POLITIK OG HOLDNINGER

Grænsehandel

Danske afgifter er blandt Europas højeste.

Danskerne handler i andre lande – enten ved at tage varer med hjem over grænsen (traditionel grænsehandel) eller ved at handle i udenlandske internetbutikker (e-grænsehandel).

De danske punktafgifter har betydning for omfanget af den traditionelle grænsehandel. Er grænsehandlen stigende eller høj, kan en medvirkende årsag være, at danske punktafgifter er højere end i vores nabolande. I nogle tilfælde kan punktafgifterne også være højere, end hvad der er samfundsøkonomisk velbegrundet.

Grænsehandlen med nydelsesmidler – f.eks. cigaretter, øl, vin, spiritus, chokolade og slik – omfatter varer, der typisk er afgiftsbelagt. Grænsehandlen med disse varer er særlig interessant, fordi den påvirker provenuet fra afgifterne i Danmark. Grænsehandlen med nydelsesmidler skønnes at udgøre 3,6 mia. kr. i 2018 jf. seneste opgørelse fra Skatteministeriet, der stammer fra januar 2020.

Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler

Grænselukning dokumenterede omfattende grænsehandel

I foråret var grænsen Danmark og Tyskland lukket tre måneder. I de tre måneder var der markante stigninger i salget af typiske grænsehandelsvarer. Ikke bare i Sønderjylland, men flere timers kørsel væk fra grænsen, kunne butikkerne glæde sig over et meget markant løft i omsætningen. Figuren her dokumenterer salget for en række DSK-medlemmer i Region Syd og Region Midtjylland.

Boston Consulting Group analyse

5,5 milliarder kroner i dagligvareomsætning – svarende til 100 supermarkeder – 4800 nye jobs, 2,0 milliarder i ekstra skatteindtægt til stat og kommuner og 400 millioner aluminiumsdåser til genbrug.

Det vil være gevinsten for det danske samfund, hvis man med politiske greb får grænsehandlen tilbage til Danmark. Det viser en analyse foretaget af Boston Consulting Group for Fonden af 1. oktober 1959, som er stiftet af Coop og De Samvirkende Købmænd med det formål at få tilvejebragt grundige brancheanalyser.

Ifølge BCG-analysen er danskernes grænsehandel med dagligvarer på minimum 5,5 mia. kr. årligt. Tallet fremkommer, når man renser den stigende dagligvareomsætning i Danmark siden covid-19-nedlukningen i marts sidste år for den del, som skyldes, at kantiner, restauranter, caféer m.m. har været lukket.

DSK’s forslag til at mindske grænsehandlen

En sanering af de danske punktafgifter

Varige nedsættelser af afgifterne på chokolade, øl, vin og spiritus vil bidrage til, at danskerne – frem for at handle i Tyskland – køber flere dagligvarer i Danmark til fordel for dansk butiksliv. Lavere afgifter på især drikkevarer vil også understøtte restauranter og caféer og danske producenter.

Øjeblikkelige forhandlinger med Tyskland om returpant

Det pantfrie salg af øl og sodavand i de tyske grænsehandelsbutikker bør stoppes – jo før, desto bedre! Tyske butikker opkræver tysk pant i resten af Tyskland – også for udenlandske kunder ved de øvrige otte nabogrænser. En hollænder, belgier, franskmand, østriger, schweizer osv. betaler altså tysk pant, når de handler i Tyskland på præcis samme måde, som en svensker og nordmand naturligvis betaler dansk pant, hvis de handler i Danmark. Regeringen bør straks indlede forhandlinger med den tyske regering.

Stramning af rejsegodsbestemmerne for primært tobak

Frankrig traf i sommeren 2020 beslutning om, at man som franskmand blot må indføre 200 cigaretter ved en tur over grænsen. Danmark bør følge i de franske fodspor og indføre en lignende grænse. I dag følger Danmark EU’s vejledende mængder for, hvor meget man kan have med til eget forbrug, og det er 800 cigaretter,10 liter spiritus, 90 liter vin, 70 liter hedvin og 110 liter øl. Der er ingen vejledende grænse for hverken sodavand eller chokoladevarer – udover at det skal være til eget forbrug. Mængderne bør begrænses.

Her og nu – og på længere sigt

Hvis der ikke her og nu er politisk opbakning til varige afgiftsnedsættelser, kan man politisk indhøste erfaringer før en permanent beslutning. Det kan – som led i vækstfremmende initiativer ske med afgiftslettelser i en afgrænset periode. Herefter kan effekten konstateres.

På længere sigt bør ikke bare punktafgifterne, men også den ekstremt høje danske moms på fødevarer nedsættes til niveauet i vores nabolande (i Tyskland hhv.19 og 7 procent og i Sverige 12 procent på fødevarer).

10 argumenter mod høje afgifter

Højere afgifter medfører yderligere grænsehandel, og grænsehandel har en lang række negative konsekvenser. Ikke ”bare” for danske butikker og andre servicevirksomheder som hoteller, restauranter mv., men også for forbrugerne, medarbejderne og klimaet. Høje afgifter er på alle måder en dårlig idé. Samfundsøkonomisk bliver vi fattigere af højere afgifter, og vi bliver ikke sundere af at støtte arbejdspladser i Tyskland fremfor i Danmark.

Her er 10 grunde til, at høje afgifter er en rigtig dårlig idé:

Mindre salg i danske butikker betyder færre arbejdspladser og lavere produktivitet

Regeringen har et yderst anerkendelses-værdigt ønske om nye private arbejdspladser. Men høje afgifter betyder høje priser og dermed mindre salg – i Danmark altså! Mindre salg i danske butikker betyder færre arbejdspladser og lavere produktivitet og dermed færre jobs til unge, ufaglærte, ikke etniske danskere og andre, der traditionelt sidder på de yderste pladser på arbejdsmarkedet.

Høje afgifter medfører mere illegal handel.

Det er en kendt sag, at alt fra ”sidegade”-kiosker til pizzeriaer, slikbutikker og salg mellem f.eks. venner og kollegaer trives, jo mere afgifterne skrues op. Når der kommer rigtig mange penge på spil, bliver den illegale handel sat i system og styret af hårdkogte kriminelle. For store afgiftsforskelle mellem Danmark og nærmeste nabolande vil virke som gødning for de kriminelle miljøer.

Skævvridning af landet

Højere afgifter rammer især ”udkants-Danmark”. Der er allerede i dag betydeligt længere mellem butikkerne på Lolland-Falster og i det sønderjyske område end længere væk fra den tyske grænse. Det betyder ikke bare færre valgmuligheder for forbrugerne og færre arbejdspladser, men også negative konsekvenser for f.eks. huspriserne, da husene i en by uden butikker er nærmest usælgelige. 37 pct. flere af dagligvarebutikkerne er lukket i Sønderjylland i perioden 2009 – august 2013 end i resten af landet.

Forbrugerne køber dårligere kvalitet

Højere afgifter flytter forbruget af fødevarer til lavere kvalitet. I erhvervet betegnes det at ”down-trade”, når en forbruger skifter en vare ud med en lavere kvalitet. Det sker, når en forbruger f.eks. er vant til at bruge 20 kroner på en plade chokolade. Hvis afgiften hæves, vil forbrugeren erstatte sit nuværende valg med en billigere variant og dermed – alt andet lige – med en dårligere kvalitet. Danmark har i forvejen den højeste moms på almindelige fødevarer i hele EU – ja, formentlig i hele verden. Momsen og afgiftsniveauet har sin del af ”æren” for, at fødevarekvaliteten på de danske middagsborde har plads til forbedring. Afgiftsforhøjelser vil blot skabe endnu ringere vilkår for bedre fødevarekvalitet.

Der købes til lager med større forbrug til følge

Der købes til lager, når der grænsehandles. Når familien Danmark er kørt typisk 1 – 2 timer den ene vej, og med udsigt til tilsvarende tid den anden vej, skal bilen også fyldes. ”Når vi nu er her alligevel”, kan man jo lige så godt købe godt ind med måske 15-20 rammer sodavand, 10 rammer øl og slik og andre søde sager i kilovis. Og naturligvis medfører de store mængder efterfølgende et større forbrug end, hvis man handlede sine nydelsesmidler lokalt. I 2003 blev afgiften på spiritus sænket med 40 procent på grund af bortfaldet af EU’s sådaldte 24-timers regel. Salget steg naturligvis i de danske butikker, men det samlede forbrug faldt på grund af netop lagereffekten.

Større portionsstørrelser i grænsehandlen

Portionsstørrelserne i grænsehandelen overstiger langt de poser og æsker, der sælges i danske butikker. Dansk dagligvarehandel har en række år arbejdet med en fælles ”13-punkts plan”, der skal bidrage til at knække fedmekurven hos især børn og unge. Derfor er der skruet ned for portionsstørrelserne i danske butikker, men i grænsehandelen er der ikke megen slik, der sælges med under 1 kg. pr. pakke. Varer købt i Tyskland er altså ikke mindre usunde end varer købt lokalt i danske butikker. Der er ingen tvivl om, at grænsehandel medfører nogle ekstraordinære indkøb, og det forklarer måske også, hvorfor f.eks. bryggerierne og slikproducenterne kun sjældent udtaler sig om grænsehandel i medierne. De sælger ganske enkelt mere, når det går godt for grænsehandelen.

Rammer socialt skævt og øger uligheden

Punktafgifter rammer socialt skævt og øger uligheden. Den lavtlønnede bruger en markant større andel af sit rådighedsbeløb på f.eks. sodavand, øl og cigaretter end den højtlønnede. Højere afgifter vil altså øge uligheden.

Dårligere produktivitet og ringere konkurrenceevne

Jo flere forskellige afgifter fødevareproducenter, importører, grossister og detailhandel skal slås med – desto dårligere produktivitet og ringere konkurrenceevne. DI har beregnet, at alene fødevareproducenter og importører brugte 150 mio. i administration på fedtafgiften. Hertil kom omkostningerne i detailhandelen, herunder tusindvis af butikker, restauranter og kantiner mv. Enhver ”unødig” omkostning til administration og bureaukrati vil udelukkende gøre danske virksomheder mindre konkurrencedygtige og øge forbrugernes betaling – men statskassen bliver ikke rigere af, at administrationen øges i erhvervslivet.

Stigende inflation

Stigende afgifter udløser stigende inflation. Høj inflation betyder stigende rente, øgede omkostninger for boligejerne og lønpres fra lønmodtagerene, der får udhulet deres realløn. Omvendt hjælper lavere afgifter til at holde inflationen i ro.

Øget klimabelastning

Klimabelastningen øges markant, når ca. halvdelen af landets husstande allerede i dag opfatter sig selv som grænsehandlende. Det er i urimelig grad frås med energien, når lastbil efter lastbil fragter ofte danske varer til de tyske grænsebutikker for, at personbil efter personbil derefter kan køre varerne tilbage igen. Ofte ryger der en overnatning med på en kro i det nordtyske – igen til støtte for tyske arbejdspladser. Den mindste klimabelastning opnås ved at handle lokalt.

Citater om grænsehandel:

“Det skal understreges, at det er entydigt til skade for dansk økonomi, når danskere grænsehandler i udlandet – uanset om de derved, udover lavere afgifter, samtidig kan købe til lavere priser ekskl. afgifter. Det skyldes, at forbrugerne for at opnå besparelsen ved handel i udlandet skal anvende tid og transportomkostninger. Herudover mistes foruden danske afgifter også dansk momsgrundlag, når danske forbrugere handler i udlandet. Samfundsøkonomisk er grænsehandel derfor skadeligt.” Kilde: Skatteminister Benny Engelbrecht, besvarelse af spørgsmål nr. 735 af 25. august 2014 (Skatteudvalget, alm. del).

“Man kan ikke hæve afgifterne i Danmark uden at få en øget grænsehandel”.
Erik Holm Jensen, formand for IGG (de tyske grænsebutikkers interesseorganisation) i JyllandsPosten 25. februar 2010.

”De seneste år har det været klassisk Venstre-politik at arbejde meget målrettet på at sænke en række afgifter og derigennem mindske grænsehandlen, så det bedre kan betale sig at købe varer i Danmark. Det er til gavn for dansk vækst og danske arbejdspladser.” Skatteminister Karsten Lauritzen, Venstre. Pressemeddelelse juni 2016.