Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Svenske tilstande?

Hvis planlovens detailhandelsbestemmelser liberaliseres, vil det medføre butiksdød i bymidterne og landdistrikterne, advarer De Samvirkende Købmænd Af John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Nu, dvs. i den kommende folketingssamling,

Hvis planlovens detailhandelsbestemmelser liberaliseres, vil det medføre butiksdød i bymidterne og landdistrikterne, advarer De Samvirkende Købmænd

Af John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd.

Nu, dvs. i den kommende folketingssamling, skal planloven liberaliseres, mener mange, incl. regeringen, og henviser til problemer med “rigide” regler på en række områder.

Jeg vil ikke kloge mig på planlovens begrænsninger, hvad angår kystbyggeri eller benyttelsen af landbrugsejendomme eller grænsen mellem by- og landzoner. Men gælder det de såkaldte detailhandelsbestemmelser, er virkelighedens verden, hvis disse liberaliseres (afskaffes eller overlades til de enkelte kommuner):

  • Flere af de største byer, f.eks. Randers, vil få et eksternt beliggende hypermarked (Bilka) til ugunst for byens bymidte og med en oplandseffekt, som vil koste butiksliv i mindre og mellemstore byer i omegnen.

 

  • Flere af de største mellemstore byer vil få flere og større såkaldte dobbelt-supermarkeder/superstores (Føtex ell. lign.), i stigende omfang med ekstern beliggenhed, hvad der igen kommer til at ske på bekostning af mindre udvalgsvarebutikker (tøj, sko, sport, isenkram, bøger osv) i centrum og dagligvarehandlen i oplandet.

 

  • Flere (og meget større) discountbutikker vil blive bygget ved indfaldsvejene til de mellemstore byer – atter på bekostning af forretningsdrivende i bymidter og dagligvarehandlen i oplandet.

Den eneste sikre konsekvens af liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser er altså, at liberaliseringen vil koste butiksliv og dermed beskæftigelse og ejendomsværdier i de mindre og mellemstore byers bymidter og i landdistrikterne – altså den stik modsatte effekt end den, som regeringen ønsker af en liberalisering af planloven, nemlig vækst i hele Danmark.
Min påstand er ikke hentet ud af den blå luft. Faktisk er det sådan, at McKinsey i rapporten ”Creating Economic Growth In Denmark Through Competition”, der blev udarbejdet i 2010 til brug for det såkaldte Vækstforum, som var nedsat af den daværende borgerlige regering, estimerede, at en afskaffelse af detailhandelsbestemmelserne ”vil betyde, at mellem 300 og 800 mindre butikker må lukke”. Til sammenligning faldt antallet af dagligvarebutikker i Danmark fra 3.522 i 1999 til 3.079 i 2010, dvs. en reduktion på knap 500 butikker over 11 år.

Folkelig protest

Da Produktivitetskommissionen alligevel tre år senere foreslog en planlovs-liberalisering, protesterede 48 landsorganisationer, bl.a. Akademisk Arkitektforening, Aktive Forbrugere, Bæredygtigt Landbrug, Coop Danmark, Danmarks Handelsstandsforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter & Cafeer, Dansk Ejendomsmæglerforening, Detailhandelens Brancher, Håndværksrådet og Landdistrikternes Fællesråd.

Tankerne om en planlovs-liberalisering har måske en vis opbakning, når det gælder andre elementer end detailhandelsbestemmelserne, men det gælder altså ikke begrænsningerne omkring butiksbyggeri – tværtimod viser også flere meningsmålinger stor vælgertilslutning til, at man med en lovgivning som den gældende skal understøtte en fintmasket butiksstruktur.

F.eks. viste en undersøgelse fra A & B Analyse sidste år, at flere end 70 procent af vælgerne ikke ønsker, at der etableres flere hypermarkeder i Danmark. Ifølge undersøgelsen vurderer 78 procent af danskerne, at flere hypermarkeder vil skade den eksisterende detailhandel i deres lokalområde, og over 81 procent mener, at flere hypermarkeder vil medføre flere lukkede dagligvarebutikker.

Butikslivets betydning for bosætning kom også sidste år klart til udtryk, da Dansk Ejendomsmæglerforening spurgte de medlemmer, som sælger boliger i byer eller landdistrikter med under 3000 indbyggere, hvad det betyder for huspriserne, når f.eks. skolen eller den sidste dagligvarebutik lukker.

Over 200 ejendomsmæglere deltog i undersøgelsen, og heraf mente 90 procent, at det har stor betydning for huspriserne, når den sidste købmand eller brugsforening lukker. 9 procent svarer ”mindre betydning” og 1 procent ”uden betydning”. Tilsvarende er tallene for en skolelukning 94 procent ”stor betydning” og 6 procent ”mindre betydning”.
Halvdelen af ejendomsmæglerne (49 procent) vurderer, at prisniveauet falder med mere end 10 procent. 33 procent mener, at det er et prisfald på 5-10 procent, 15 procent siger 0-15 procent, medens kun 2 procent svarer ”ikke nogen effekt på prisniveauet”.

Butiksdøden medfører også, at det tager længere tid at sælge husene. 94 procent af ejendomsmæglerne vurderer, at antallet af såkaldte liggedage er større i byer uden butikker. Og 60 procent mener, at der i disse byer er huse, som slet ikke bringes på markedet, fordi folk har opgivet at sælge huset eller få en fornuftig pris for huset på grund af de manglende butikker.

Og resultaterne understøttes også af resultaterne fra en undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Megafon i år, der viser, at vælgernes frygt for at miste de lokale dagligvarebutikker har rod i deres prioriteter ved valg af bopæl. 82 procent af vælgerne lægger stor vægt på tilstedeværelsen af lokale dagligvarebutikker, når de vælger bopæl. Det tilsvarende tal for f.eks. god kollektiv trafik er 58 procent og for skole 40 procent.

Der er altså en meget klar sammenhæng mellem butiksliv og liv på landet.

Ikke presserende

Det er formentlig også forklaringen på, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen kort efter sin tiltræden (til FødevareWatch den 2. juli) sagde, at en liberalisering af detailhandelsbestemmelserne ”ikke er det spørgsmål, der er mest presserende på mit bord nu”.

Det var klog ministertale, for detailhandelsbestemmelserne er – efter lukkelovens seneste liberaliseringer – landdistrikternes og de små og mellemstore byers sidste værn mod en endnu større koncentration af detailhandelen omkring de 15-20 største byer i Danmark.

Det siger jo sig selv, at byer, der kæmper for at bevare den sidste dagligvarebutik eller de sidste tre-fire udvalgsvarebutikker sammen med et par discountbutikker, aldrig får hverken en Bilka, en Elgigant eller en Biltema til byen.

Detailhandelsbestemmelserne handler altså ikke ”bare” om, hvorvidt Dansk Supermarked må bygge en Bilka i Paderup uden for Randers eller ombygge A-Z i Hjørring til en Bilka. Fremtidens detailhandelsbestemmelser handler om, hvorvidt de store byer i endnu højere grad skal støvsuge oplandet for detailhandel, om nye eksternt placerede butikker skal suge endnu mere kraft ud af købstædernes bymidter, og om kapitalkæderne skal gøre nok et indhug i resterne af selvstændighedskultur i dansk detailhandel. Med andre ord: Ønsker vi svenske tilstande med døde bymidter og landsbyer uden dagligvarebutikker?

Det er præcis, hvad Troels Lund Poulsen skal tage stilling til. Og hvis han pludselig alligevel skulle finde det for presserende at kigge på detailhandelsbestemmelserne, så bliver det Dansk Folkeparti med de mange vælgere på landet og/eller Det konservative Folkeparti, som mange selvstændige forretningsdrivende engang havde som førstevalg, der bestemmer, hvordan butiksstrukturen – og dermed vore byer – skal udvikle sig i årene frem.

Og glem alt om, at kommunerne kan håndtere den opgave. Kommunerne vil til enhver tid varetage kommunens snævre interesser, hvad der oftest er lig med de interesser, som den største by i kommunen ønsker varetaget – aldrig nabokommunens!

Derfor vil en ”kommunalisering” af detailhandelsbestemmelserne bare på længere sigt også være en afskaffelse af detailhandelsbestemmelserne og medføre netop svenske tilstande.

Se kronikken i Berlingske 15.09.2015.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: