarende fokus på evaluering og bedre regulering – ikke mindst i lyset af den omfattende regulering, der er vedtaget for at fremme den grønne omstilling.

Med andre ord: En EU-politik på tre ben.

Om dette notat

Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.

Alle billeder er fra www.unsplash.com eller DSK.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: