Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Vi vil være verdens første land med et klimamærke

Snart vil den danske forbruger stå med et nyt redskab til at kunne dreje sit forbrug i en klimavenlig retning – et statskontrolleret klimamærke!

Snart vil den danske forbruger stå med et nyt redskab til at kunne dreje sit forbrug i en klimavenlig retning – et statskontrolleret klimamærke! Måske som den første forbruger i verden.

Rasmus Prehn, fødevareminister (S), Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, Henrik Vinther Olesen, Group Vice President, Salling Group, Per Thau, koncerndirektør, COOP og John Wagner, administrerende direktør, De Samvirkende Købmænd.

Hvem har ikke prøvet det? At stå der i supermarkedet fem minutter i aftensmadstid – måske med trætte børn om benene. Midt i travlheden vil man jo også gerne handle mere klimavenligt. Men hvad skal man dog vælge? Hmmm…

For det er virkelig svært for den enkelte at gennemskue, hvad der er det mest klimavenlige valg. Men nu vil Danmark – formentlig som det første land i verden – få et statsligt klimamærke på fødevarer.

Regeringen har nemlig nedsat en arbejdsgruppe, som inden jul skal komme med sit bud på, hvordan man kan skrue et klimamærke sammen.

Arbejdsgruppen består blandt andre af repræsentanter fra forbrugerne, detailhandelen og fødevareerhvervet.

Mærket skal være entydigt, enkelt og nemt at forstå på en travl tur i supermarkedet! Og det skal så vidt muligt basere sig på fødevarens samlede klimabelastning igennem hele værdikæden. I bredeste betydning.

Det sidste betyder, at eksempelvis også CO2-udledning knyttet til eventuel fældning af skove i Brasilien og Indonesien forårsaget af vores import af soja og palmeolie skal indgå i regnestykket.

Det bliver ikke nemt! At finde metoder til at beregne den samlede klimabelastning for en fødevare er en vildt ambitiøs, kompliceret og svær øvelse, som kræver de bedste forskere og eksperter. Og for at få så meget bredde og kompetence med i arbejdet som muligt er også forbrugere og andre interessenter inviteret med.

Udfordringerne og dilemmaerne står i kø: Hvordan skal et eventuelt mærke se ud? Skal vi have en skala som med dyrevelfærdsmærket? Eller et mere simpelt mærke som nøglehulsmærket? Hvilke fødevarer skal være omfattet? Hvilke videnskabelige fakta skal mærket basere sig på? Hvordan skal det kontrolleres? Hvordan kan et mærke skrues sammen, uden at det går ud over andre vigtige dagsordener som sundhed, dyrevelfærd eller økologi? Og hvordan ruller vi det ud i praksis?

Men når vi er kommet i mål, vil den danske forbruger kunne stå med et godt redskab i hånden til at kunne dreje sit forbrug af fødevarer i en klimavenlig retning.

Behovet er der! Og det er stort. I dag er seks ud af ti danske forbrugere indstillet på at spise mere klimavenligt. Men de har svært ved at omsætte de gode intentioner til praksis. Blandt andet fordi overblikket mangler. Hele tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk en fødevare har, viser tal fra Forbrugerrådet Tænk.

Men hvis overblikket kommer på plads, kan forbrugeren virkelig flytte noget i fremtiden.

En gennemsnitlig dansker kan reducere sit klimaaftryk fra kosten med 31 til 45 procent ved at følge regeringens kostråd, viser nye tal fra Klimarådet.

Når vi har klimamærket, vil vi kunne nå store resultater herhjemme. Men mærket vil også kunne inspirere andre dele af verden til at kopiere modellen. Og dermed vil klimamærket få en global betydning for klimaet, der langt overstiger Danmarks beskedne størrelse.

Vi glæder os til at komme i gang!

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Billedet viser en mindre købmandsbutik i en mindre by i landdistrikterne
Debatindlæg

Landsbyers livsnerver er truede

En del af vores landdistrikter står over for store udfordringer som butiksdød og fraflytning, men også med unikke muligheder for udvikling og vækst.

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: