Spring til indhold

Udviklingen i dansk dagligvarehandel

Tiderne, hvor alle byer med respekt for sig selv havde en bager på det ene hjørne, en købmand på det andet og en slagter overfor, er forbi. Antallet af butikker i Danmark har været støt dalende gennem de sidste årtier. Især er antallet af de såkaldte specialbutikker – eksempelvis bagere, slagtere, fiskehandlere og ostehandlere – faldet væsentligt.

Butikskoncepter

Langt størstedelen af den danske dagligvarehandel sker i dag via de butikskoncepter, som vi kender som hypermarkeder, store og små supermarkeder, nærbutikker, discountbutikker og convenience-sektoren med hele kioskmarkedet.

Det er købmændene og de to store kapitalkæder Coop og Salling Group, der dominerer den danske dagligvarehandel.

Antal butikker – Coop

Flest butikker i den såkaldte kolonialsektor har Coop Danmark med 1.026 butikker, hvilket svarer til  36,8 pct. af de danske dagligvarebutikker.

Antal butikker – købmændene

Herefter følger købmændene, der har i alt 803 dagligvarebutikker, svarende til ca. 28,8 pct. af det samlede antal dagligvarebutikker, hvortil kommer næsten 500 butikker inden for kiosksektoren.

Antal butikker – Salling Group

Salling Group har 644 butikker eller 23,1 pct. af det samlede antal butikker, mens Aldi/Lidl tilsammen har 317 butikker, svarende til 11,4 pct. af det samlede antal dagligvarebutikker i Danmark.

Antallet af dagligvarebutikker i Danmark

Over den seneste 10-års periode fra 2010 til 2020 er antallet af dagligvarebutikker i Danmark gået fra i alt 3.106 i år 2010 til 2.790 i år 2020. Antallet af dagligvarebutikker er dog steget de seneste to år af perioden.

Del:

Læs mere her

Artikler, rapporter og eksterne dokumenter om emnet

VIDEN OPDELT I KATEGORIER

Afgifter på dagligvarer

Aldersgrænser

Beskæftigelsen i detailhandelen

Beskyttede betegnelser

Branchekoder

Forbrugermærker

Grænsehandel

Lukkeloven

Madspild

Ord og begreber

Planloven er nøglen til fysisk planlægning

Priserne

Sundere mad

Udviklingen i dansk dagligvarehandel

Unges arbejde

DSK MAGASIN

Få hjælp til butikkens grønne omstilling

I det nye DSK magasin retter vi b.la. fokus mod hvordan man får hjælp til butikkens grønne omstilling, loyale kunder i Borgerbutikken, butikstyveri og idéer til enklere regler.

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: