Debatindlæg

Valgflæsk, varm luft og vindfrikadeller

14. august 2018
             
    

”Forbrugerne betaler alt for meget for dagligvarerne.”

Det var overskriften på et debatindlæg, som en socialdemokratisk folketingskandidat, Rasmus Stoklund, havde i dagbladet Sjællandske den 26. juli, midt i sommervarmen, og så var den dag mere eller mindre ødelagt.

Af adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd

Nå, tænkte jeg, det varer nok ikke mange dage, før de kommunikationsansvarlige i Salling Group, Coop, Dagrofa osv. giver ham svar på tiltale. Men desværre nej.

Folketingskandidatens anklage var ellers ikke til at tage fejl af, idet han frejdigt og frækt skriver: ”Er der få virksomheder på et marked, kan en virksomhed øge prisen uden at miste (mange) kunder, da forbrugerne har få eller ingen alternativer, og så er det nemmere at opretholde en underforstået aftale om en fast høj pris, hvilket Produktivitetskommissionen i sin tid også lagde vægt på.”

Underforstået aftale?

Jeg fatter ikke, at dagligvarehandlens store aktører – ingen nævnt, ingen glemt – finder sig i gang på gang at blive beskyldt for at malke forbrugerne uden for alvor at tage til genmæle.

Det er rigtigt, at forbrugerpriserne på mange dagligvarer er højere i Danmark end i f.eks. Sverige og Tyskland (og lavere end i f.eks. Norge), men det tror fan…, når momsen i Danmark er på 25 procent, hvor den er på 7 procent i Tyskland og 12 procent i Sverige, når vi dertil har en masse nationale punktafgifter, som ikke er kendt andetsteds, højere lønniveau, skrappere krav til f.eks. opbevaring af fødevarer (f.eks. æg på køl) og er og bliver en mindre økonomi, hvad der f.eks. indebærer, at meromkostninger til danske emballager skal fordeles på færre salgsenheder end i Sverige og ikke mindst Tyskland.

Og ja, det koster også et eller andet, at vi har flere butikskvadratmeter og et fintmasket butiksnet, men så sparer forbrugerne til gengæld penge på at køre langt for at handle.

”Tiden er inde til politisk handling”, skriver Rasmus Stoklund, men lader samtidig forstå, at det ikke er moms og afgifter, som skal nedsættes, og heller ikke lønningerne. Nej, Stoklunds tre columbusæg er følgende:

  1. En politisk målsætning om, at danske leveomkostninger skal ned på svensk niveau i løbet af de næste fem år.
  2. En skærpet konkurrencelovgivning og dermed overvågning af dagligvarekæder med en markedsandel på over 25 procent.
  3. Nedsættelse af en Konkurrencekommission.

Undskyld, kære socialdemokrat, men det er jo valgflæsk, varm luft og vindfrikadeller.

Vejen til lavere priser på dagligvarer i Danmark er og bliver differentieret moms, som tilfældet er i Sverige og Tyskland, færre af de grænsehandelsskabende punktafgifter, færre administrative byrder for de forretningsdrivende, mere fleksible overenskomster og færre overflødige butikskvadratmeter.

Men lur mig; der skal nok frem til det kommende folketingsvalg komme flere angreb på os i dagligvarehandlen, og vi i DSK skal traditionen tro nok besvare de fleste – også selv om aktørerne med de største markedsandele må have det største medansvar for priserne og vel dermed også den største forpligtelse til at imødegå urimelige angreb.

Medmindre, at den, der tier, samtykker, som det hedder i en gammel talemåde.

John Wagner. direktør for De Samvirkende Købmænd. Foto: Keld Navntoft