POLITIK OG HOLDNINGER

Sundhed

DET MENER DSK OM SUNDHED:

Fedmeproblemet er en af vores tids største udfordringer, og det er uundgåeligt, at alle i fødevarebranchen forventes at tage ansvar og aktivt være med til at læse problemet

I 2007 begyndte en proces, hvor næsten hele dagligvarehandelen med den såkaldte 13-punkts plan (ajourført 2012) fra Dansk Erhverv, DSK, Coop, Dansk Supermarked (nu Salling Group), Aldi og Lidl trækker på samme hammel.

DSK har på alle købmænds vegne bl.a.:

Tilsluttet sig et frivilligt kodeks for markedsføring af usunde fødevarer i medier målrettet mod børn og indtrådt i Håndhævelsesudvalget for markedsføring af læskedrikke.
Bidraget med 300.000 kr. til Dansk Varefakta Nævns undervisningsprojekt om varedeklarationer samt sagt ja til at deltage i den såkaldte fuldkornskampagne.
Indledt et offensivt “lobby-arbejde” for nedsættelse af momsen på frisk frugt og grønt.

Momsdifferentiering

Ifølge ernæringseksperterne er det vigtigt, at ikke mindst børnefamilierne indtager mere frugt og grønt, hvis vi i Danmark skal undgå en fedmeepidemi som i USA.

Tre ud af fire danskere er enige i, at Danmark bør gøre som flere af sine nærmeste naboer og indføre differentieret moms. Det viser en undersøgelse, som er gennemført af Norstat for De Samvirkende Købmænd, DSK, i juni 2016. Kun fire pct. af de adspurgte er helt eller delvist uenig i, at der bør indføres differentieret moms.

I Sverige kan forbrugerne købe fødevarer med en moms på 12 pct. – under det halve af momsen i Danmark. Tyskerne er endnu bedre stillet, når de handler i en dagligvarebutik. Her er momsen på fødevarer kun syv pct. – i øjeblikket endda kun fem pct.

DSK har foreslået, at momsen på frisk frugt og grønt enten afskaffes eller markant nedsættes i foreløbig en tre-årig forsøgsperiode med henblik på at drage såvel sundhedsmæssige som økonomiske erfaringer af en sådan moms-differentiering.

Det kan ikke udelukkes, at en momsdifferentiering til fordel for frisk frugt og grønt kan medføre visse meromkostninger til administration af momsen. Men staten bør kunne bære disse evt. omkostninger, der formentlig mere end opvejes af de på langt sigt positive samfundsøkonomiske effekter.

Alle andre EU-lande kan sagtens administrere differentierede momssatser.

En momsnedsættelse på frugt og grønt indeholder endelig et socialt element, da den kommer alle i samfundet til gode. Især børnefamilier, hvor en stor del af rådighedsbeløbet går til de daglige fornødenheder, og lavindkomstgruppen, som er stærk overrepræsenteret blandt overvægtige.

Grænsehandel

Cirka hver anden husstand grænsehandler, og når der grænsehandles, fyldes bilen, fordi der skal spares mest muligt. Men tyske grænsehandelsvarer i store mængder er ikke sundt. Med harmoniserede afgifter ville forbrugerne kunne handle mindre mængder til dagligt brug i deres lokale butik.

Ændring af rejsegodsbestemmelserne

I Frankrig har man ændret rejsegodsbestemmelserne, så franskmænd kun må medbringe 200 cigaretter, når de har været i et andet EU-land. I Danmark er grænsen 800 cigaretter, når danskerne har været over grænsen. DSK mener Danmark bør følge Frankrigs eksempel og nedsætte mængden af cigaretter, der må indføres fra andre EU-lande til personligt brug, fra de nuværende 800 til 200 stk. pr. person. Læs mere i dette notat.

Nationalt tobaksforlig

De Samvirkende Købmænd medvirker gerne til at opnå en røgfri generation i 2030 og opfordrer på den baggrund 12 initiativer, som kan begrænse salget og i stærkest mulig udstrækning forhindre salg af tobak til unge i danske butikker, uden at det skaber ulige konkurrencevilkår, mærkbart stigende grænsehandel og kriminalitet.

Alkoholreklamenævnet

Her kan du læse om de sager, som Alkoholreklamenævnet behandlede i 2019.

Alkoholreklamenævnet vurderer det samlede indtryk af markedsføringstiltaget. Et tiltag kan derfor vurderes at være kritisabelt, selvom enkeltelementerne hver for sig er uproblematiske.

Markedsføring udvikler sig over tid og sted. Derfor er vurderingen af markedsføringstiltag heller ikke statisk, men en dynamisk størrelse. Nævnet ser det derfor som en væsentlig opgave at følge udviklingen tæt og drage de nødvendige konklusioner af, hvad det konstaterer.

Læskedrikreklamenævnet

Kreativitet og Kommunikation, De Samvirkende Købmænd og Bryggeriforeningen står bag retningslinjerne for markedsføring af læskedrikke. Parterne håndhæver reglerne i Læskedrikreklamenævnet under ledelse af en uvildig advokat.

Retningslinjerne slår fast, at læskedrikke ikke må markedsføres på en måde, der opfordrer til overdrevet forbrug eller er uforenelig med en sund og varieret kost eller sund og aktiv livsstil.

Over for børn pålægger producenterne sig selv ekstra begrænsninger.

Nævnet vurderer, om læskedrikbranchens markedsføring lever op til reglerne. Nævnets afgørelser forventes at blive fulgt op af umiddelbar handling.