Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Stramme regler for anprisninger

Det er en balancegang at markedsføre sundhedstrend med en smag af ansvarlighed For dagligvarehandlen gælder det om at holde tungen lige i munden i markedsføring af ernæring og sundhed på

Det er en balancegang at markedsføre sundhedstrend med en smag af ansvarlighed

For dagligvarehandlen gælder det om at holde tungen lige i munden i markedsføring af ernæring og sundhed på fødevareområdet. Det kan være nemt at lade sig inspirere og begejstre af sundhedsbloggere, der fremhæver superfood som svaret på et bedre helbred og en sundere hverdag.

– Ernæringsanprisninger angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer, forklarer fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens, DSK.

Eksempler på anprisning er ”fiberrig, sukkerfri eller højt proteinindhold”.

Virksomheder er omfattet af Forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger. Denne forordning regulerer, hvornår f.eks en kæde i dagligvarehandlen kan fremhæve særlige gavnlige og/eller ernæringsmæssige egenskaber ved en fødevare og/eller kategori af fødevarer.

Der findes en liste med de anprisninger, som kan anvendes og er godkendte i EU. Her får man også svar på, hvilke kriterier, der skal være opfyldt ved fødevaren, før man kan bruge anprisningen – f.eks. for lavt fedtindhold: max 3 gram fedt/100 gram.

– Nøglehullet er i øvrigt den eneste godkendte ernæringsanprisning, der siger noget om en fødevares samlede ernæringsmæssige status, oplyser Anne-Marie Jensen Kerstens.

Sundhedsanprisning skal være specifik

Udover ernæringsanprisninger kan man også møde sundhedsanprisninger, der angiver, indikerer eller antyder, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed.

Som eksempel kan nævnes calcium, der har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne. Eller at plantesteroler har vist sig at sænke kolesterolindholdet i blodet.

– Man må kun bruge godkendte sundhedsanprisninger. Dog gælder det særlige for sundhedsanprisninger, at man må bruge en ”uspecifik anprisning” – f.eks. ”godt for hjertet”, hvis der findes en godkendt anprisning, der kan relateres til den uspecifikke anprisning, forklarer Anne-Marie Jensen Kerstens.

Begrebet superfood har bredt sig blandt bloggere og særligt interesserede forbrugere, der ønsker en bedre livsstil og sundere liv gennem særlige fødevarer. Hvis man googler ”Superfood”, dukker en del artikler eller omtale fra ”helseverdenen” op med lister over super-fødevarer, som det påstås, at man bliver super sund af at indtage.

– Mange har fået den opfattelse, at superfood er specifikke fødevarer, der indeholder ekstra stor koncentration af næringsstoffer; f.eks. vitaminer og mineraler. Når betegnelsen ”Superfood” anvendes på et produkt, reklame eller skilt for at give forbrugeren indtryk af, at noget er super sundt, vil produktet eller brandet være omfattet af anprisningsforordningens område. Og det betyder, at man skal kunne dokumentere de positive egenskaber, der måtte blive fremhævet, siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Kål og kødfrie dage

Hun konstaterer, at kål og kødfrie dage udover de egentlige ernærings- og sundhedsanprisninger er en trend, som for alvor har slået rod i 2017.

– Flere vegetariske restauranter er åbnet. Vegetarmad går ligesom økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd nemlig godt i spænd med de globale udfordringer. Forbrugerne vil gerne tage et bevidst valg, når det handler om mad, og her kommer de grønne restauranter ind i billedet. Det breder sig til dagligvarehandlen, siger hun.

Det betyder, at bl.a. kål har fået en renæssance. Kål indeholder både mange vitaminer, mineraler (kalium, jern, calcium, magnesium) og sunde kostfibre. De mange kostfibre i kålen giver mæthed og gør det lettere at holde vægten nede. Grove grønsager som kål spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af hjertekarsygdomme.

– En ugentlig kødfri dag er også en trend. Det er især de yngre, der vælger kødet fra på grund af dyrevelfærd, miljøhensyn og sundhed. Desuden er der god økonomi i at have en ugentlig kødfri dag, hvor der er i stedet er brugt grønsager, korn og nødder, som bidrager med vitaminer og kostfibre, siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Hun fremhæver, at sundhed handler om balance. Og det er ok at ”synde i ny og næ”:  – Det er hverken sundt at være på ekstrem slankekur eller blot at lade stå til. Spis sundt til hverdag. Hvis man elsker lakrids, is eller chokolade, så køb lidt, men køb godt.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: