Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Stigende nethandel truer bymidterne

De Samvirkende Købmænd efterlyser politisk mod i kampen mod butiksdød Daværende miljøminister Svend Auken (S) havde politisk mod til at indføre et midlertidigt stop for etablering af flere storcentre og

De Samvirkende Købmænd efterlyser politisk mod i kampen mod butiksdød

 Daværende miljøminister Svend Auken (S) havde politisk mod til at indføre et midlertidigt stop for etablering af flere storcentre og hypermarkeder med det resultat, at vi ikke i dag har en snes overflødige hypermarkeder på bekostning af bymidter.

– I dag handler det om meget nøje at overveje, om der er behov for flere aflastningscentre. Og hvis kommunerne i deres indbyrdes konkurrence om at få det bedste detailhandelsindeks – på bekostning af nabokommuner – ikke kan forvalte denne opgave, så må erhvervsminister Simon Kollerup (S) påtage sig denne opgave, som Svend Auken i sin tid gjorde det, mener adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd.

Hvis nethandlen også på længere sigt forstærkes yderligere af coronakrisen, vil den være med til at flytte handel og dermed aktivitet fra de fysiske butikker i købstædernes bymidter, fra supermarkeder i boligkvartererne og fra den sidste dagligvarebutik i landsbyerne til internationale handels-konglomerater som Amazon, til landsdækkende nethandlere og til hypermarkeds-containere på centrale parkeringspladser.

John Wagner mener, at levende bymidter i købstæderne og levende landsbyer kan imødegå den dobbelt-urbanisering, som lægger ”provinsen” i graven, mens de allerstørste byer har vokseværk. Hvad der også har vidtrækkende konsekvenser for bl.a. infrastrukturen, klima og miljø og ejendomspriser.

– Coronakrisen kan – om ikke andet positivt – åbne vores øjne for værdier, der ikke bare kommer til udtryk i mere køb og smid væk, uden personlig kontakt, over lange afstande, uden lokal aktivitets-forøgelse, måske også uden national beskatning, siger John Wagner.

Adm. direktør John Wagner advarer om, at levende bymidter i købstæderne og levende landsbyer kan imødegå den dobbelt-urbanisering, som lægger ”provinsen” i graven, mens de allerstørste byer har vokseværk, men det kræver politisk mod. Foto: Keld Navntoft

Han møder ofte kolleger, konkurrenter, leverandører, forbrugere og politikere, som hævder, at nethandlen jo bare skaber nye muligheder for de forretningsdrivende; at der vil åbne nye butikker, hvor de gamle er lukket, at smarte caféer, neglesaloner og tatovører vil overtage ledige lejemål.

– Det er deres argument for, at jeg ikke skal være nervøs for bymidternes fremtid. Men jeg mener, at udviklingen bør vendes. Eller i det mindste forsinkes med noget mere politisk mod. Det kræver blot et opgør med den urskovsliberalisme, som præger dele af detailhandlens og ejendomsbranchens tilgang til vores byers fremtid, mener John Wagner.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: