Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Ulovlig tysk konkurrence koster dyrt for danske købmænd

Danskere, der handler øl eller sodavand syd for grænsen, slipper for at betale dåsepant i de tyske grænsebutikker. Men det er konkurrenceforvridende. Derfor forsøger Dansk Erhverv nu med EU-Kommissionens hjælp

Danskere, der handler øl eller sodavand syd for grænsen, slipper for at betale dåsepant i de tyske grænsebutikker. Men det er konkurrenceforvridende. Derfor forsøger Dansk Erhverv nu med EU-Kommissionens hjælp at få stoppet den tyske særordning.

DSK har i mange år kæmpet for tysk pant på tyske dåser og derfor bakker vi fuldt op om klagen fra Dansk Erhverv, der er udarbejdet i samarbejde med bl.a. DSK. Danske butikker og naturen betaler for den ulovlige tyske konkurrence.

I dag slipper danskere, nordmænd og svenskere for at betale tysk dåsepant i grænsebutikkerne, hvis de udfylder en såkaldt eksporterklæring. Klagen fra Dansk Erhverv suppleres af en advokatundersøgelse. Den siger, at den gældende ordning strider mod både tyske regler og EU-lovgivningen. Dansk Erhverv forventer, at EU-Kommissionen træffer afgørelse i sagen i 2017.

Joachim Cyrill Hansen på Falster er blandt de købmænd, som er hårdt ramt på deres omsætning på grund af det pantfrie salg af øl og sodavand i tyske grænsehandelsbutikker. Det fortæller han til Dansk Erhvervs Avis.

Han skønner, at hans butik i Horbelev på Falster som minimum vil kunne fordoble omsætningen, hvis det pantfrie salg i Tyskland blev stoppet. Og det vil øge behovet for flere medarbejdere og sikre fremtiden for den lille butik i lokalsamfundet.

Drivkræften i falstringernes og lollikernes indkøb i tyske grænsehandelsbutikker har ifølge Joachim Cyrill Hansen skiftevis været henholdsvis tobak, spiritus, vin, øl og sodavand. Men i dag er han overbevist om, at det er pantfriheden på dåserne, der er krumtappen.

– Da sodavandsafgiften for nogle år siden blev sat ned, steg vores sodavandssalg kraftigt. Konkurrencen i Danmark på de rene ølpriser er også så hård, at der ikke er den store prisforskel mellem Danmark og Tyskland. Men pantfriheden indebærer, at når man alligevel er i Tyskland for at købe øl, kan det også betale sig at tage dåsesodavand med hjem, siger han til Dansk Erhvervs Avis.

Læs mere i den elektroniske udgave af Dansk Erhvervs Avis: http://tryksager.danskerhverv.dk/DEAvis.2016/DEAvis.05/index.html#/1/

Det mener DSK:

http://www.dsk.dk/po…/det-mener-dsk-om-pant-og-retursystemet

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: